<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Mænds korte ønskesedler

Mænd er ifølge kvinder ikke altid lige nemme at købe gaver til. Hvadenten det er til fødselsdag, jul eller andre festlige lejligheder.

Ønskelisten er typisk kort og meget begrænset i sit omfang.  Det sætter kærester, mødre, veninder og søstre i store vanskeligheder, når der skal købes gave til en kæreste, søn, ven, bror og så videre. Man vil gerne give en gave, som har en betydning, eller som vedkommende virkelig har ønsket sig. Men hvad gør man så, når ønskelisten kun indebærer to ting? Som man ovenikøbet ved, at en anden allerede har købt, fordi vedkommende var lidt hurtigere. Så må man være kreativ og søge inspiration i mandemagasinet, på google eller selv opfinde behov, som fødselaren ikke vidste han havde. Det kan være svært, men det kan lade sig gøre at finde den helt rigtige gave selvom, den ikke lige stod på ønskesedlen.

Gaveideer til mænd

Når man skal finde på gaveideer, kan man starte med at sætte sig i mandens situation. Måske er han handyman og kunne bruge noget nyt værktøj, og så er det i det lokale byggemarked, man skal finde gaven. Det kan også være, at han er interesseret i gastronomi og elsker køkkengrej eller kogebøger lidt ud over det sædvanlige. Find en butik som virkelig ved noget om gastronomi og alt i køkkengrej, og så vil du stensikkert finde en gave, som gastronomimanden kun kan blive glad for. Det kan også være, at han lige er flyttet hjemmefra og derfor mangler alt til at fylde studieboligen ud med. Alt fra tallerkener og bestik til en plakat eller et billede der kan pynte på de meget hvide vægge. Måske har manden, du skal købe gave til lige bygget sit eget hus, og sidst du besøgte ham, bemærkede du at toiletpapiret stod i en kurv på gulvet, og derfor giver du ham en toiletrulleholder. Det er en praktisk gave, som giver ham et kærligt puf til at få lavet de sidste småting i det nye hus. På den måde kan du opfylde et behov hos ham, som han måske ikke vidste han havde eller i hvert fald havde glemt alt om. Der er mange gavemuligheder, hvis man sætter sig i mandens sted og tænker på, hvad han interesserer sig for eller har behov for.

Turde gå udenom ønskesedlen

At købe gaver handler i den grad også om at være personlig og nogen gange turde gå udenom ønskesedlen. Man skal give det, man har lyst til at give personen, og de personlige gaver betyder ofte rigtig meget både for giveren men også for modtageren. Man skal turde at tage chancen for, om vedkommende kan lide gaven, selvom om vedkommende ikke selv har ønsket sig den. Hvis gaven har en personlig betydning for giveren, ender den ofte også med at få det for modtageren. Nogle gange er det de ting, vi ikke selv vidste, vi manglede eller ønskede os, som giver den største glæde og de bedste grin.

Følg
Jyllands-Posten