AVC

Vidensarbejdspladsen ændrer form og formål

Måden, vi arbejder på, er under hastig udvikling, og det afspejler sig også i måden, vi indretter vores arbejdspladser på. Flere og flere virksomheder sløjfer de store åbne kontorlandskaber og konferencerum for i stedet at fokusere på plads til fordybelse, intimt samarbejde og kommunikationsteknologi, når de skal indrette nye lokaler.

Arbejdsfællesskaber, kontorhoteller, hjemmearbejdspladser og arbejdskaffe med laptop på cafeen vil blive mere og mere naturlige rammer for arbejdslivet.
Artiklen er leveret af

Der forskes og spekuleres intenst i, hvordan arbejdspladsen bør indrettes for at støtte produktiviteten og skabe et optimalt arbejdsmiljø. Det er ikke nemt, for arbejdsmarkedet ændrer sig konstant, så det er som regel forbundet med lidt gætteri at komme op med fremtidssikrede løsninger. For nogle år siden var det de små kontorer, der blev ofret til fordel for åbne kontorlandskaber, hvor højst chefen var afskærmet af en glasvæg. Nu går tendensen i den modsatte retning igen. De store åbne kontorlandskaber sløjfes eller suppleres med mindre møde-, arbejds- og aktivitetsrum, hvor medarbejderne kan finde ro til møder, vidensdeling og fordybelse.

Aktivitetsbaserede arbejdspladser

"Fokus er i øjeblikket på at skabe aktivitetsbaserede arbejdspladser," fortæller Gitte Kjølby, der leder arkitektrådgivningsfirmaet Formsprog, som rådgiver virksomheder i indretning af arbejdspladser. Med aktivitetsbaserede arbejdspladser menes kort fortalt en multifunktionel arbejdsplads, hvor indretningen tager udgangspunkt i brugernes behov. Der differentieres mellem rum og områder til projekt- og tværfagligt arbejde, til stillearbejde og delearbejde. Traditionelle arbejdsstationer suppleres med interaktive områder og mødefaciliteter, og den enkelte medarbejder kan frit benytte det arbejdssted, der er mest hensigtsmæssig i situationen.

"Vi arbejder meget med samarbejdsområder og fokusrum. Tendensen er, at det er projektarbejde, som er i højsædet," siger Gitte Kjølby.  

Arbejde over afstande

Mødet står i centrum, det fysiske og det virtuelle, mellem samarbejdspartnere og kollegaer. Og det rimer dårligt på store åbne kontorlandskaber. Udviklingen ligger i naturlig forlængelse af de vigtigste globale arbejdsmarkedstrends netop nu, nemlig internationalisering, digitalisering, projektarbejde og mobilitet. De tilsiger, at organisationerne bliver mere decentraliserede, og at der arbejdes i mindre projektgrupper på kryds og tværs og ofte over afstande, siger Jeffrey Saunders, direktør hos Center for Fremtidsforskning.

"Udviklingen i arbejdsformer ændrer måden, som virksomheder betragter selve arbejdspladsen på. De prioriterer war rooms og små møderum, hvor medarbejderne kan holde møder en til en eller via videokonference med projektkollegaer, rum med et specifikt formål, fremfor det traditionelle kontorlandskab. Det er den nye bølge - et arbejdsmiljø, der tilbyder medarbejderne en "brugerrejse" i forhold til de individuelle behov, de har," forklarer Jeffrey Saunders.

For nogle år siden viste en undersøgelse foretaget af Gallup blandt 150 danske erhvervsledere, at 87 procent mente, at vidensdeling blandt de ansatte er vigtig for virksomhedens konkurrenceevne. 67 procent af dem havde i sinde at bygge flere mindre fælleskontorer fremfor storkontorer eller enkeltmandskontorer, ikke mindst for at stimulere denne vidensdeling. Samtidig forventede 60 procent af lederne, at medarbejderne fremover ville arbejde mere hjemme. Siden undersøgelsen blev foretaget, er andelen af hjemmearbejdspladser, freelance- og midlertidige projektansættelser blot vokset.

Kreative løsninger og informationsteknologi

I fremtiden vil vi se en yderligere opløsning af virksomhedsorganisationen hen imod "økosystemer" af viden og kompetencer, der arbejder sammen på tværs af landegrænser, virksomheder og fagområder - løse netværk af professionelle, der konkurrerer mod hinanden eller arbejder sammen på projekter, siger Jeffrey Saunders. Det betyder samtidig, at arbejdsfællesskaber, kontorhoteller, hjemmearbejdspladser og arbejdskaffe med laptop på cafeen vil blive mere og mere naturlige rammer for arbejdslivet. Men de kommercielle bygninger vil ikke miste deres betydning, tvært imod, siger James McHale, administrerende direktør for IT- og bygningsresearchfirmaet Memoori. 

"Der vil stadigvæk i lige så høj grad være behov for fysiske bygninger, for arbejdspladser til at give medarbejderne en følelse af, at de er del af noget større, at de hører til et sted. Den følelse giver bygninger. Men måden bygningerne bruges på udvikler sig, og det skal understøttes gennem kreative løsninger og informationsteknologi," siger James McHale.

Kontoret som socialt samlingspunkt

I takt med at arbejdet flytter ud fra arbejdspladsen, skifter bygningens dens primære funktion gradvist henimod at være socialt samlingspunkt og danne ramme om møder, og det stiller helt særlige krav til kommunikationsstrategien og de tekniske løsninger.

"Vi kan anstrenge os nok så meget for at skabe de optimale rammer, men det, der ofte kan være en showstopper, er, hvis der ikke er det rigtige IT-udstyr til at understøtte forandringerne. Tingene skal hænge sammen," siger Gitte Kjølby.

"Vi har generelt ikke rykket os nok på IT-området de seneste 20 år," siger hun.

Det, hun efterspørger, er på den ene side mere innovation og fælles standarder fra IT-branchens side, fra virksomhedernes faste strategier for udbredelse af personlige devices til alle medarbejdere, trådløse netværk, Skype, videokonference, LED-skærme eller laserprojektor i alle arbejds- og møderum. På det område kan danske virksomheder godt være en smule for konservative, mener hun. Det handler kort sagt om mobilitet, fleksibilitet og tilgængelighed. Om at være tilgængelig på alle tidspunkter, fysisk eller virtuelt, for de nødvendige møder og projekter, man deltager i. Men samtidig om at gøre sig utilgængelig for den forstyrrende støj, man er omgivet af i hverdagen og særligt på kontoret - dén tilgængelighed, som er en hyppig kilde til stress. For at finde den balance, er det nødvendigt at være klædt ordentlig på til at prioritere skarpt og tilrettelægge sin arbejdsdag optimalt.

Ny kultur på arbejdspladsen

"Her er ting som for eksempel skype og videokonferenceløsninger vigtige, så man er tilgængelig og tingene flyder i dagligdagen," siger Gitte Kjølby.

Hun oplever, at mange mindre virksomheder ikke kan løfte de nødvendige investeringer i IT og indretning på én gang, men alligevel ønsker at komme i gang med at transformere arbejdspladsen. Dem opfordrer hun til i første omgang at få skabt klarhed om, hvad der er den optimale adfærd i de rum, de har, og om hvordan udnyttelsen kan forbedres til gavn for medarbejderne. En bedre arbejdsplads starter som regel med at skabe den rette kultur for forandring.

"I virkeligheden kan man lave nok så optimale rammer, hvis ikke kulturen er den rigtige i en virksomhed. At fremme den rigtige kultur er en ledelsesopgave, det er her forandringen starter," siger hun.

Sådan kan strømlinede og brugervenlige mødelokaler tilgodese virksomheden.

Rundt regnet 650 opgraderede mødelokaler - kan du betjene et, kan du betjene dem alle.

Sådan udruster du dit mødelokale til fremtidens møder.

Denne artikel er sponsoreret af AVC

Siden 1960’erne har AVC gennem kontinuerlig innovation, dyb respekt for vore kunder, gennemtænkte installationer og effektiv service og support skabt et professionelt renommé som en stærk og troværdig samarbejdspartner inden for rådgivning, salg og servicering af professionelt AV-udstyr til den private og den offentlige sektor. Med disse artikler ønsker vi at vise, hvilke praktiske udfordringer moderne AV-løsninger kan løse og dermed lette hverdagens arbejdsrutiner. Du kan læse mere om AVC her

 

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold AVC

Læser hackerne chefens powerpoint-præsentation?

Konferencesystemer er et overset sikkerhedsområde. Når topchefen forbinder sin laptop med konferenceudstyret og præsenterer firmaets spritnye strategi og hemmelige budgetter på storskærmen, åbner han måske også for, at hackere kan læse med.
Annoncørbetalt indhold AVC

Ineffektive møder er en dyr affære for danske virksomheder

Studier viser, at stærkt stigende mødeaktivitet og tung AV-teknik presser virksomhedernes medarbejdere på effektiviteten og koster på bundlinjen. Vejen til bedre og mere effektive møder går gennem simplere men smartere teknologi.
Annoncørbetalt indhold AVC

Konferencebordet med i lommen

Mødet omkring konferencebordet afløses i stigende grad af video- og telekonferencer i takt med, at internationalisering, hjemmearbejdspladser og nye arbejdsformer gør det sværere at få mødekalenderne til at gå op.
Annoncørbetalt indhold AVC

Nettet flytter ind i murstenene

Internettet har for længst indtaget hvert hjørne af vores liv, næste bastion er de kommercielle bygninger. Intelligente bygninger vil i fremtiden sænke virksomheders forbrug af resurser og forbedre arbejdsmiljø og effektivitet - muligvis hele måden vi arbejder på.
Annoncørbetalt indhold AVC

Virksomheder konkurrerer på medarbejderes velvære

Underskud af højtuddannede og IT-specialister presser virksomhederne til at tænke kreativt for at tiltrække og holde på de bedste medarbejdere. Velvære og sundhed er blevet en topprioritet på ledelsesgangene.
Annoncørbetalt indhold AVC

Teknologien ændrer måden virksomheder kommunikerer på

Informationsskærme og digitale skilte har givet danske virksomheder et nyt sprog, når de skal snakke med kunder og medarbejdere. Den statiske envejskommunikation viger pladsen for løbende opdateret dynamisk indhold og informationer.
Annoncørbetalt indhold AVC

Vidensarbejdspladsen ændrer form og formål

Måden, vi arbejder på, er under hastig udvikling, og det afspejler sig også i måden, vi indretter vores arbejdspladser på. Flere og flere virksomheder sløjfer de store åbne kontorlandskaber og konferencerum for i stedet at fokusere på plads til fordybelse, intimt samarbejde og kommunikationsteknologi, når de skal indrette nye lokaler.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her