AVC

Nettet flytter ind i murstenene

Internettet har for længst indtaget hvert hjørne af vores liv, næste bastion er de kommercielle bygninger. Intelligente bygninger vil i fremtiden sænke virksomheders forbrug af resurser og forbedre arbejdsmiljø og effektivitet - muligvis hele måden vi arbejder på.

Artiklen er leveret af

Det er blevet helt naturligt, at vi er pauseløst online, hvor vi end går og står. Smartphonen er altid lige ved hånden. Har vi brug for en opskrift, de seneste nyheder, at tjekke mails eller vejrudsigten, så henter vi det lynhurtigt fra internettet. Hvad vi måske ikke altid er så opmærksomme på, er, at nettet også pauseløst indhenter og formidler oplysninger om os via mange af de ting, vi omgiver os med. Det kan være via bilen, overvågningskameraet, løbecomputeren, printeren, døren i supermarkedet eller pengeautomaten. Internet of Things (IoT), eller Tingenes Internet, har længe været hypet som den næste store ting, der vil ændre vores måde at tænke og agere på, og ikke mindst virksomheders måde at arbejde og skabe værdi på. Udviklingen af Tingenes Internet har hidtil været lidt tilfældig og spredt, men IoT vil tage et kvantespring i både omfang og udnyttelse i de kommende år, spår brancheeksperter. Det vil ændre ikke mindst måden, vi indretter vores arbejdspladser på, når nettet for alvor flytter ind i murstenene.

Store forandringer forude

"Det store gennembrud har ladet vente på sig, men mange ting omkring os er allerede netopkoplede eller på vej til at blive det, så det er helt afgjort undervejs. Vi vil opleve store forandringer i de kommende år," siger James McHale, administrerende direktør i markedsresearch og konsulentvirksomheden Memoori, som er specialiseret i intelligente bygninger.

Det samlede antal af netopkoplede "ting" har efterhånden passeret 15 milliarder, og tallet skønnes at fordobles til omtrent 31 milliarder i 2020, ifølge IHS Markit. Det tal inkluderer ikke PC'er, laptops, smartphones og tablets. I de følgende fem år frem mod 2025 vil Tingenes Internet tage yderligere et tigerspring til over 75 milliarder netopkoplede enheder, spår IHS Markit. 

"IoT er allerede i høj grad en del af vores hverdag, så det første skridt er taget. Det næste skridt bliver at realisere det kolossale potentiale, som ligger i de store mængder data, der indsamles og transmitteres," siger James McHale. IoT vil påvirke mange aspekter af vores liv, men intet mere end den tid vi tilbringer på arbejdspladsen.

Globale investeringer tredobles

Ifølge en nylig rapport fra Memoori forventes de årlige globale investeringer i IoT-løsninger til erhvervsbygninger næsten at tredobles til 501 milliarder kroner i 2020 fra 177 milliarder kroner i 2015. Udviklingen inden for smarte erhvervsbygninger drives i øjeblikket først og fremmest af store internationale IT-virksomheder, men også europæiske og danske virksomheder har fået øjnene op for IoT og er godt med.

"Store firmaer som eksempelvis Microsoft og IBM hælder allerede masser af penge i IoT-faciliteter og intelligente bygninger. De har klare IoT strategier og arbejder fokuseret med det. I de kommende år vil vi i stigende grad se mindre virksomheder og andre typer virksomheder følge trop. Og det er ikke udtryk for filantropi, tvært imod, det er kold og kalkuleret bundlinje-tænkning," siger direktør ved Institut for Fremtidsforskning, Jeffrey Saunders.

IoT er en investering i medarbejderne

IoT kan eksempelvis benyttes til automatisk at regulere ting som lys, el og varme baseret på informationer om medarbejdernes benyttelse af arbejdspladsen på forskellige tidspunkter. Allerede her er der betragtelige omkostningsbesparelser at hente, men potentialet er langt større end det, siger Jeffrey Saunders. I takt med at IoT-teknologierne er modnedes, er der sket et gradvist skift i fokus fra at lave "bedre bygninger" til at lave "bygninger, der er bedre for brugerne" - til at udnytte teknologien til at skabe mere tilfredse, sunde og dermed produktive medarbejdere. I det store regnskab er her en større gevinst at hente end ved energieffektivitet.
"Traditionelt udgør en moderne vidensvirksomheds omkostninger til bygninger og udstyr omkring 15% af de samlede omkostninger, mens medarbejderne udgør 85%, og det giver god mening at investere i de 15% for at aktivere de 85%," siger Jeffrey Saunders.

IoT kan eksempelvis benyttes til automatisk at regulere ting som lys, el og varme baseret på informationer om medarbejdernes benyttelse af arbejdspladsen.
Ved hjælp af sensorer og big data software er det i princippet muligt at indsamle, systematisere og udnytte data om snart sagt enhver arbejdsprocess. Det vil snart være muligt at måle sig frem til hotspots og støjniveauer på forskellige lokationer i bygningerne og indrette sig derefter, siger Jeffrey Saunders.

"Et andet og nok så vigtigt aspekt er produktivitet. Hvor produktive er medarbejderne, føler de sig godt tilpas, er de stressede. Det er mere komplekse størrelser at måle sig frem til, men det er noget, en række virksomheder er i fuld gang med at realisere," siger Jeffrey Saunders.

”De mest progressive fremskridt vil helt naturligt komme fra de allerstørste internationale virksomheder, da de har midlerne, vidensresurserne og den nødvendige volumen til at investere i og høste det fulde udbytte af nye, intelligente bygninger. Og nok så vigtigt når det handler om udvikling af teknologi, så har de råd til at begå fejl undervejs. Det bør dog ikke afskrække små og mellemstore virksomheder fra at prøve kræfter med IoT-løsninger i deres bygninger,” siger Morten Boelskifte, AV-arkitekt hos Audio-Visuelt Centrum.

"Vi er i opstarten af en ny æra, og hos Audio-Visuelt Centrum oplever vi, at mange stadigvæk er famlende overfor IoT, og hvordan det kan udnyttes. Argumentet imod lyder oftest, at det er for dyrt, mangler stabilitet og sikkerhed – man er ganske enkelt bange for at gå fejl i byen," siger Morten Boelskifte. "Men det meste ligger faktisk allerede på hylderne, udfordringen består i at få det koblet sammen og udnytte de mange data, der genereres," tilføjer han.

Det er et gennemgående problem, at når der skal bygges nyt og indrettes lokaler, er der ingen til at tage lederskab over strategien for den digitale infrastruktur, og så bliver det gerne lidt tilfældigt.

"Der er behov for en teknologiarkitekt, for en der opstiller visionen for, hvordan et nyt hus skal virke. Det er afgørende, at man er parat til at være visionær og tage en "teknologiarkitekt" med i projektet fra starten, hvis man vil høste gevinsten af en intelligent og fremtidssikret bygning," siger Morten Boelskifte.

Ifølge James McHale er det langtfra en dansk problematik. Mens de allerstørste virksomheder driver udviklingen, er de mindre ofte nervøse og tilbageholdende med de nødvendige investeringer. Vover de alligevel skridtet, er det som regel altid den digitale infrastruktur, der bliver skåret bort, når et projektbudget skal slankes. Det er en alvorlig fejldisponering, mener James McHale.

"Jo tidligere man kan indtænke kreative IoT-løsninger i en bygnings design, jo bedre. Det bedste er, hvis man kan implementere dem allerede i den spæde designfase, så de bliver en organisk del af bygningen," siger han og tilføjer, at det trods alt ikke er for sent, hvis man allerede står med den færdige bygning og ikke har tænkt IoT ind.  

"Det er en smule mere kompliceret, men man kan faktisk godt gøre en dum bygning intelligent, så der er ingen grund til at holde sig tilbage. Det kan nåes endnu," siger han.

Så lækkert bliver det når AV-løsninger tænkes med ind fra starten.

3 gode bud på hvordan du får trådløs deling i mødelokalet.

Her kan du hente kompetent rådgivning og vejledning omkring dit AV-projekt. 

Denne artikel er sponsoreret af AVC

Siden 1960’erne har AVC gennem kontinuerlig innovation, dyb respekt for vore kunder, gennemtænkte installationer og effektiv service og support skabt et professionelt renommé som en stærk og troværdig samarbejdspartner inden for rådgivning, salg og servicering af professionelt AV-udstyr til den private og den offentlige sektor. Med disse artikler ønsker vi at vise, hvilke praktiske udfordringer moderne AV-løsninger kan løse og dermed lette hverdagens arbejdsrutiner. Du kan læse mere om AVC her

 

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold AVC

Ineffektive møder er en dyr affære for danske virksomheder

Studier viser, at stærkt stigende mødeaktivitet og tung AV-teknik presser virksomhedernes medarbejdere på effektiviteten og koster på bundlinjen. Vejen til bedre og mere effektive møder går gennem simplere men smartere teknologi.
Annoncørbetalt indhold AVC

Konferencebordet med i lommen

Mødet omkring konferencebordet afløses i stigende grad af video- og telekonferencer i takt med, at internationalisering, hjemmearbejdspladser og nye arbejdsformer gør det sværere at få mødekalenderne til at gå op.
Annoncørbetalt indhold AVC

Nettet flytter ind i murstenene

Internettet har for længst indtaget hvert hjørne af vores liv, næste bastion er de kommercielle bygninger. Intelligente bygninger vil i fremtiden sænke virksomheders forbrug af resurser og forbedre arbejdsmiljø og effektivitet - muligvis hele måden vi arbejder på.
Annoncørbetalt indhold AVC

Virksomheder konkurrerer på medarbejderes velvære

Underskud af højtuddannede og IT-specialister presser virksomhederne til at tænke kreativt for at tiltrække og holde på de bedste medarbejdere. Velvære og sundhed er blevet en topprioritet på ledelsesgangene.
Annoncørbetalt indhold AVC

Teknologien ændrer måden virksomheder kommunikerer på

Informationsskærme og digitale skilte har givet danske virksomheder et nyt sprog, når de skal snakke med kunder og medarbejdere. Den statiske envejskommunikation viger pladsen for løbende opdateret dynamisk indhold og informationer.
Annoncørbetalt indhold AVC

Vidensarbejdspladsen ændrer form og formål

Måden, vi arbejder på, er under hastig udvikling, og det afspejler sig også i måden, vi indretter vores arbejdspladser på. Flere og flere virksomheder sløjfer de store åbne kontorlandskaber og konferencerum for i stedet at fokusere på plads til fordybelse, intimt samarbejde og kommunikationsteknologi, når de skal indrette nye lokaler.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her