Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Australienrejser

15 højdepunkter alle bør opleve i Australien

Australiens pulserende storbyer er godt kendt af de fleste turister, og her står oplevelserne i kø lige uden for døren. For mange er mødet med den uberørte og eksotiske natur dog den største oplevelse under et besøg i Australien.

Artiklen er leveret af

Er du til gåture, roadtrips eller cruise? Mulighederne er mange! Hos Australienrejser har rejsekonsulenterne rejst meget ‘down under’, og tager desuden ofte på studieture for at kvalitetssikre de aktuelle rejsemål og tilføje nye. I denne artikel kigger vi nærmere på Northern Territory, South Australia og Victoria, som, udover hver sin kendte delstatshovedstad, byder på nogle af de bedste og mest autentiske rejseoplevelser på dette fantastiske kontinent. Her er vores forslag til 5 højdepunkter, man bør opleve.

Darwin er Australiens nordligste storby. Nyd den afslappende atmosfære på stranden eller tag på eventyr i outbacken, der omringer byen. Foto: Shaana McNaught
Northern Territory

Med den ældgamle aborigine kulturarv og nationalparker, som ligger på UNESCOs verdensarvsliste, byder Northern Territory på virkelig unikke oplevelser. På den nordlige kyst ligger Darwin, som er regionshovedstaden og desuden har en international lufthavn. Øst for byen ligger den verdenskendte nationalpark, Kakadu, med en vild og utæmmet natur. Her finder man verdens største saltvandskrokodiller og øvede lystfiskere, der er ude efter fisk, som i højere grad minder om flodmonstre. Længere inde i landet ligger ørkenen, der kaldes Australiens røde hjerte. Her bades det unikke landskab i fantastiske røde farver, når solen går op og ned. Uden lysforurening kan man om natten se en stjernehimmel helt ud over det sædvanlige. Fra Darwin kan man tage den legendariske togtur 'The Ghan' tværs gennem landet og ende i Adelaide.

5 højdepunkter du bør opleve i Northern Territory

  • Uluru/Ayers Rock, nær kontinentets geografiske centrum ligger den ikoniske klippe, som skifter farve fra brunlig til dyb rød ved solnedgang.
  • Kakadu, landets største nationalpark og et paradis for dem, der vil ud på eventyr. Med et cruise på Yellow Waters ser man gigantiske saltvandskrokodiller på nært hold. Her tilbydes vildmarksoplevelser i alle varianter og prisklasser.
  • Ubirr, en klippeformation med en smuk udsigt over Kakadu og Arnhemland. Her findes der mange naturlige grotter med helleristninger, hvoraf den ældste er dateret til at være hele 50.000 år gammel! 
  • Alice Springs, knudepunktet, der ligger næsten midt i Australien. Dette er det naturlige udgangspunkt for eventyrlystne turister, der søger vild og smuk natur.
  • Katherine Gorge består af 13 individuelle kløfter, som byder på unikke naturoplevelser, og som kan udforskes med kajak, båd eller helikopter.

Uluru (Ayers Rock) og Australiens røde hjerte byder på uforglemmelige oplevelser i vildmarken.  Foto: stevenpearcephoto.com
Læs mere om Northern Territory på Australienrejser.dk

 

Eyre Peninsula: Svøm rundt sammen med søløver.
South Australia

Delstaten er meget varieret. Mens det nordlige område repræsenterer en del af outbackens spektakulære naturlandskab, finder man et mere tempereret klima og vrimlende dyreliv mod kysten i syd. I området omkring Adelaide finder man nogle af de mest kendte naturoplevelser i Australien. Flinders Ranges og Eyre Peninsula byder på smuk, uberørt natur og et unikt dyreliv. Millionbyen Adelaide er en farverig by med et rigt kulturliv og kort afstand til de omkringliggende seværdigheder.

Madelskeren vil finde sig godt til rette i byen med både fine-dining fra øverste hylde og typiske ’eat-streets’, hvor man bliver tilbudt mad fra alle verdenshjørner. Og det pulserende byliv foregår lige ned til den idylliske strand, der grænser op til havet i vest. På Kangaroo Island kan du komme helt tæt på nysgerrige kænguruer og søde koalaer. I området omkring Adelaide er der en række kendte vindistrikter som Barossa, the Clare Valley og McLaren Vale. Her tilbydes guidede ture med vinsmagning og et lækkert gourmetmåltid baseret på lokale råvarer. Du kommer til at blive overrasket og charmeret af denne fantastiske del af Australien.

5 højdepunkter du bør opleve i South Australia

  • Adelaide, en charmerende storby omgivet af grønne parker, der er berømte for madscenen og store musik- og kunstfestivaler.
  • Barossa Valley, Australiens mest kendte vindistrikt – kun en times kørsel mod nord for Adelaide.
  • Kangaroo Island, her er et fantastisk dyreliv og smuk natur. Der findes også resorter af høj standard på øen.
  • Flinders Ranges, bjergkæden og indgangsport til outbacken med et fantastisk landskab og uberørt vildmark.
  • Eyre Peninsula, her er et fantastisk dyreliv under havoverfladen og et unikt kystlandskab. Her findes også et restauranttilbud, som udgør et lille mekka for dem, der er glade for seafood.

Læs mere om South Australia på Australienrejser.dk

Umiddelbart tæt på Adelaide ligger idylliske vingårde, som giver de besøgende et unikt indblik i vinproduktionen. Foto: Adrian Brown
Victoria

Delstatshovedstaden, Melbourne, er en af landets mest populære byer med alternative bydele hvor trendy caféer, barer, gallerier og festivaler præger bybilledet. Melbourne kæmper mod Sydney om at have de fleste og bedste gourmetrestauranter, og gennem MasterChef Australia har verden fået øjnene op for den avancerede kokkekunst, der udspiller sig på verdens mindste kontinent. Dette er den mest kompakte delstat i Australien, hvilket gør den til en fantastisk kør-selv destination, da der ikke er alt for langt mellem seværdighederne. I Victoria findes der hele 32 nationalparker samt Australiens smukkeste kystvej, Great Ocean Road.

Storbyen, der har alt! Melbourne omtales ofte som Australiens kulinariske og kulturelle hovedstad. Foto: Roberto Seba
5 højdepunkter du bør opleve i Victoria

  • Great Ocean Road, den legendariske kystvej langs Victorias sydkyst med en fantastisk udsigt. 
  • Phillip Island, har et rigt dyreliv inklusiv den berømte 'Penguin Parade'.
  • Grampians, det fascinerende fjeldområde nordvest for Melbourne hvor dit kamera og en masse plads på hukommelseskortet bør stå øverst på huskesedlen.
  • Mornington Peninsula, en idyllisk halvø syd for Melbourne med anerkendte golfbaner og vingårde.
  • Sovereign Hill, Australiens største udendørs museum i form af en restaureret guldgraver-by fra midt i 1800-tallet med en stor historisk betydning for regionen.

Great Ocean Road har en fantastisk udsigt over det vilde og smukke kystlandskab. Foto: Robert Blackburn
Læs mere om Victoria på Australienrejser.dk

Denne artikel er sponsoreret af Australienrejser

Det kræver meget forberedelse at skulle rejse til Australien. Visum, transittider, og hvordan kommer du egentlig fra det ene hotel til det andet? Australienrejser hjælper dig med alle forberedelser, så du kan bruge din tid på andre ting. Vi kender hver eneste by, ø og afkrog i Australien. Vi giver dig svar på alt, du er i tvivl om, som fx hvordan vejret er, hvilke hoteller, der passer dit budget og mulige rejseruter. Gennem os er du desuden beskyttet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden. I modsætning til et anonymt rejsewebsite er vi mennesker, du kan snakke med – både før, under og efter rejsen. Læs mere her

 

Følg
Jyllands-Posten
Australienrejser

Kør-selv guide: Sådan får du mest ud af Australien

Stadig flere tager på biltur for at se mest muligt af det anderledes land.
Australienrejser

Australsk oplevelsesluksus - når ødemarken bliver komfortabel

Hvis kontinenter kunne tale, havde Australien hvisket: Kom som du er, så ordner vi resten. Tjekker du ind på en luksuslodge, venter eventyret lige uden for døren. Her ved de nemlig, at moderne luksus betyder uforglemmelige oplevelser.
Australienrejser

15 højdepunkter alle bør opleve i Australien

Australiens pulserende storbyer er godt kendt af de fleste turister, og her står oplevelserne i kø lige uden for døren. For mange er mødet med den uberørte og eksotiske natur dog den største oplevelse under et besøg i Australien.
Australienrejser

7 tip til australske oplevelser med puls og aktivitet

Australierne har regnet den ud! De gider ikke svede i et fitnesscenter, når naturen byder på vilde bølger, forhistoriske landskaber og verdens smukkeste undervandsliv.
Australienrejser

Kænguruer, koalaer og pingvinparade: Australsk glamping med kængurugaranti

En rejse til Australien uden at se kænguruer og koalaer er utænkelig. Men du behøver ikke sove i telt eller vandre i dagevis for at se dem. Her er nogle tips til, hvordan du oplever det eksotiske dyreliv på nært hold – uden kikkert.
Australienrejser

10 ting du skal opleve i Australien

Mange drømmer om en rejse til Australien. Her er listen over kæmpeøens 10 bedste rejseoplevelser.
Australienrejser

Afslappet luksus i Australien

Kodeordet er store oplevelser i komfortable omgivelser. Barfodsluksus handler ikke om at se og blive set, men om at vende blikket indad og erkende, hvor dejligt man har det.
Australienrejser

Danmark er populær down under

Trods afstanden er der et særligt bånd mellem Danmark og Australien. Danskerne er populære gæster, for vi har givet australierne et operahus, en kronprinsesse, og senest har gourmetrestauranten Noma med stor succes gæstet Sydney. Og kærligheden er gengældt, for Australien har uendeligt meget at byde på.
Australienrejser

Den ultimative togrejse

Togturen gennem 'den røde ørken' med det legendariske tog The Ghan blev et af højdepunkterne, da familien Lethraborg sidste år rejste rundt i Australien i seks uger.
Australienrejser

Derfor er Australien årets rejsemål

Koralrevene er stadig den største turistmagnet, men både safarikendere, vildmarksentusiaster, gourmeter og vinelskere kan få drømmene opfyldt i Australien.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her