Australienrejser

Australsk oplevelsesluksus - når ødemarken bliver komfortabel

Hvis kontinenter kunne tale, havde Australien hvisket: Kom som du er, så ordner vi resten. Tjekker du ind på en luksuslodge, venter eventyret lige uden for døren. Her ved de nemlig, at moderne luksus betyder uforglemmelige oplevelser.

Australien – moderne luksus i afslappende omgivelser. Foto: Delaware North Companies
Artiklen er leveret af

Du vågner op til en udsigt, som vil tage pusten fra dig. Lyde fra regnskoven, uberørt koralrev og solnedgange, som maler outbacken glødende rød. Indtryk som brænder sig fast i hukommelsen, og som overgår selv de mest funklende oplevelser.
Den nye rejsetrend hedder ’experiential luxury’, som bedst kan oversættes til ’oplevelsesluksus’ på dansk. Forretningstidsskriftet Forbes beskriver trenden som et nyt fokus. Vi måler ikke længere luksus i tyngden af krystalglas eller antal masker i det egyptiske bomuldssengetøj. Vi måler den i autentiske oplevelser og følelsen af at have oplevet noget lidt ud over det sædvanlige.

True North Cruise byder på nogle helt spektakulære naturoplevelser. Foto: North Star Cruises Australia
19 håndplukkede lodges

Men som Coco Chanel sagde: Luksus må føles komfortabelt. Hvis ikke, er det ikke luksus. Hun havde straks tjekket ind på Australiens 19 luksuslodges! De er håndplukket ud fra deres unikke beliggenhed væk fra turister. Du finder dem på de yderste klipper, under slanke palmer på kridhvide strande, i druetunge vinplantager eller omkranset af bølgende sanddyner. De er ikke bare overnatningssteder, men elegante baser, som fremhæver det absolut bedste, Australien har at byde på. De er boutique i ordets rette betydning! Ganske enkelt små oaser hvor den gode service, lokale råvarer og et unikt miljø går op i en højere enhed. Den lille mængde gæster giver en følelse af eksklusivitet, næsten som en intimkoncert, bare med rejseoplevelser frem for musikoplevelser. En anden uforglemmelig oplevelse er luksuscruiset, True North, der er et 10-dages cruise i Australiens vildmark.

Yderst på den australske vestkyst finder du Sal Salis – luksus økotelte med udsigt til det Indiske Ocean på den ene side og uberørt natur til den anden. Foto: Sal Salis Ningaloo Reef
Nogen har lavet arbejdet for dig

”Jeg har boet på de fleste luksuslodges i Australien, og ja, de koster lidt mere end en overnatning på en normal hotelkæde. Til gengæld byder en luksuslodge på helt unikke oplevelser,” siger Martin Dahl Jespersen, direktør for forretningsudvikling i Australienrejser.

Han fortæller, at langt de fleste lodges har all-inclusive med helpension og drikkevarer. Du får her smag for lokale specialiteter, du måske ellers var gået glip af. Der er også aktiviteter inkluderet i prisen, så du slipper for at planlægge det hele selv. Et spil golf på en af Australiens bedste baner? Fyr op for grillen med udsigt til solnedgangen over Uluru (Ayers Rock)? Ansigt til ansigt med fantastiske kæmperokker på Great Barrier Reef? Oplevelserne står i kø! 

For de fleste, som rejser til Australien er et besøg til Great Barrier Reef et must. Foto: Delaware North Companies
Australien på øverste hylde

”I Bamurru Plains suste jeg gennem sivet på en airboat, også kaldet en sumpbåd. Den ligner de både, man bruger i Florida. Vi så krokodiller og brumbys (vildheste), skadegæs, kænguruer og bøfler. De 10 safaribungalows er lige så luksuriøse, som de er minimalistiske. Blot en simpel glasvæg adskilte mig fra dyrelivet udenfor,” fortæller Martin Dahl Jespersen.

Når du mindst venter det, dukker personalet op med en afkølet vådserviet eller den drink, du så småt begyndte at tænke på. Dette er god service på sit ypperste. Over 3.000 kvadratkilometer med vild natur deles mellem 20 gæster. Det skaber nogle fantastiske minder.

Få pulsen op på krokodillespotting på Bamurru Plains. Foto: Wild Bush Luxury

Bucketlist-hotel

Vi har vel alle drømt om at tjekke ind på det perfekte hotel. Et sted hvor man føler sig hjemme. Så meget hjemme at du kan gå ned til vinhylderne i restauranten og hente din egen vin til aftensmaden. Eller blande din egen aperitif i baren, hvis du føler for det. Alt er inkluderet i prisen. Southern Ocean Lodge, en af Australiens 19 luksuslodges, blev kåret til verdens fjerde bedste hotel i 2014 af magasinet Travel & Leisure. Hotellet ligger på ’wildlife wonderland’ – øen Kangaroo Island helt sydligt i Australien. Nu må du ikke blive chokeret, hvis du møder Bill Gates i morgenkåbe under morgenmaden på hotellet, eller hvis der sidder en koala på din balkon. Det er et mekka for dig, som vil opleve Australiens spændende og unikke dyreliv uden kikkert.

Southern Ocean Lodge på Kangaroo Island er et af verdens allerbedste overnatningssteder! Foto: Southern Ocean Lodge / George Apostilides

Gourmetrenæssance

Du har sikkert hørt om ’bush tucker’. Men hvad er det egentlig? Løst oversat betyder det ’snacks fra naturen’. Det var råvarer, aboriginerne opdagede på sine walkabouts, som kunne vare i op til seks måneder ad gangen. Bær, rødder, frugter og urter. Smage, som er helt ukendte for os europæere. I dag har bush tucker fået en gourmetrenæssance, og selv Australiens mest anerkendte kokke henter inspiration fra aborigernes urkøkken. Én, der fik sansen for de nye smage fra Down Under, er madbloggeren Helle Øder Valebrokk, som står bag bloggen www.helleskitchen.org.

For madelskere er Australien en drømmedestination. Nyd lokale smage ude i naturen eller på en af Australiens mange luksusrestauranter. Foto: James Fisher/Tourism Australia
Kulinarisk drøm

”Jeg smagte mange lokale grøntsager og urter, som er blevet meget moderne at servere, på samme måde som med de nordiske ingredienser herhjemme. Som ivrig seer af Masterchef Australien var det, at rejse til Sydney og Adelaide, en drøm. Jeg spiste blandt andet på dessertrestauranten, som tilhører Reynold fra 2015-sæsonen af Masterchef. Desuden mødte jeg flere af dommerne, som er kendt fra serien og også ejer toprestauranter. Måltidet hos Kylie Kwong i Sydney var måske det allermest spændende. Hun kombinerer asiatiske smage med lokale og til dels ukendte råvarer. For mig var det en kulinarisk drøm,” siger Helle Øder Valebrokk.

Denne udsigt kan du vågne op til! Foto: Baillies Longitude 131
Ødestedet, som sætter spor

Om det er madoplevelserne, udsigten eller stedets magi, som lokker dig til Uluru (Ayers Rock), så findes der ikke en bedre base end på hotellet Longitude 131°. Midt i det, som kaldes Australiens røde hjerte, ligger der 16 luksustelte diskret placeret i landskabet rundt om restauranten Dune House.

Her overnattede William og Kate, bedre kendt som hertugen og hertuginden af Cambridge, under deres kongelige besøg i Australien. Du spiser middag under den jomfruelige nattehimmels stjerner og galakser uden antydning af lysforurening. Du bor med en helt uforstyrret udsigt over Uluru, aborigernes hellige stenmonolit, og du kan se med dine egne øjne, hvordan den enorme formation skifter farve i løbet af dagen. Du kan også deltage i vandreture for at lære mere om, hvorfor området er aborigernes spirituelle epicenter. Hvis du ikke kan lide at vandre, har hotellet kameler, Harley Davidson-cykler eller helikoptere – du kan med andre ord opleve det mægtige landskab på din foretrukne måde. Dette er et perfekt eksempel på, hvordan luksuslodges inviterer dig ind i den Australske drøm. Lidt dyrere, ja måske. Men en hel del bedre end alt, du har oplevet tidligere!

Lød noget af dette fristende? Kontakt os i dag. Så hjælper vi dig med at planlægge din drømmeferie.

Denne artikel er sponsoreret af Australienrejser

Det kræver meget forberedelse at skulle rejse til Australien. Visum, transittider, og hvordan kommer du egentlig fra det ene hotel til det andet? Australienrejser hjælper dig med alle forberedelser, så du kan bruge din tid på andre ting. Vi kender hver eneste by, ø og afkrog i Australien. Vi giver dig svar på alt, du er i tvivl om, som fx hvordan vejret er, hvilke hoteller, der passer dit budget og mulige rejseruter. Gennem os er du desuden beskyttet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden. I modsætning til et anonymt rejsewebsite er vi mennesker, du kan snakke med – både før, under og efter rejsen. Læs mere her

 

 

Følg
Jyllands-Posten
Australienrejser

Kør-selv guide: Sådan får du mest ud af Australien

Stadig flere tager på biltur for at se mest muligt af det anderledes land.
Australienrejser

Australsk oplevelsesluksus - når ødemarken bliver komfortabel

Hvis kontinenter kunne tale, havde Australien hvisket: Kom som du er, så ordner vi resten. Tjekker du ind på en luksuslodge, venter eventyret lige uden for døren. Her ved de nemlig, at moderne luksus betyder uforglemmelige oplevelser.
Australienrejser

15 højdepunkter alle bør opleve i Australien

Australiens pulserende storbyer er godt kendt af de fleste turister, og her står oplevelserne i kø lige uden for døren. For mange er mødet med den uberørte og eksotiske natur dog den største oplevelse under et besøg i Australien.
Australienrejser

7 tip til australske oplevelser med puls og aktivitet

Australierne har regnet den ud! De gider ikke svede i et fitnesscenter, når naturen byder på vilde bølger, forhistoriske landskaber og verdens smukkeste undervandsliv.
Australienrejser

Kænguruer, koalaer og pingvinparade: Australsk glamping med kængurugaranti

En rejse til Australien uden at se kænguruer og koalaer er utænkelig. Men du behøver ikke sove i telt eller vandre i dagevis for at se dem. Her er nogle tips til, hvordan du oplever det eksotiske dyreliv på nært hold – uden kikkert.
Australienrejser

10 ting du skal opleve i Australien

Mange drømmer om en rejse til Australien. Her er listen over kæmpeøens 10 bedste rejseoplevelser.
Australienrejser

Afslappet luksus i Australien

Kodeordet er store oplevelser i komfortable omgivelser. Barfodsluksus handler ikke om at se og blive set, men om at vende blikket indad og erkende, hvor dejligt man har det.
Australienrejser

Danmark er populær down under

Trods afstanden er der et særligt bånd mellem Danmark og Australien. Danskerne er populære gæster, for vi har givet australierne et operahus, en kronprinsesse, og senest har gourmetrestauranten Noma med stor succes gæstet Sydney. Og kærligheden er gengældt, for Australien har uendeligt meget at byde på.
Australienrejser

Den ultimative togrejse

Togturen gennem 'den røde ørken' med det legendariske tog The Ghan blev et af højdepunkterne, da familien Lethraborg sidste år rejste rundt i Australien i seks uger.
Australienrejser

Derfor er Australien årets rejsemål

Koralrevene er stadig den største turistmagnet, men både safarikendere, vildmarksentusiaster, gourmeter og vinelskere kan få drømmene opfyldt i Australien.