Fortsæt til indhold
VisitAarhus

Efterårstur til charmerende Viborg - Din guide til en historisk vandring

Lad turen gå til den historiske domkirkeby Viborg, som gennem tusind år fungerede som Danmarks magtcentrum. Rikke Smidt er lokal i Viborg og formidlingsinspektør på Viborg Museum og hun guider dig her til en spændende vandring gennem Viborgs historiske gader.

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser
Din bedste guide er lokal

Hvorfor skal vi lægge en tur til Viborg ind i vores kalender?

Det skal I, fordi I kan opleve samme stemning som i en lille by i Sydtyskland. Er I typerne, der gribes af historiens stemning? Så er Viborg helt sikkert noget for jer.

I kan ikke undgå at mærke den hyggelige stemning på byens fine torve med de lækre caféer, god kaffe og kølige fadøl - sug det hele til jer. Tag videre til det åbne rum omkring byens to smukke søer. Besøg den gamle domkirke og museerne, som fortjener et besøg, eller book en familievenlig byvandring med byens spændende historie i hovedsædet. Vil I gerne ud at bevæge jer, så hop på mountainbiken og kør på en af de roste mountainbikeruter i oplandet.

Kort sagt, så kan I finde ro, kultur, action, kvalitetsshopping, gastronomi og naturoplevelser inden for et lille geografisk område.

Viborggade. Foto: Frame & Work

Hvor lang tid skal vi sætte af til en historisk vandring?

I kan nå meget på kort tid i Viborg - på blot en time kan I komme omkring 1000 års Danmarkshistorie.

Skal I virkelig suge byens og historiens indtryk til jer, så sæt en halv dag af til at opleve midtbyen. Kombinér turen med en cykeltur på 13 km til Hjarbæk Havn, som historisk set blev betragtet som Viborgs havn. Himmerlandsstien er en naturskøn cykelsti, som leder jer gennem landskabet. I kan også cykle sydpå til Hærvejen ud til Hald Hovedgård – et område, der rummer 800 års dramatisk Danmarkshistorie om magten hos stormænd, bisper, adelsfolk og herremænd.

Hvor skal vi starte vores historiske vandring?

Start et utraditionelt sted – nemlig i østenden af Sortebrødre Kirke. Udsigten herfra giver jer et indblik i, hvorfor Viborg fik sit navn i sin tid. Før Viborg overhovedet blev en by for cirka 1000 år siden, hed området ’Wibergis’, som betyder ’det hellige sted på bjerget’. Her fornemmer I tydeligt det gamle plateau byen ligger på, når I kigger ud over smukke Søndersø.

Viborg Domkirke. Foto: Frame & Work

Hvor skal vi hen på ruten?

Tag på slentretur i byens ældste gadeforløb i Sct. Mogens Gade. Er porten åben ind til en af baggårdene så kig ind og se, hvordan en del af adelsgårdene er bygget af gamle kvadre fra en de 15 middelalderlige sognekirker, som ikke findes i byen længere.

En tur på Nytorv en lørdag om sommeren er et must. Her udbydes kunsthåndværk, lokale råvarer, brød, øl og vin fra de fine boder. Slå jer ned på en af de lokale restauranter og nyd en skøn frokost. Om vinteren kan I erstatte besøget på markedet med en tur gennem Viborgs dejlige gågadesystem, hvor I finder kendte kædebutikker og eksklusive forretninger.

Gå gennem Borgvolds parkanlæg og hop på det gode skib Margrethe d. 1. Hvil fødderne og nyd udsigten, hvor I også kommer forbi sØnæs vandpark – et fremsynet klimaprojekt ved Søndersø, hvor vandrensning, klimasikring og rekreative muligheder går hånd i hånd. Fra søsiden er det nemt at forestille sig, hvordan byen har været mødested for magten og godtfolk gennem 1000 år.

Hvor skal vi slutte vores tur?

Slut dagen af foran Hjultorvet, som både er en moderne og historisk plads. Er det blevet aftensmadstid er Café Morville er godt bud på stedet, hvor I kan spise. Her emmer af ægte fransk caféstemning og sidder I udenfor, kan I nyde aftensolens stråler.

Rikkes starttips til vandringen

  • Tag jer god tid og dvæl ved de mange detaljer.
  • Klæd jer på efter vejret. En regnvejrsdag kan være lige så eventyrlig som en solskinsdag.
  • Viborg samler familiens generationer. Der er plads til fælles oplevelser i bymidten, men også mulighed for at splitte op og dyrke hver sin lyst til enten fart eller fordybelse.
  • Spørg en lokal til råds. Viborgenserne er stolte af deres by – både hvad angår historie, kultur og sport.
  • Forbered jer på at møde en by, hvor stemningen trænger ind under huden på jer.
Rikke Johansen Smidt. Foto: Tania Nørgaard

Få flere lokale guides til efterårets oplevelser på www.dinlokaleguide.dk.