Brug motionen som mentalt frikvarter

Artiklens øverste billede
Dansk Vandrelaug skelner mellem det at vandre og en skovtur. En vandretur er noget, man planlægger, og sætter tid af til. Den kræver et par gode sko, påklædning efter vejret samt mad og drikke. Desuden bevæger man sig ofte et andet sted hen for at vandre. Billede: Mand vandrer i Garmisch-Partenkirchen i Bayern © DZT / Jan Lauer
Denne artikel er sponsoreret af

I løbet af de sidste år har vandrelysten for alvor fået fat i os, og den er ikke blevet mindre under Corona-pandemien. Alle kan være med, og når man har oplevet den danske natur, er der masser af gode vandrestier syd for grænsen, for selv om vi ikke kan rejse ud, må vi gerne drømme – og planlægge.

Frisk luft, motion og et mentalt frikvarter.

Det er gevinsterne, når man snører vandrestøvlerne og bevæger sig ud i naturen, og det er gået op for mange, for danskere er i stor stil blevet ramt af vandrelyst.

”Før var det cykling og mountainbike, der hittede, men i de sidste fem år har vandring været en voksende trend over hele verden og især her i Europa. Jeg tror ikke, at det har toppet endnu,” siger Lis Nielsen, der er formand for Dansk Vandrelaugs Københavnsafdeling.

Corona-pandemien har fået os at søge naturen endnu mere. En undersøgelse fra Friluftsrådet fra maj viste, at vi var mere ude i naturen under nedlukningen i foråret end normalt, og hver fjerde havde besøgt nye naturområder i perioden. Naturen holder nemlig aldrig lukket. Den er åben for alle og kræver hverken medlemskab eller dyrt udstyr.

”Når vi bevæger os i naturen, er vi offline og stresser af. Naturen er et frirum, hvor man er til stede i nuet, og der er plads til alle. En vandretur giver både fysisk og psykisk velvære, for man sanser, dufter og oplever farverne anderledes, når man er i jordhøjde,” fortæller hun.

Nogle vandrer med motionen for øje og skyder en fart på seks kilometer i timen, mens andre tager den mere med ro og tager sig tid til at stoppe op og smage på skovjordbærrene eller kigge på svampe i skovbunden.

”Når man vandrer, flyver tankerne frit, og hvis man går med andre, får man nogle dybere snakke end, hvis man mødes på en café. Der er en grund til, at erhvervslivet har taget ’walk’n’talk’ til sig. Det er fordi, man finder frem til nogle dybere lag, når man går,” forklarer Lis Nielsen.

I Tyskland er vandring en livsstil, og landet har over 300.000 kilometer markerede vandreruter. Billede: Par på vandring i Chiemgau i Bayern © DZT/ Günther Standl

Vandring er en livsstil i Tyskland

I Danmark er vandreruterne Gendarmstien i Sønderjylland, Molsbjerge på Djursland og Marskstien gennem Tøndermarsken certificeret af den europæiske vandreorganisation, European Ramblers Association, som vandreruter på et særligt højt internationalt niveau. Men vil man opleve noget andet end den danske natur, behøver man blot kigge syd for grænsen.

”Vandring er en livsstil for mange tyskere, og der findes flere vandrevenlige regioner, hvor man kan vandre på nye ruter hver dag i to uger. Deres ældste vandreorganisation har eksisteret i 175 år, mens vi i Dansk Vandrelaug lige har fejret vores 90-års fødselsdag,” fortæller Lis Nielsen.

I Tyskland venter over 200 vandreruter, og i de vandrevenlige regioner er en stor del af turismen centreret omkring vandreruterne. F.eks. er de lokale busser tilpassede ruterne og vandrenes behov.

”I Danmark kører busserne typisk mindre i weekender og ferier, så det kan være svært at komme ud til ruterne uden bil, men i Tyskland er det modsat.”

Vandretur i ingenmandsland

I Tyskland venter der vanderne store skove, hedelandskaber, klipper og floder tilsat masser af historie og kultur. I Harzen kan man f.eks. følge ’Der Harzer Grenzweg’, som er den tidligere østtyske ’dødsstribe’ – et område, der blev holdt fri for vegetation, så grænsevagterne bedre kunne holde øje med eventuelle grænseoverløbere. I dag er området en grøn korridor, hvor man fornemmer det gamle ingenmandsland mellem øst og vest.

I mange år har den spanske pilgrimsrute Caminoen været populær blandt vandre. Fra forskellige steder i Europa løber pilgrimsveje, der fører til pilgrimsbyen Santiago de Compostela i Spanien, og i Tyskland hedder ruten Jacobsweg og regnes af katolikker for en af de tre vigtigste pilgrimsruter.

”Når man vandrer, får man oplevelserne ind under huden på en anden måde, end hvis man parkerer sin bil på parkeringspladsen. Man falder nemmere i snak med de lokale, for det er, som om når man kommer til fods og har gjort en indsats for at komme til området, er det nemmere at komme i snak med folk,” siger Lis Nielsen.

Hun har udgivet flere bøger, blandt andet ’Vandring i Europa, som gennemgår 22 ruter i Europa, og her er masser af inspiration at hente til både øvede og knap så øvede vandrere.

”Vi kan ikke rejse ud i verden lige nu, men vi må godt drømme og planlægge den næste vandretur,” understreger Lis Nielsen.

”Tyskland er mange lande i ét, og natur og byggestil er meget varieret fra område til område. Man kan vandre i Tyskland i årevis og stadig finde nye stier,” siger Lis Nielsen. Billede af Bad Wildungen: UNESCO verdensarv - Hutewald i Nationalparken Kellerwald-Edersee © DZT / Francesco Carovillano

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.