Afværger krisen: Trekantområdet står sammen om at få ingeniører til området

Denne artikel er sponsoreret af

»Da jeg første gang så opslaget omkring uddannelsen, tænkte jeg: “det kan ikke passe.” Det er jo perfekt for mig.«

Sådan siger Abdullah Cosar, der er en af de første studerende på Syddansk Universitets nye erhvervskandidat i Operations Management.

Erhvervskandidaten kombinerer ingeniørstudiet med et deltidsjob i en af Trekantområdets mange relevante virksomheder. Derfor tager uddannelsen fire år at gennemføre i stedet for to, men til gengæld er SU’en skiftet ud med en løn.

For 24-årige Abdullah Cosar var det i særdeleshed muligheden for hurtigt at benytte sin viden fra undervisningen i et job, der tiltrak ham. Efter han blev færdiguddannet som diplomingeniør tog han et fuldtidsjob.

Da han faldt over en beskrivelse af den nye erhvervskandidat, blev han lokket tilbage på universitetet, og nu veksler han mellem lektioner på SDU og arbejde ved virksomheden Vetaphone i Kolding.

»Jeg havde fået en smule nok af teori og havde brug for at stå mere med det i hænderne. Det at kombinere teori og det praktiske, det var lige noget for mig,« forklarer Abdullah Cosar om baggrunden for sit valg.

En gevinst for virksomheden

Den nye erhvervskandidatuddannelse er blevet til i et samarbejde mellem SDU og Trekantområdet Danmark.

Uddannelsen skal fungere som et modsvar på den hungren efter ingeniører, som Trekantområdet oplever. Hvis der ikke gøres noget, vil områdets virksomheder om fem år mangle 1000 ingeniører.

Trekantområdet er enormt industritungt, og mange mellemstore virksomheder har til huse i denne del af Danmark. Indtil nu har det bare ikke været muligt at få en ingeniøruddannelse i området. Det er præcist den skævhed, som den nye erhvervskandidatuddannelse skal rette op på.

»Udgangspunktet var, at Trekantområdet og virksomhederne dér ville komme til at mangle ingeniører på sigt. Og derfor snakkede vi om, hvad vi kunne gøre,« siger Mads Bruun Larsen, der er lektor ved SDU Engineering Operations Management.

»Alle dem, vi uddanner, vil virksomhederne gerne have ud i arbejde. Derfor tager de en masse diplomingeniører. De er dygtige, men de får ikke udbygget deres teoretiske fundament yderligere, inden de skal i job. Det var det dilemma, vi ville løse med denne uddannelse,« siger han.

Samtidig med at de studerende er på skolebænken, får de lov til at relatere deres nye viden til præcis den virksomhed, de er ansat i.

»De arbejder på virksomheden, og så kommer de tilbage på SDU og får ny inspiration. Det er en konstant vekselvirkning mellem at opkvalificere sig intellektuelt og finde ud af, hvordan man faktisk bruger det,« siger Mads Bruun Larsen.

Selvom Abdullah Cosar kun har været i gang med uddannelsen i små tre uger, er han allerede rigtig glad for sit valg. For ham er det en stor gevinst og motivation, at han hele tiden kan afprøve den teori, han lærer på universitetet. Han kan også se, at virksomhederne vinder ved ordningen.

»For virksomheden er det jo også en gevinst. De har en medarbejder, der i gang med uddannelse året rundt og hele tiden lærer noget nyt,« siger Abdullah Cosar.

Værdifuld opkvalificering

Målgruppen for den nye uddannelse favner bredt. Den er til de snart uddannede diplomingeniører, der vil være civilingeniører. Samtidig kan Mads Bruun Larsen også se en stor idé i, at virksomhederne bruger uddannelsen til at efteruddanne deres eget personale.

»Der er en masse diplomingeniører, der har arbejdet i 10, 15 eller 20 år. For dem er det også en mulighed for efteruddannelse,« siger lektoren og fortsætter:

»Virksomhederne mangler måske en civilingeniør og har en rigtig dygtig diplomingeniør, der kan blive opgraderet. Der kan uddannelse fungere som et spændende alternativ til efteruddannelse. Virksomheden kan bygge videre på de folk, de har, og det kendskab, de allerede har til virksomheden, processer og produkter.«

På Syddansk Universitet håber man, at den nye uddannelse vil være med til at skabe et endnu tættere samarbejde mellem dem og virksomhederne.

»Det er sindssygt motiverende for de studerende, når der er stor integration mellem det, vi underviser i, og virksomhederne.«

Et slag for forskelligheden

Trekantområdets virksomheder har været hurtige til at bakke op om den nye uddannelse, hvor flere har meldt sig til som samarbejdspartnere, der vil tage studerende ind.

Beckhoff, der har en afdeling i Kolding og leverer pc-baseret kontrolsystemer til automationsbranchen, ser den nye erhvervskandidat som en stærk mulighed for at åbne de studerendes øjne for at arbejde Trekantområdet.

»Vi oplever ikke, at mange af de nyuddannede søger til Trekantområdet. Men vi tænker, at får de et praktikforløb i en virksomhed, så kommer de og ser, at Kolding er et dejligt sted at bo med et miljø for unge mennesker. Det er en måde at gøre os interessante for de studerende,« siger administrerende direktør, Michael Nielsen.

»Mange af de virksomheder, der ligger her, er ingeniørtunge små- og mellemstore virksomheder. Det skal vi have gjort interessant, og det er en fælles opgave for alle i Trekantområdet.«

Michael Nielsen oplever selv udfordringer med at rekruttere ingeniører og mangler lige nu tre - de vil også gerne tage studerende ind.

Ifølge ham har de mellemstore virksomheder specielt én ting at sælge sig selv på: forskellighed. De studerende får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige ting og kan på den måde finde ud af, hvad deres speciale skal være.

»Vi har nogen, der er startet i virksomheden og ikke vidste, hvad de brændte mest for. Men de har prøvet mange ting af og roligt arbejdet sig hen mod at blive specialiseret i én ting.«

Og kommer de studerende ind til Beckhoff, er virksomheden klar til at ansætte dem, når de er færdiguddannede.

Digitalisering og automatisering

Det er ikke kun ved Syddansk Universitet, at man løfter opgaven med at få flere relevante fagpersoner til området.

For to år siden gjorde Fredericia Maskinmesterskole det muligt for de studerende at specialisere sig i industriel produktion. Linjen er hurtigt blevet skolens mest populære.

Fredericias Maskinmesterskole nedsatte en rådgivende gruppe bestående af flere af Trekantsområdets virksomheder samt skolens undervisere og koordinatorer, fortæller skolens rektor Torben Dahl. Tilsammen udformede parterne det nye speciale inden for maskinmesteruddannelsen.

»Vi kiggede på, hvilke kompetencer virksomhederne savnede, og målrettede uddannelsen til inputtene og de kompetencebehov, der var i området,« udtaler rektoren.

Det har især medført et større fokus på digitalisering og automatisering. For Fredericia Maskinmesterskole har det altid været afgørende, at der var et godt samarbejde mellem institutionen og virksomhederne.

»Erhvervslivet har bakket op om det og sørget for praktikpladser, og vi har kun positive erfaringer indtil videre,« siger rektor Torben Dahl.

Den rådgivende gruppe eksisterer stadig og fintuner specialet alt efter de evalueringer, der kommer ind.