Oplev historiens vingesus i Slesvig-Holsten

På den anden side af grænsen venter en spændende verden af kultur, historie tilsat skønne byer og dejlig natur. En perfekt destination til efterårsferien eller en forlænget weekend, for her er noget for enhver smag.

Artiklens øverste billede
Lübeck Old-Town ©LTM
Denne artikel er sponsoreret af

I Slesvig-Holsten er historien aldrig langt væk. Faktisk kan man hele tiden høre dens vingesus, når man bevæger sig rundt i delstaten, og med danske øjne er historien særlig interessant, fordi den er filtret ind i den danske.

Der er ikke mere end syv kilometer fra den danske grænse til centrum af Flensborg. Den gamle hansestad har en ægte maritimstemning og var tidligere centrum for importen af rom fra De Dansk Vestindiske Øer. Skibene lagde til og lodsede sukker og rå rom fra plantagerne, som blev blandet op og forædlet i Flensburg, er dengang havde 200 romproducenter.

Europæisk Hansemuseum © Stefan Dendorfer, von LINSENSPEKTRUM

På Europæisk Hansemuseum kan man opleve Lübecks fascinerende historie, der kan dateres 1.200 år tilbage. Faktisk blev der fundet arkæologiske fund i forbindelsen med udgravningen af museet, så fortid og nutid er i den grad forbundne. Museets hovedbygning har vundet flere arkitektpriser, men museets område rummer også det mest betydningsfulde middelalderlige klosteranlæg i Nordtyskland, der har imponerende vægmalerier og loftshvælvinger.

Det danske vingesus høres også meget tydeligt i byerne Slesvig og Hedeby, som i 2018 blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarv. Det var herfra, vikingerne i det 8. til det 11. århundrede havde den nordlige del af Europa under kontrol. Hedeby var centrum for handel og bosættelser, mens befæstnings- og forsvarsanlægget Dannevirke sikrede grænselandet mellem Skandinavien og det europæiske fastland.

Den spændende historie kan opleves på Hedebymuseet, som er et af Tysklands vigtigste arkæologiske museer. Her kan man se syv traditionelle vikingehuse, og tre gange om året afholdes et vikingemarked, hvor man selv kan opleve, hvordan vikingerne levede for 1.000 år siden.

Maritim stemning og hemmelige gyder

Med sin strategiske placering ved Kielerfjorden, der løber ud i Østersøen, spiller det maritime en stor rolle i delstatshovedstaden Kiel. Den fire kilometer lange Kielline er stedet, hvis man gerne vil nyde livet og have udsigt til de store skibe på kanalen. Bedste udsigtspunkt er ved Schlossgarten, og følger man broen kommer man til lystbådehavnen. På strækningen findes også beachvolley og en badebro, hvis man selv føler trang til en dukkert. Når sulten melder sig, har Kiellinie både foodtrucks og spisesteder.

Fra Kiel er der ikke langt til Lübeck. En by, som mange forbinder med marcipan og julemarkeder, men det er også en by, hvor man med fordel kan gå på opdagelse i de baggårde og gyder, der strækker sig som en hemmelig labyrint gennem den gamle bydel. Her finder man de små såkaldte ’ganghuse’, som blev bygget i baggårde og gyder i begyndelsen af det 14. århundrede, fordi man manglede boliger til arbejderne. En del af husene er bevarede og nænsomt restaureret, som dem man finder i Glandorps Hof og Füchtingshof.

Lübeck Old-Town ©LTM

I Lübeck finder man også en af de ældste og stadig fungerende sociale institutioner i verden, nemlig hospitalet Heiligen Geist, der blev opført i 1286 for syge fattige, gamle og syge borgere. Hospitalet er med sin tregavlede front, fire slanke tårn og prægtige kirkesal et af de vigtigste bygningsværker bygget i mursten i gotisk stil. Hospitalet er åbent for besøgende fra tirsdag til søndag, og i julen åbnes dørene for et populært julemarked med kunsthåndværk.

Skønne historiske slotte

Mellem Kiel og Lübeck i det skønne naturområde Holsteinske Schweiz ligger byen Eutin. Ved søen af samme navn ligger byens stolthed og hovedattraktion, Eutin Slot. Slotshaven er en af de smukkeste anlagte parker og en mest betydningsfulde landskabshave i Nordtyskland. Oprindeligt var den skabt barokstil, men i dag fremstår den mere som en engelsk landskabshave, og her kan man fordybe sig i den farverige verden af planter og blomster. Parken er på 14 hektar og er af sådan en herlighed, at den er under mindesmærkebeskyttelse. Kun få skidt fra slottet ligger Eutins gamle rådhus og historiske markedsplads, der året igennem danner rammen om en række festivaler og begivenheder.

Ahrensburg slot ©TMS_Conny Trumann

Er man vild med romantiske slotte og storslåede herregårde, der oser af historie, er området Stormarn nordøst for Hamborg, et must. Det mest kendte slot er det hvide Ahrensburg med sine fire markante hjørnetårne, der blev bygget i 1585 i renæssancestil. Slottet er Ahrensburgs vartegn og spiller en vigtig rolle i byens kulturliv med filmfremvisning under åben himmel, koncerter og festivaler, for ikke at nævne de mange bryllupper og andre festlige begivenheder, som afholdes på slottet.

Reinbek Slot er et smukt slot fra det 16. århundrede bygget i hollandsk renæssancestil med overdådigt malede træbjælkelofter og betragtes som et af de fineste eksempler på renæssance i Slesvig-Holsten. Slottet blev opført som residens og jagtslot af den danske kongesøn, hertug Adolf den 1. af Slesvig-Holsten-Gottorf. Slottet var i flere århundrede sæde for de kongelige danske amtmænd og det preussiske landsråd. Udover en udstilling om slottets og byens historie byder slottet på skiftende kunstudstillinger og koncerter i de smukke omgivelser.

Vand og Dynamit

I den sydøstlige del af Slesvig-Holsten ligger hertugdømmet Lauenburg, som er et skovrigt ferieparadis med over 40 søer, kanaler og ikke mindst floden Elben. Det vandrige hertugdømme har en lang række charmerende småbyer som Ratzeburg, der ligger på en ø omgivet af fire søer. Byen har en lang tradition for rosport, mens andre kan nyde synet af byens domkirke fra vandcykel.

I området Lauenburg oplever man en romantisk middelalderstemning i byen Mölln, som er smykket med farvestrålende bindingsværkshuse i et smukt skov- og sølandskab.

Elben spiller en stor rolle i området, og på Elbeskibsfartsmuseet kan man se en udstilling om den lange tradition for skibsfart på floden. Om sommeren kan man opleve floden fra den gamle hjuldamper ’Kaiser Wilhelm’, der drives af frivillige.

Følger man Elben kommer man til byen Geesthacht, hvor Alfred Nobel opdagede dynamitten, og byen har stadig status som en vigtig forskerby. Se også bindingsværkskirken St. Salvatoris eller Krügersche Haus, der er den ældst bevarede bygning i byen.

Historien er aldrig langt væk i Slesvig-Holsten.

Læs mere om kunsthåndværk i Slesvig-Holsten her: https://www.sh-tourismus.de/da/oplev-og-foel-slesvig-holstens-flair

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.