Din kaffepause er truet

Denne artikel er sponsoreret af

Kaffe er verdens næstmest handlede råvare, og intet tyder på, at efterspørgslen vil falde i fremtiden. Tværtimod ser det ud til, at lande som eksempelvis Kina og Indien, der ellers primært har været thedrikkende nationer, også har taget den lille, brune bønne til sig.

”Vi ser en klar tendens til, at flere lande er begyndt at tage kaffen til sig. Det vil få betydning for tilgængeligheden af kaffe, fordi det tager tid, inden plantning af nye kaffeplanter giver afkast. Derfor må det antages, at efterspørgslen vil stige, og det må forventes at få prisen til at stige, og dermed bliver kaffen dyrere for forbrugeren,” siger Lars Aaen Thøgersen, der er udviklings- og kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe.

Men kaffebønnen, som vi kender den i dag, står overfor flere udfordringer. Når man skuer ud i fremtiden, slår eksperter specielt ned på tre punkter, som vil få betydning for fremtidens kaffemarked.

Det drejer sig om klimaforandringer, uligevægt i værdikæden for handel af kaffe samt en social og demografisk udfordring.

Insekter trives i varmere temperaturer

En af de helt store udfordringer er klimaforandringer. De højere temperaturer på kloden og ikke mindst i de kaffeproducerende lande betyder, at der er gode forhold for insekter og plantesygdomme.

Det er specielt problematisk for den store kaffeplanteart, der hedder arabica. Den står for to tredjedele af verdens samlede kaffeforbrug, men planten er skrøbelig og meget lidt modstandsdygtig over for plantesygdomme og insektangreb, og det er et problem.

”Når klimaet ændrer sig, har det betydning for kaffeplanterne. Tidligere var der for eksempel klare skel mellem regn- og tørkeperioder, men det er ved at forandre sig nu. Det stresser planterne og volder problemer for kaffebønderne. For eksempel de heftige regnskyl, som stadig oftere kommer midt i det, som ellers skulle være tørkeperioden. Det ødelægger blomstringstiden, og den kraftige nedbør får jorden til at erodere,” siger Lars Aaen Thøgersen.

Regntiden kan ødelægge et års høst, hvilket er kritisk for den samlede mængde af kaffe, der så er til rådighed, og det er direkte ødelæggende for den enkelte kaffebondes økonomi.

Planterne skal være modstandsdygtige

Aske Skovmand Bosselmann fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi forklarer, at der allerede nu forskes i, hvordan fremtidens kaffemarked kan sikres i forhold til klimaforandringerne og de følger, som kommer deraf. Selv er han med i to forskningsprojekter støttet af EU og Nordisk Udviklingsfond, der tester nye kaffesorter og udvikler apps med klimaudsigter og rådgivning til kaffebønder.

”Vi tester 10 nye sorter af arabica-kaffeplanten, som vi har plantet i forskellige lande og højder for at se, hvilke planter der klarer sig bedst. Vi sammenligner dem i forhold til udbytte, smag og modstandsdygtighed i forhold til forskellige typer pest,” fortæller Aske Skovmand Bosselman.

En rapport fra Climate Institute forudså i fjor, at klimaforandringer med kraftigere regnskyl og højere temperaturer vil betyde, at halvdelen af det areal, som der i dag dyrkes kaffeplanter på, i 2050 vil være ubrugeligt.

Fordelingen er ulige

En anden udfordring, som truer fremtidens kaffemarked, er, at de økonomiske goder er ulige fordelt, hvis man ser på værdikæden i kaffemarkedet.

”Kaffemarkedet består af mange led, og derfor er det svært at gennemskue, hvordan økonomien fordeler sig blandt de mange hænder. Ofte får kaffebønderne meget lidt af det samlede udbytte, og det gør det uattraktivt at være kaffebonde, fordi jobbet også er fysisk hårdt,” siger Aske Skovmand Bosselmann.

Han påpeger, at Fairtrade og andre mærkningsordninger længe har forsøgt at gøre forbrugerne opmærksomme på dette. Med mærkningsordningerne forsøger man at gøre op med den nuværende kultur og i stedet skabe gennemskuelighed og højere priser til bonden, og samtidig stille krav om vilkår og arbejdsmiljø til arbejdsgivere.

Dog er flere store kaffemærker begyndt at gå deres egne veje, hvor de i stedet for at benytte sig af mærkningsordningerne skriver små historier om den enkelte bonde bag på kaffeposen, fordi det øger forbrugerens bevidsthed om, at der er mennesker bag produktet.

Ungdommen søger væk fra plantagen og mod byerne

Den sidste udfordring for kaffemarkedet handler om den demografiske udvikling og de sociale forhold.

De fleste nuværende kaffebønder er ældre mennesker, og intet tyder på, at den yngre generation er interesseret i at overtage erhvervet som kaffebonde, og det kan blive et problem for kaffemarkedet, hvis der ikke er nye hænder til at tage over.

Den udvikling ses ikke kun inden for kaffebranchen, men er derimod blot en lille brik i urbaniseringen, hvor flere flytter mod byerne.

”Den yngre generation søger væk fra plantagerne, hvor de måske som helt unge har arbejdet sammen med deres forældre, og ind mod byerne, hvor de håber, at de kan skabe et bedre liv for dem selv. De vil have en uddannelse og et godt job, og de føler måske ikke, at de finder det på plantagerne,” siger Aske Skovmand Bosselman.

Det er problematisk, og hvis ikke der findes en løsning på den udfordring, så spår Aske Skovmand Bosselman fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, at det vil få mærkbare konsekvenser for fremtidens kaffemarked.

Lars Aaen Thøgersen fra Peter Larsen Kaffe pointerer i den forbindelse, at der også er mange kaffebønder, som tjener godt på deres kaffedyrkning. Han tror, at der kan være bedre udsigter for kaffemarkedet, hvis kaffeindustrien i højere grad fokuserer på at uddanne kaffebønderne, så de kan højne kaffens kvalitet, og bliver bedre til at udnytte hver enkelt kaffeplantes kapacitet til fulde.