Sådan handles din kaffe
Kaffemarkedet begrænser sig for de fleste til de poser kaffe, som findes på supermarkedernes hylder. Men bønnernes rejse fra bonde til bord er lang og snørklet - tag med på rejsen.
Black power, sort guld, truckertjære eller måske bare mocca.
Hvad enten man kan lide kaffe eller ej, så har de fleste et tilhørsforhold til den sorte væske, der er verdens næstmest handlede råvare i en industri med en samlet værdi på mere end 100 mia. dollars.
I Danmark har vi længe haft en stolt kaffetradition, og vi hører til blandt verdens mest kaffedrikkende lande.
”Kaffe fylder meget for danskerne, og jeg synes, man med rette kan tale om en decideret kaffekultur,” siger Hos Henrik Frellsen, der er formand for Kaffebrancheforeningen og direktør i Frellsen Kaffe.
Den store interesse til trods er det alligevel de færreste danskere, der ved, hvordan de små sorte kaffebønner ender på supermarkedernes hylder.
For når den kommer dertil, har den været på en længere rejse, som findes i adskillige variationer - afhængig af hvilket land og plantage, den oprindeligt blev dyrket i.
Fra bær til bønne
Fortællingen om kaffen starter med kaffebønnen, der i virkeligheden begynder som et bær. Det røde kaffebær sidder på et kaffetræ eller en kaffebusk alt efter højde. Hver plante har gennemsnitligt et årsudbytte på cirka et kilo, hvilket vil sige, at der skal mange planter til for at imødekomme den store efterspørgsel på kaffe.
I første omgang plukker plantagearbejdere kaffebær, der herefter bliver vasket og tørret.
Som regel sender kaffeplantagerne råvarerne afsted til mellemhandlere eller såkaldte kooperativer, der så videresælger kaffebønnerne til importører eller risterier. Det kan eksempelvis være danske virksomheder som BKI og Peter Larsen Kaffe.
Få steder sendes bønnerne direkte fra plantagerne til risterierne.
Først derefter opkøbes kaffen af supermarkederne, der sælger kaffen videre til forbrugerne, og sådan ender den lille sorte kaffebønne i indkøbskurven.
Hele 45 procent af verdens kaffeimport går til Europa, hvor vi har en enorm tørst efter den sorte drik. I gennemsnit drikker en europæer, hvad der svarer til omtrent fire kilo ristet kaffe om året.
To arter dominerer
Der findes overordnet to kaffearter: arabica og robusta. Under hver af disse findes et utal af sorter. Arabica-bønnen står for den finere kaffe og er den mest udbredte i verden.
Arabica er mere værdifuld, fordi sorten er ganske skrøbelig og kun kan vokse i områder med højdedrag. Arabica-kaffe er derfor dyrere at dyrke, da det ideelle terræn er oppe i højderne, hvor der er stejlt og vanskeligt tilgængeligt. Samtidig er arabica-planterne mindre modstandsdygtige, hvorfor de kræver større opmærksomhed og pleje. Robusta er, som navnet tilkendegiver, en mere robust plante, der kan vokse i lavere og mere tilgængeligt terræn.
Fælles for sorterne er de røde bær, som er en stenfrugt med cirka samme størrelse som et kirsebær. Hvert bær indeholder to grønne kaffebønner, og det er dem, vi i forarbejdet form kan købe i supermarkederne. Dog findes der også kaffebær, som kun indeholder én bønne, og den type sælges mere delikat. Når de røde bær er plukket, skilles de grønne bønner fra frugtkødet, hvorefter bønnerne vaskes og tørres. Efterfølgende sorteres de efter størrelse, farve og smag, inden de sendes videre.
De helt store spillere
Det meste kaffe, der sælges i Danmark og resten af verden, kommer fra Syd- og Centralamerika.
Med sin produktion på næsten 44 procent af den samlede mængde af arabica-kaffebønner er Brasilien sammen med lande som Vietnam, der producerer cirka halvdelen af alt robusta-kaffe, og Colombia og Indonesien de helt store spillere på kaffemarkedet.
”Som regel kommer bønnerne fra højtliggende områder, fordi kaffesorterne trives bedst der. Det gælder specielt arabicasorten. Ofte er infrastrukturen så ringe i disse områder, at sækkene med kaffebønner er blevet fragtet på æselryg,” fortæller administrerende direktør Peter Falk fra den italienske kaffekoncern Lavazzas danske selskab, der udover Lavazza også forhandler det populære kaffemærke Merrild.
Udover de fire førnævnte er der op til 50 lande, der i et eller andet omfang bidrager til produktion og eksport af kaffe.
Kaffeprisen stiger – måske
Prisen på bønnerne fastsættes efter flere parametre, men afgørende er det, at alle led i kæden skal have en del af den samlede pris. Det presser prisen op.
Kaffemarkedet spiller på grund af sin enorme volumen en stor rolle på diverse børshandler verden over. Produktet handles i amerikanske dollars, så derfor følger sælgere og købere spændt med, når dollarens kurs ændrer sig.
Aske Skovmand Bosselmann fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi fortæller, at kaffe handles på to forskellige måder; fysisk og via såkaldte futures-kontrakter.
Den ene handelsmetode går ud på, at bonden sælger sin netop høstede råvare til en opkøber, mens den anden metode går ud på, at der laves kontrakter, hvor man indgår en aftale om rettighederne til fremtidig produktion.
”Det er forholdet mellem udbud og efterspørgsel, der i sidste ende fastsætter prisen på kaffe. I de senere år har vi set et stort udbud, som har overgået efterspørgslen, og derfor er priserne faldet. Dog ser det ud til, at den udvikling vil vende det næste års tid,” siger Aske Skovmand Bosselmann.
Kaffen følger dollaren
Og noget kunne tyde på, at det allerede er sket. Aktuelt handles kaffe i priser på godt en dollar for et pund. Det lyder måske lavt, men faktisk er prisen steget omtrent 10 procent i løbet af oktober 2018. Dermed bevæger priserne sig opad igen efter en periode med lave priser siden den seneste top i 2011, da et pund kaffe kostede over to dollars.
Når det alligevel kan være så dyrt at købe kaffe i Danmark, så skyldes det ikke mindst de mange led, som bønnerne skal igennem, før de havner i den kop, som du drikker af.
Endnu er prisstigningen ikke slået igennem i Danmark, men ifølge Peter Falk, adm. direktør i Lavazzas afdeling i Danmark, kan der gå seks til ni måneder, før det sker.
En dark horse på kaffemarkedet er vejr og vind, der har stor betydning for den mængde kaffe, der kan produceres.
Det har tidligere betydet, at en god høst faktisk endte i stort nyttetab, fordi kaffebønderne var nødt til at sælge meget billigt, fordi efterspørgslen var for lav. Dog har nogle producenter og lande, såsom Brasilien mulighed for at opbevare kaffebønnerne og vente på bedre priser, hvilket man nok vil se i år.
På den måde kan man måske komme en stigende efterspørgsel eller fejlende høst i forkøbet. Til gavn for både bonde og forbruger.