Stor investor-interesse for bæredygtige ejendomme

Det tog blot to timer for ejendomsinvesteringsselskabet Koncenton at finde interesserede investorer nok til at fuldtegne boligprojektet Klimahusene A/S.

Her var der tale om et projekt, hvor man kunne blive medejer af 35 klimahuse i vækstbyen Odder 20 km syd for Aarhus.

Husene har det til fælles, at de får det bedst opnåelige klimamærke (A2020), at det er Svanemærket byggeri, at der kobles en varmepumpe til hver enkelt bolig, der forsynes med strøm fra solceller, at tagene beklædes med sedum, der sikrer klimavenlig optagelse af op til 80 pct. af regnvandet, at der laves grøfter til regnvand, som opsamles i et regnvandsbassin, at de indvendige mure opføres i FSC-klassificerede træelementer, og at alle carporte klargøres med strømudtag til opladning af elbiler.

Eksemplet er interessant, fordi den korte salgsperiode viser, hvor stor efterspørgslen efter bæredygtige ejendomme er i øjeblikket.

“Der var en interesse for det her projekt, som vi sjældent har set lignende. Det viser for mig, at vi har fat i noget helt rigtigt her,” siger direktør i Koncenton Peter K. Jørgensen.

Stor interesse

Selvom erfaringerne med klimavenlige ejendomme endnu er sparsomme set i et længere perspektiv, så står både de helt store investorer som eksempelvis pensionsselskaberne, og de mindre investorer i kø for at få en bid af markedet.

Det skyldes, at man som investor får noget godt fra to verdener.

Dels kan man være med til at skubbe den grønne omstilling i den rigtige retning, fordi man kan nedbringe CO2-udslippet fra bygninger, der samlet set står for 40 pct. af energiforbruget i Danmark, og dels kan man sikre sig et solidt og relativt sikkert afkast. Det er i hvert fald forventningen.

“Det er uden tvivl derfor, at vi ser, at mange investerer i markedet. De kan se, at bæredygtige bygninger er lettere omsættelige. Det er den trend, de ser, og som forventes at blive stærkere i fremtiden,” siger Mette Qvist.

Hun er i direktør i interesseorganisation Green Building Council Denmark, der vurderer en ejendoms bæredygtighedsniveau ud fra 20-40 forskellige kriterier. Organisationen blev stiftet i 2010 og har i dag rundet 90 bæredygtighedscertificerede bygninger i Danmark - med en pipeline på 217 projekter.

Pensionskasserne fører an

Også hos mæglerne oplever man stigende interesse for det bæredygtige.

“Det er et område, der er begyndt at udvikle sig. Der er kommet mere fokus på det. Det hænger sammen med, at mange investorer har meldt bæredygtige strategier ud. Det gælder eksempelvis pensionskasserne. Vi oplever generelt, at størstedelen af alt nybygget, som pensionskasserne investerer i, skal være certificeret,” siger Alexander Visby Berthelsen, analytiker hos mæglerselskabet Colliers.

Noget af det, der måske tidligere har været en hæmsko for udbredelsen af de bæredygtige ejendomme, har været forventningen om, at det er mere omkostningstungt at bygge grønt. Den tanke afviser Mette Qvist dog.

Green Building Council Denmark har i en undersøgelse af 37 certificerede byggerier fra 2012 til 2019 opgjort totaløkonomien, og her viser resultaterne, når man sammenholder dem med CO2-udslippet, at man ikke nødvendigvis skal regne med merudgifter, blot fordi man tænker i grønne løsninger. 

“Det er ikke nødvendigvis dyrere at bygge bæredygtigt, hvis man tænker sine valg ind fra starten. Undersøgelsen viser, at der ingen sammenhæng er mellem mængden af CO2-udslip og byggeriets totaløkonomi,” siger Mette Qvist, der uddyber:

“Det handler utrolig meget om at være skarp og specifik med sine visioner for bygningen, i de krav, man stiller og den dialog, som man har med parterne, der skal opføre bygningen,” siger Mette Qvist.

Godt for prisen at være grøn

Noget af det mest interessante set med investorøjne er, om bæredygtige ejendomme kan forventes at kunne handles til en bedre pris end ejendomme, hvor det ikke er tænkt med. Endnu har man ikke resultater, der over byggeriers lange levetid kan sætte en sikker streg under, om det er tilfældet.

Rambøll har tidligere gennemført en undersøgelse med omtrent 400 ejendoms- og byggeeksperter fra Norden. Her udtrykte 90 pct. af respondenterne, at de ser bæredygtighedsaspektet som et nødvendigt grundlag for, at projektet kan blive en succes. Mere interessant er det måske, at de vurderer, at ejendomme med en klimavenlig profil har en gennemsnitlig ejendoms- og udlejningsværdi, der er 3-5 pct. højere end et traditionelt byggeri.

“Det er svært at måle en prisgevinst, fordi vi stadigvæk mangler data og erfaring. Men vi mener, at der på længere sigt er en risiko for, at ældre og knap så grønne ejendomme kan komme til at fremstå umoderne, hvis alt omkring dem er certificeret. Man kan så spekulere i, at den ikke-bæredygtige ejendom skal handles med rabat,” siger Alexander Visby Berthelsen.

Af besvarelserne i Rambøll-undersøgelsen fremgår det også, at driftsudgifterne i grønne ejendomme anslås som værende 5-10 pct. lavere, og at tomgangen i ejendommene er 3-5 pct. lavere.

“Vi oplever, at vores kunder gerne vil tænke bæredygtighed ind. Det bliver set som et plus for de fleste. Også hos lejerne, der er villige til at betale en højere leje, tomgangen er mindre, fordi bygningerne er mere eftertragtede, og driftsomkostninger til eksempelvis el, vand og varme er mindre. På den måde er der en fremtidssikring i det,” siger Alexander Visby Berthelsen.

Koncenton klar med ny, grøn fond

Hos Koncenton har man efter den store succes med Klimahusene i Odder trådt den grønne speeder i bund.

Investeringsselskabet lancerede tidligere på efteråret ejendomsfonden Koncenton Klimaboliger A/S, hvor der investeres i energieffektive ejendomme med A2020 energimærke, grøn strøm og en række andre tiltag, der skal mindske den miljømæssige belastning fra boligerne.

“Som Danmarks største ejendomsinvestor i 2019 har vi tæt kontakt til både markedet og investorerne, og vi har store forventninger til den her grønne fond. Der er tale om solide, grønne projekter, der ikke bare nedsætter CO2-aftrykket fra boligerne, men også skaber grundlag for en god og fremtidssikret ejendomsinvestering,” siger Peter K. Jørgensen, direktør i Koncenton.

Stort potentiale

Man kan blive medinvestor for indskud fra 750.000 kr. og opefter, og for de penge kan man se frem til et gennemsnitligt årligt afkast på 8,88 pct. uden indregning af potentielle ejendomsværdistigninger.

Målet er en samlet aktivsum på 547 mio. kr., som fordeles over op til syv forskellige ejendomme i danske vækstbyer, og det er netop det skæve forhold mellem lejernes ønsker om grønne hjem og udbuddet af selvsamme, som Koncenton gerne vil rette op på.

“Vi kan se, at der er en enorm interesse fra investorernes side i at bidrage til den grønne omstilling og samtidig sikre sig et solidt og stabilt afkast. Ejendommene er lidt dyrere at opføre, men det bæredygtige aspekt gør, at de potentielt kan være mere værd, når de skal sælges igen,” siger Peter K. Jørgensen.

Selskabet med base i Aarhus investerede i 2019 3,7 mia. kr. i danske ejendomme.