Dit sidste sæt tøj har ingen lommer - så hvem skal arve?

Der er ingen lommer i det sidste sæt tøj. Det er en ofte brugt talemåde, som skal minde os om, at vi ikke kan tage noget med os, når vi dør. Derfor bør vi stilling til, hvordan vores formue skal gøre gavn, når vi ikke selv kan bruge af den længere. Heldigvis ved vi ikke, hvornår vi skal dø. Men vi kan sørge for, at de efterladte til den tid kender vores ønsker for deling af arven.

Artiklens øverste billede
Denne artikel er sponsoreret af

Af Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank

Den 20. februar 2023

Manden lå i sengen. Alvorligt syg og døende. Men han kæmpede imod døden, fordi han ikke havde nået at bruge alle sine penge. Han ønskede at bruge dem selv – og ikke efterlade noget til kone og børn. Konen sad ved hans side, og først da hun lovede at give ham pengene med i kisten, fandt manden ro og sov ind. Konen havde som aftalt hævet alle pengene, men i hemmelighed sat dem ind på sin egen konto. Inden begravelsen skrev hun så en check på beløbet og lagde den i kisten hos sin afdøde mand. På den måde holdt hun ord, selvom manden nok aldrig fik hævet checken. Om historien er sand ved jeg ikke, men da jeg læste den, syntes jeg, at den var lidt sjov. Samtidig fik den mig til at tænke på, hvor vigtigt det er at overveje, hvad der skal ske med ens arv. Der findes mange sande historier om familier, der er blevet splittet efter dødsfald, fordi man bliver uenige om arven. Det er derfor en god ide at have styr på, hvem man ønsker at glæde med sin arv. For at få styr på arven, så bør man først lige vide, hvordan arven egentlig bliver fordelt, hvis man ikke får truffet sine valg, inden man dør.

Hvem arver efter dig?

Ved din død laver skifteretten et samlet overblik over dit dødsbo. Her indgår alle dine ejendele, værdier og gæld; det vil sige bankkonti, bolig, bil og værdipapirer med mere. Har du ikke lavet et testamente, så vil boet blive fordelt mellem dine arvinger – ud fra helt faste regler i arveloven og dine familieforhold.

Hvis du efterlader dig både ægtefælle og børn, så skal arven deles imellem dem. Først opgøres dit boslod, som udgør halvdelen af dit og ægtefællens fællesbo. Din ægtefælle arver derefter halvdelen af dit boslod, og børnene arver den anden halvdel til deling. Når der er tale om fællesbørn, så kan din ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo – det betyder, at jeres børn først arver, når din ægtefælle dør. Har du særbørn, så skal de give samtykke til, at din ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Vær opmærksom på, at en samlever ikke er stillet som en ægtefælle – og ikke arver efter dig. Her vil hele arven gå til dine børn, som skal dele den lige imellem sig. Hvis du ikke efterlader dig børn, børnebørn eller andre direkte efterkommere (livsarvinger), så får din ægtefælle hele arven. Og har du hverken børn eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser.

Kan du ændre på, hvem der arver?

Sidder du nu og tænker, at det ikke lige er sådan, du ønsker din formue fordelt, så har du mulighed for at ændre på fordelingen. Det kræver bare, at du opretter et testamente. Med et testamente kan du ændre på, hvor meget den enkelte i familien skal arve. Du kan også betænke andre end din familie – både personer og foreninger. Du kan dog ikke fratage din ægtefælle eller dine livsarvinger alt, da de som minimum er sikret en såkaldt tvangsarv. Men du har mulighed for selv at bestemme fordelingen af 75 pct. af din bodel. Hvis du ikke har arvinger og ikke har skrevet testamente, så går arven til staten som ”herreløst gods”.

Du bestemmer selv over pensioner og forsikringer

Ved din død vil dine pensioner og forsikringer ikke indgå i boet og arvefordelingen. De udbetales derimod direkte til den eller dem, som du har begunstiget på ordningen. Når du opretter en pension i dag, vil den som standard have nærmeste pårørende som begunstigede. Men du kan selv aftale noget andet. I juridisk forstand er dine nærmeste pårørende prioriteret i denne rækkefølge:

  • Din ægtefælle eller registrerede partner.
  • Hvis du ikke har en ægtefælle eller registeret partner, så er det din samlever.
  • Har du heller ikke samlever, så er det dine livsarvinger: børn, adoptivbørn, børnebørn osv.
  • Har du heller ikke børn, så vil det være de arvinger, som fremgår af dit testamente.
  • Har du ikke lavet testamente, så er det de arvinger, der har ret til pengene i henhold til arveloven.

Vær opmærksom på, at samlever ikke altid er nævnt i ordninger fra før 1. januar 2008!

Listen herover er altså udgangspunktet, hvis du ikke foretager dig noget. Med pension og forsikring har du dog mulighed for selv at beslutte, hvem der skal være begunstiget. Det gør du ved at udfylde en særlig erklæring. Vær dog opmærksom på, at den eller de pågældende personer skal være inden for en bestemt defineret personkreds, som fremgår nærmere af erklæringen.

Fordelen ved at indsætte udvalgte begunstigede er, at du så kan lave den arvefordeling, du ønsker og har det bedst med. Du kan for eksempel springe en generation over og lade børnebørnene få udbetalingen.

Når du har taget et aktivt valg om udbetalingen af dine pensioner og forsikringer ved død, så er det også vigtigt, at du husker at tilpasse beslutningen, hvis der sker ændringer i dit liv.

Dine ønsker skal respekteres

Når du har selv tager beslutningen om, hvem der skal arve efter dig – og får det skrevet ind i dit testamente og som begunstigelser, så bliver det, som du ønsker. Det må familien respektere, og dermed undgår du, at der opstår splid og diskussion efter din død. For det er faktisk en risiko i selv de mest harmoniske familier. Som sagt, så er der ikke lommer i dit sidste sæt tøj. Måske er det også en hyggeligere tanke at få billeder og små breve med på den sidste rejse fremfor en sæk fuld af penge. Jeg vil derfor anbefale, at du får taget en beslutning om, hvem der skal arve efter dig. Og det er uanset om din formue er stor eller lille, og om du er ung eller gammel.

Læs mere om arv og testamente på jyskebank.dk 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.