Danskerne bygger igen
Danmark er blevet til en nation af nybyggere. Efter at finanskrisen tvang privatbyggeriet i knæ, har danskerne igen fået mod på at bygge deres egen drømmebolig. Ønsket om et personligt hjem, billigere varmeregning og flere kvadratmetre er nogle af begrundelserne.
Hvorfor bo i andres drømmehus, når du kan bygge dit eget?
I 2015 satte 4.301 danske familier deres underskrift på en ansøgning om byggetilladelse til opførsel af et parcelhus. Mange danskere har nemlig igen fået mod på at opføre deres eget hus.
”Sandsynligheden for at finde det rigtige hus med den rigtige beliggenhed, der passer lige til din families behov, er lille. Der er mange ældre og charmerende huse, men når du prøver at tilpasse dem til din familie, bliver det sjældent helt perfekt. Mange vil gerne bo i deres egne drømme i stedet for at bo i andres,” siger Steffen Baungaard, der er koncerndirektør i typehusfirmaet HusCompaniet. Læs mere om HusCompagniet her
I 2007 krakkede banken Lehman Brothers og sendte verden ud i en finanskrise. Før krisen blev der bygget ca. 10.000 parcelhuse om året, hvorpå tallet faldt til ca. 3.000 huse.
”Nu ligger vi samlet på 4-5.000 nybyggede huse om året, og tendensen er, at markedet stiger,” fastslår Steffen Baungaard, hvis firma sidste år opførte 1.355 huse i hele landet.
Hos Bolius, Boligejernes Videnscenter, ser man også en tendens til, at flere danskere vælger at bygge deres eget drømmehus. Læs mere om HusCompagniet her
”Tit kan det bedre betale sig at rive et ældre hus ned og bygge et nyt, fordi det er svært og meget dyrt at energirenovere et gammelt hus, så det kommer op i samme energiklasse som de nye huse,” siger Tine Sode, der er boligekspert og bygningskonstruktør i Bolius.
Riv ned og byg nyt
I Storkøbenhavn vælger mange at rive gamle, utidssvarende huse ned og bygge nyt, mens husbyggerne på Fyn og Jylland køber en byggegrund til drømmehuset.
”Vi ser flere og flere sager, hvor folk køber et gammelt hus, som de river ned og bygger nyt. Merprisen betaler sig hjem i form af lavere energiregninger. Det er også nemmere at sælge et nyt og moderne hus, da der i de gamle huse kan ligge en skjult udgift til renovering og vedligeholdelse,” siger boligøkonom i BRFKredit, Mikkel Høegh.
Mange nye huse opvarmes med jordvarme, som er en billigere energiform end de traditionelle. Da de nye huse er tættere og bedre isolerede, er der en stor varmebesparelse at hente, som på sigt gør dem til et billigere valg end købet af et ældre hus.
”Et nyt hus koster 6-7.000 kroner om året at varme op, mens opvarmningen af et gammelt, utæt hus kan koste det tredobbelte. For en varmebesparelse på 1.200 kroner om måneden kan du låne en million mere til drømmehuset,” siger Steffen Baungaard. Læs mere om HusCompagniet her
Ingen vedligeholdelse i 30 år
Udover fordelene ved at bruge pengene på nye mursten i stedet for varme til gråspurvene er det muligheden for selv at skabe rammerne for familielivet, der gør mange til nybyggere.
”Hvis man bygger nyt, får man præcis den indretning, man vil have. Indretning af gamle huse kan være svær. Tit har gamle huse en lang gang, små køkkener og badeværelser, og det vil folk ikke have i dag. Det bliver hundedyrt, hvis man skal ombygge et gammelt hus, for man skal nærmest rive alt ned indvendigt og kun beholde ydremurerne,” siger Tine Sode.
Endelig tiltaler det mange, at man som ejer af et nybygget hus ikke skal tænke på vedligeholdelse i mange år.
”Tendensen er, at folk ikke gider vedligeholde deres huse. Selvfølgelig skal du male indvendigt, men bortset fra at tømme tagrenderne behøver du ikke gøre noget de næste 30 år i et nyt hus,” påpeger Steffen Baungaard.
Kilde: Mikkel Høegh, boligøkonom BRF Kredit.
Læs mere om HusCompagniet her