Klik dig frem til dit nye drømmehus fra din sofa
Med et nyt digitalt koncept kan du nemt og trygt købe dit nybyggede drømmehus på nettet – og som ekstra bonus har vi gjort det meget enkelt og overskueligt.
Drømmer du om et nybygget hus? Har du svært ved at overskue alle mulighederne? og drømmer du egentlig bare om et nyt hjem i god kvalitet uden for meget besvær? Med et nyt byggekoncept, HusOnline, slipper du nu for alt for mange beslutninger med risiko for at miste modet undervejs fra husdrøm til drømmehjem.
”Med HusCompagniets nye koncept bliver det lige så nemt at klikke sig frem til sit nye parcelhus, som det f.eks. er at købe en bil på nettet. Vi har sat rammerne for køberne, forenklet flowet og kan dermed tilbyde en simpel proces, hvor kunderne kan bestille det hele hjemmefra, og så er man i gang,” forklarer Martin Ravn-Nielsen, administrerende direktør i HusCompagniet, som står bag konceptet.
Nemt og hurtigt
HusOnline gør nemlig husbygger-processen helt enkel ved på forhånd at have truffet nogle beslutninger for forbrugerne. De kan vælge mellem fire standardhuse, som er fra 120 til 174 kvadratmeter, hvor indretningerne ligger fast, så du ikke kan ændre placering af f.eks. døre og vinduer. Til gengæld kan du nemt og hurtigt vælge mellem de mest populære materialer, farver, køkkenlåger etc. – dog i et begrænset udvalg.
”Med to til fire muligheder at vælge imellem på f.eks. fliser, låger og bordplader er det nemmere for forbrugerne at overskue opgaven. Og for os sparer det tid og ressourcer uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Martin Ravn-Nielsen.
Selve processen starter med, at du vælger, hvor i landet du vil bygge. Så bliver du tilbudt 4 populære planløsninger, og når huset er valgt, vælges farver og materialer både indvendigt og udvendigt. Undervejs er det nemt at ændre dine valg af f.eks. mursten, tagsten, fliser, låger og bordplader – og du vil kunne se sine ændringer med det samme og hele tiden følge med i den samlede pris.
Med få klik kan man sætte sit eget præg på sit nye hjem. Og opstår der spørgsmål undervejs, er vores kundeservice klar til at svare på spørgsmålene. Så alt i alt er det et trygt og sikkert valg,”Martin Ravn-Nielsen
Ekstra tryghed
Derudover kan du få hjælp til at finde den rette byggegrund, lægge prisen på grunden ind og bestille de nødvendige geologiske undersøgelser. Hele husprojektet kan derefter printes ud sammen med den samlede pris. Denne oversigt kan sendes til banken, når finansieringen skal på plads. For den pris, der står på bundlinjen, kommer ikke til at ændre sig. Som en ekstra tryghed afholdes et gennemgangsmøde, når alt er klar, så forbrugeren er sikker på, at alle forventninger er afstemt.
”Det lyder nemt, og det er det også,” siger Martin Ravn-Nielsen, der er overbevist om, at efterspørgslen findes.
”De digitalt indfødte er jo ved at blive voksne og skal til at købe hus og stifte familie. For dem er det her helt naturligt. Der var jo heller ikke mange, der havde troet, at det blev almindeligt for danskere at sidde hjemme og købe en bil på nettet, som de hverken har set eller prøvekørt. Det er helt almindeligt i dag. Det bliver det her også. Vi har store forventninger til digitaliseringen af kunderejsen,” siger han.
De fire husmodeller, som forbrugerne kan vælge imellem i HusOnline, bliver bygget som udstillingshuse på Fyn, så hele Danmark kan komme forbi og opleve, når de er færdige til foråret.
Læs mere om HusCompagniet her