Nybyggeri med grønne tilvalg

Denne artikel er sponsoreret af

Det er godt for både klima, miljø og privatøkonomi at bygge energivenligt.

Solceller, jordvarme, luft til vand-varmepumper samt blandingsbatterier med sensorer. Eller regnvandstønder, U-sokler og skiferfacader.

Det er blot nogle eksempler på, hvordan man har mulighed for at vælge masser af energieffektive løsninger, når man bygger et nyt hus.

”Når man skal bygge nyt hus, er det en god idé at overveje energivenlige løsninger. Det er godt både for klima, miljø og privatøkonomi,” siger Ulrich Chrone.

Uafhængig forsyning

Han er indkøbsdirektør i HusCompagniet, som bygger over 1.400 huset om året, der som standard har genindvindingsanlæg, energivenlige vinduer og gulvvarme. Og derudover har Ulrich Chrone selv bygget nyt hus med flere forskellige energirigtige løsninger. Bl.a. en luft til vand-varmepumpe, solceller integreret med batterier.

”Jeg syntes, det kunne være spændende at have et hus, der laver strøm fra solceller, som ryger ned i nogle batterier og videre over i en varmepumpe, der kan lave varmt vand og varme. Tanken om, at jeg i princippet er uafhængig af de offentlige forsyninger, tiltalte mig, og sådan tror jeg, at mange har det,” forklarer Ulrich Chrone.

Gemme sin egen strøm

Solceller har ry for at være grimme, men Ulrich Chrone har valgt at sætte solcellerne på nordsiden af sit hus, fordi det er der, de er mindst synlige. De producerer 10-15 pct. mindre strøm, end hvis de sad på sydsiden, men til gengæld er de nu integreret i huset, så det alt i alt bliver en flot æstetisk løsning, som man i princippet ikke ser.

Her stopper mange, men på trods af, at Ulrich Chrone bor i et område, hvor fjernvarme er lovpligtigt, har han af to grunde valgt at forsøge sig med batterier og luft til vand-varmepumpe oveni.

For det første er batterierne kommet ned i et acceptabelt prisleje. Og for det andet er reglerne nu sådan, at hvis din bolig ikke med det samme kan aftage den mængde strøm, som solcellerne producerer, bliver strømmen sendt ud på det offentlige elnet, hvor det er muligt at hente strømmen tilbage, når du behøver den.

”Men det koster langt mere at købe strømmen tilbage, end man får for at sælge den, og derfor bliver det attraktivt at kunne gemme sin egen energi på batterier og så bruge den senere,” forklarer Ulrich Chrone.

Støjsvag varmepumpe

Selve luft til vand-varmepumpen udnytter varmenergien i luften ved hjælp af en udvendig blæser, der hiver luft ind og omdanner den til energi. Mange synes, at den er grim og larmer, men som med solcellerne kan man sætte den udvendige del af pumpen et sted, hvor den generer øjet mindst. Og ift. larmen fortæller Ulrich Chrone, at man næsten ikke kan høre de nye moderne luft til vand varmepumper.

”Inden jeg valgte denne løsning, havde jeg flere gode snakke med min nabo ift. støj, og han fortæller, at støjen fra omgivelserne er højere end min blæser, som de næsten ikke kan høre,” siger han og peger på flere fordele ved sin løsning:

”Mentalt er det godt at føle sig fri. Miljømæssigt er det selvsagt en stor fordel. Og uanset hvordan man regner på det, er det også økonomisk en god løsning,” siger han.

Regnvandstønder og mindre beton

Udover solceller, batterier og luft til vand-varmepumpe er der mange andre grønne muligheder i et nybyggeri. F.eks. kan man grave regnvandstønder ned, der kan levere regnvand til toilet og vaskemaskine i stedet for, at man bruger rent drikkevand til at skylle med. Eller man kan opsamle regnvandet i en faskine, der holder på vandet, indtil jorden kan optage det.

En anden mulighed er at få lavet en såkaldt U-sokkel, hvor man ikke graver fundament ud til soklen, men lægger et U-formet anker af jern hele vejen rundt, som gør, at man sparer store mængder beton.

”Normalt bruger man temmelig meget beton til at lave et fundament til en sokkel, men på den her måde skal man kun bruge ganske lidt, hvilket giver et markant reduceret CO2-aftryk, fordi beton er meget CO2-belastende at fremstille,” siger Ulrich Chrone.

Han forventer, at der inden for 3-5 år vil være mange, som vil bygge på den måde. Og allerede nu ser han også mange, som laver miljøvenlige facader af f.eks. skifer og træ, som kræver et minimum af vedligeholdelse.

”Skifer kan holde i 100 år på facaden og kan derefter bruges igen. Og varmebehandlet træ kan stå ude uden at skulle behandles, så det er attraktivt for mange, siger Ulrich Chrone, der forventer, at der de næste 5-10 år vil være langt flere, som bygger grønt.

”Flere og flere i de yngre generationer vil hellere vælge noget fra for at bygge miljøvenligt, og den tendens vil brede sig,” siger han.

Læs mere om HusCompagniet her