Fremtidens printer er altid klar
HP har netop lanceret et nyt printersystem, HP+, der indeholder en række løsninger, der kan være med til at afhjælpe hackerangreb, har fokus op miljøet og øger effektiviteten, for printeren er altid klar, når medarbejderen er det.
En printer? Jamen, er der det ikke bare sådan en, der spytter billeder og tekst ud?
Ikke længere. HP har netop lanceret det intelligente printersystem HP+, der med en lang række smarte funktioner sætter nye standarder for, hvad en printer kan. HP+ er en cloudbaseret printtjeneste, der indeholder en række løsninger, som er tilpasset en moderne virksomhed.
I mange små eller nystartede virksomheder er der få medarbejdere til at løfte mange opgaver, og det betyder, at nogle opgaver ikke bliver løst i tide. For hvem er egentlig ansvarlig for at bestille nyt blæk eller toner, før printeren løber tør?
Med en Instant Ink-tjeneste sørger HP+ printeren selv for at bestille mere originalt blæk eller toner, som leveres til adressen, før printeren løber tør.
HP’s originale produkter hjælper med at beskytte printeren og forlænge levetiden. Produkterne sikrer en ordentlig kvalitet i printet, og endelig støtter man vores arbejde med at genanvende blækpatronerne og dermed undgå unødigt plastikaffald.
Prisen på Instant Ink er udregnet efter, hvor mange sider der printes, og derved spares op til 70 procent på blæk. Abonnementet kan nemt ændres via HP+ Smart Dashbord, hvor alle printerens funktioner styres.
Private prints
Det er ikke alle dokumenter, der egner sig til at ligge og flyde i kopirummet. HP+ har en ’Private Pickup’- funktion, så printeren først begynder at printe, når medarbejderen står klar ved printeren.
Andre gange er det en fordel, at dokumenterne ligger klar i printeren. Med HP+ appen kan udprintningen sættes i gang fra toget eller taxaen, så papirerne er klar, når medarbejderen ankommer. Printeren er altid online, så man kan printe, ligegyldigt hvor man befinder sig.
Appen fungerer som et mobilt minikontor, hvor man kan få adgang til sine dokumenter i f.eks. Dropbox eller Google Drev, scanne nye dokumenter eller kvitteringer til bogholderiet, faxe, konvertere og vedhæfte dokumenter.
”Men en HP Smart app er det virkelig nemt at printe, scanne, redigere og digitalisere sine dokumenter,” siger Claire Cunha.
Forebyg hackerangreb via printeren
I dag er printere koblet til internettet, men det er de færreste, der tænker på, at de dermed også kan udgøre en sikkerhedsrisiko – både i virksomheden og på medarbejderens hjemmekontor. En printer og printerløsning fra HP+ er lige nu det bedste produkt på markedet til at sikre din virksomhed mod hackerangreb.
”Selv om mange firmaer er gået over til digital kommunikation, er mange stadig afhængige af print. Printeren er på virksomhedens netværk og kan dermed udgøre en bagdør ind til firmaets netværk, hvis den ikke er sikret mod hackere,” siger Stephanie Embrechts, der er WW Category Manager hos HP.
Print og tænk på miljøet
Verden over er plastikaffald et stort miljøproblem, og derfor genanvender HP de brugte printerpatroner. Kunderne får frankeret kuverter, som de brugte blækpatroner returneres i, og så bliver de genbrugt og lavet til nye patroner.
HP har netop annonceret nogle af de mest omfattende og kompromisløse klimamål i teknologiindustrien. Vi forpligter os til at reducere vores samlede miljømæssige aftryk og bestræbe os på at lave de mest bæredygtige produkter og løsninger i branchen.
Skovrydning er også et stort klimaproblem. Derfor er ’Forest First’ en del af HP+, som skal genskabe og beskytte skov for hver eneste side, der bliver printet.
”Vi vil gerne medvirke til også i fremtiden at skabe en bæredygtig skovdrift. For hver side, der bliver printet på en HP+ printer, også selvom det ikke er på HP printerpapir, investerer vi i bæredygtig skovdrift. Det handler ikke kun om at genplante træer og bruge genanvendelige fibre i produktionen, men også om at indtænke hele skovens økosystem såsom dyreliv og de omkringliggende samfund,” siger Claire Cunha.
HP+ printersystem fås kun med en HP+ kompatibel printer og aktiveres under printeropsætningen. De første seks måneders abonnement på Instant Ink er inkluderet.