Bliv haveklar til foråret

Man kan først rigtig gå i gang med at så frø ude i haven sidst i marts, men man kan allerede nu begynde at gøre sig klar. Martin Holmriis er ejer af Gug Planteskole, og ifølge ham er der flere frø, som det giver mening at starte med at så allerede i februar.

»Vi kan ikke gøre så meget, før lyset kommer. I februar begynder lyset så småt at vende tilbage, og med lyset kommer forventningens glæde, hvor vi ser fremad mod foråret,« siger han.

Hvis man vil være ude tidligt, er det, ifølge ham, typisk enkelte og lidt længerevarende blomster og urter som pelargonier og andre lidt mere specielle frø som artiskok og chili, der skal sås i februar måned. Planterne er nødt til at få lys lige så snart, de kommer op af jorden, og der er desværre ikke nok lys endnu, så der er man nødt til at tilsætte lidt vækstlys.

»Herefter går det slag i slag, for så snart vi kommer ind i marts måned, er der ved at være lys nok, og så kan man så i sin vindueskarm og gøre klar. I marts kan man også begynde at så noget mere af det, der skal plantes ud senere – for eksempel i et drivhus, køkkenhaven eller på en terrasse,« siger han.

Mange nye sorter og måder at dyrke have på

Coronaen har fået flere ud i det fri, og naturen dyrkes som aldrig før. Selvom naturinspirerede haver ikke er en nyhed, er det blevet meget mere udbredt som havestil, og det vil, ifølge Martin Holmriis, betyde, at der kommer mange nye sorter det kommende år, der kan gøre det nemt selv med en lille have.

»Der er mulighed for, at hver centimeter af jorden bliver dækket. Det kan være spiseligt grønt i stativer, der erstatter stangbønner. Man kan lægge en kartoffel i en potte i et hjørne af altanen, fordi den kan give en hel grydefuld nye kartofler til en hel familie. I vindueskarme og i altankasser kan man lægge krukkeærter, salater og spiselige blomster,« siger han.

Det større udvalg giver noget fleksibilitet i haven. Lige nu er alt det spiselige, ifølge Martin Holmriis, rigtig populært.

»Noget af det mest populære sidste år var kålplanterne, og det er jeg sikker på, at de også bliver i år. Der er også kommet enormt mange nye kålsorter, hvilket både er godt for øjet og sommerfuglene i haven, for biodiversiteten skal vi også tænke på,« siger han.

Kål kræver, ifølge ham, at man kommer lidt tidligt i gang ved at få dem forkultiveret, hvor man spirer dem indenfor i såbakker. 

»Kål er sjov, fordi den både kan bruges som prydplante og nytteplante. Hvis man sætter en grønkål, rødgrønkål eller en palmekål i en krukke, har man glæde af den i rigtig lang tid. Skulle sommerfuglene spise lidt af dem midt på sommeren kommer de bare igen og står flot hele vinteren. Det er bestemt nogle planter, der er værd at gå efter i det kommende år, da de har mange funktioner« siger Martin Holmriis.

Jorden skal have næring

Når vi endelig når marts måned, begynder det for alvor at lysne, og vi begynder at gå i haven.

»Marts måned handler i høj grad om glæden ved at komme i haven, og får vi bare en lille smule sol, kribler det og alting spirer og springer ud. Det gør ukrudtet også, så den skal bekæmpes, og vi skal gøre haven klar. I marts begynder vi også at kunne sætte noget direkte i haven – for eksempel sætteløg, radiser og spinat, der er noget af det første, man kan sætte eller så, lige så snart den mindste varme begynder at komme,« siger Martin Holmriis.

Når man etablerer en køkkenhave eller et højbed, er det vigtigt, at man først får noget liv i jorden.

»Man kan ikke så i hvilken som helst jord, der skal noget næring og humus til, og det kan man blandt andet få ved at kultivere noget godt kompost i jorden. Det giver samtidig luft til jorden, og gør den derved også hurtigere varm og klar til at spire frø i,« siger han.

Kampen om de første kartofler

Hvis man vil være med i kampen om de første kartofler, så er det allerede sidst i februar, du skal i gang. Midt i marts skal de nemlig i jorden. Til dem der skal have de første kartofler, kommer opskriften her.

»Det kræver, at man sætter læggekartoflerne - gerne de tidlige sorter - til forspiring cirka 14 dage før, de skal i jorden. Det gøres ved, at man tager en æggebakke eller køber nogle læggekartofler i forspiringskasser,« siger han.

De skal stå i 14 dage, til de begynder at danne små spirer, og så er de egentlig klar til at komme i den forkultiverede jord i fine rækker med ca. 10 cm jord oven på. Her skal man passe på, for skulle der komme sen frost, skal man ud og dække med plastik - fiberdug eller fylde mere jord oven på dem. De må ikke komme op af jorden, før frosten er ovre.

Hvis ikke man behøves at være med i kampen om de første kartofler, kan vente med at købe læggekartoflerne til sidst i marts, så de er klar til at komme i jorden 1. april. Så behøver man ikke bekymre sig om nattefrost længere.
Hvis pladsen tillader det, kan man også sætter et par rækker af sene sorter, der kan gemmes til efteråret/vinteren.

Til altan og terrasse:

Begrænset plads betyder ikke nødvendigvis begrænsede muligheder.

Grønsager, krydderurter og sommerblomster trives godt i krukker, spande og højbede, da de har roden meget højt i vækstlaget og derved ikke genererer de andre planter i krukken. Det kunne være:

• Palmekål ”Black Magic”
• Sukkerært ”Norli”
• Radis ”Cherry Belle”
• Skabiosa
• Frøkenhat Zennia elegans

De første frø til såning i vindueskarmen:

• Chilli pepper
• Artiskok
• Timian
• Knoldselleri
• Petunia

Skal du med i kartoffelkampen?

Skal du være den første med nye kartofler, skal de sættes til forspiring midt i februar. Det er sorterne Arielle og Linzer Delikatesse du skal gå efter.