Vejen til nye vaner kræver nye omgivelser
Januar er sæson for ønsket om sundere livsstil og bedre vaner. Er du en af dem, der forgæves har forsøgt at holde fast i dit nytårsfortsæt, så fat mod. Det er nemlig meget sjældent manglende selvdisciplin, der spænder ben, men derimod omgivelserne.
Måske er du en af dem, der havde store planer for det nye år: Du ville leve sundere, holde op med at ryge eller bruge mindre tid på Facebook. Op mod 70 procent af danskerne sætter hvert år nytårsforsæt, men de færreste holder dem. Hvis du er en af dem, det er kikset for, så er det bare med at komme op på hesten igen, for dårlige vaner lægger man ikke bare lige fra sig, siger Bobby Zachariae, som er professor i sundhedspsykologi og netop har udgivet bogen "Nye vaner - Støtte til adfærds- og livsstilsændring".
”Adfærdsændring er sjældent noget, der sker fra den ene dag til den anden, det er en proces, hvor der er en masse udfordringer og barrierer. Hvis du for alvor skal nå i mål med at knække uvanerne, kan det være en stor hjælp at kende til de mekanismer, det gør det så svært at fastholde forandringen,” siger Bobby Zachariae.
Modstand i omgivelserne
Du har måske troet, at en adfærdsændring handler om en resolut beslutning, der skal bibeholdes med hård disciplin. Men det er ikke kun den indre motivation, der kan være en afgørende faktor, når der skal ændres livsstil. Også omgivelserne spiller ind.
”Vi lever ikke isoleret, vi er sociale væsener, der hele tiden bliver påvirket af andre omkring os. Derfor er det også altid lettere at være den sidste frem for den første i en vennekreds, der ændre vaner,” mener Bobby Zachariae.
Hvis du vil undgå, at omgivelserne fastholder dig i uvanerne, er det vigtigt at gøre det tydeligt for din omgangskreds, at her er der noget, du forsøger at ændre på og bede dem om at støtte op om ændringen, understreger han.
Sociale normer og spilleregler
I dag er der et højt oplysningsniveau, når det kommer til, hvad der er sundt for kroppen, men hvis ikke man i familien eller vennekredsen taler om at spise sundere, drikke mindre eller holde op med at ryge, kan det være svært overhovedet at få tanken, og hvis man alligevel får den, kan der være en modstand i miljøet, som forhindrer én i af fastholde den nye vane. Det mener livsstilsekspert Henrik Byager.
”Vi kan måske holde en uge til fjorten dage, og så kommer vanerne kravlende tilbage med umådelig styrke, særligt fordi, de tit knytter sig noget, man gør med andre mennesker. Den, der bryder vanen, bryder også med det sociale, så den sociale dimension gør det ekstra svært at ændre sig.”
Vil man ændre en vane, er det derfor vigtigt med et fællesskab, mener Bobby Zachariae, der understreger, at også samfundsmæssige og kulturelle vaner og normer også har betydning for ens chance for at gennemføre og fastholde en ændring.
Tabuer gør vaneændring svært
Henrik Byager er enig.
”Vaner og kultur er flettet dybt ind i hinanden. Det betyder ofte, at det i forvejen er svært ændre vaner, og når noget oveni købet er et tabu, som vi ikke har for vane at tale om, bliver det endnu sværere.”
Der er meget forskel på normer på tværs af miljøer og kulturer i forhold til for eksempel påklædning, madvaner, opdragelsesform og hygiejne, forklarer han.
”På den ene side er der meget fokus på hygiejne, og vi dømmer folk på, hvis de ikke har vasket hår eller lugter af sved. På den anden side er det de færreste, der nævner det højt, hvis nogen lugter” siger Henrik Byager, der derfor mener, at der er områder, hvor vi i Danmark kunne være nået meget længere i forhold til livskvaliteten, hvis ikke det havde været brud på normerne at tale om dem.
Danske toiletvaner kunne for eksempel være langt mere hygiejniske, hvis vi talte om dem, men det gør de færreste, og derfor gør vi stadig, som vi plejer, forklarer Henrik Byager.
”I Italien er der bidet eller douche på alle landets toiletter, og tanken om at have et toilet uden bidet kan ikke lade sig gøre, for det vil indikere, at du ikke vasker dig, og hvis ikke du gør det, så er du uhygiejnisk.”
Den standard har de opnået, fordi der på et tidspunkt var nogle, der satte fokus på de daværende toiletvaner, og hvad det krævede at opgradere dem, så de blev mere hygiejniske, mener Henrik Byager.
”Hvis vi i Danmark tør bryde normerne og får for vane at tale med vores omgivelser om f.eks. toiletforhold og hygiejne, er jeg sikker på, at vi vil nå samme niveau. Vi har det med at importere vaner, vi godt kan lide,” siger han og understreger, at hvis danskerne for alvor skal få for vane at gå nye veje, kræver det, at de nye toiletter fremmer livskvaliteten mere end at de bryder med de kulturelle normer.
