Toilettets historie: Fra huller i jorden og potter til højteknologisk toiletbesøg

Mennesket har til alle tider haft behov for at komme på toilet, og dasset har været brugt i Danmark siden vikingetiden. Men funktionerne har udviklet sig markant.

Artiklens øverste billede
Denne artikel er sponsoreret af

Engang måtte mennesker forrette deres nødtørft ud over voldgraven, men siden er der udviklet mange typer af toiletter.

De allerførste var faktisk ikke rigtige toiletter – men huller i jorden. For de første mennesker flyttede fra sted til sted og efterlod bare deres afføring, når de gik videre. Men da vi begyndte at opholde os det samme sted længere tid ad gangen, måtte vi finde på andre måder at behandle vores afføring på.

I oldtiden gravede man huller til afføringen. Og omkring 2500 f.Kr. udviklede man i Indusdalen (det nuværende Pakistan), som var en af verdens første civilisationer, et rørsystem, der førte afføringen ud af husene fra de indendørs toiletter.

Fælles toilet i Romerriget

Men så langt var man ikke alle steder. Romerne havde f.eks. et fælles toilet, der bestod af lange bænke med runde huller, hvor de sad på rad og række og forrettede deres nødtørft. Når de var færdige, vaskede de sig med en fælles svamp, der var opvredet i eddike eller vand fra den vandkanal, der ofte var i rummet.

I Grækenland havde paladset i Knossos, som blev bygget i ca. 2000 f.Kr. på Kreta, de første toiletter med skyl, hvor vandet kom fra regnvand, man opsamlede på taget. Og i Egypten havde toiletterne form som et nøglehul for at gøre dem behagelige at sidde på. I første omgang faldt afføringen ned i en potte med sand, men senere byggede romerne kloaksystemer, som endte i de nærmeste åer og floder.

Natmænd og vandlås

I Danmark var det dog først i vikingetiden og middelalderen, at man udviklede et decideret rum, hvor man kunne gå på toilet. Indtil da havde man sat sig, hvor det lige passede, for affald var ikke noget problem, når de fleste boede på gårde eller i små landsbyer. Men efterhånden som byerne udviklede sig, blev menneskers afføring og urin et stort hygiejnisk problem, fordi folk tissede i gaderne og tømte natpotten i rendestenen.

I 1522 blev det med Christian den 2.’s Land- og Bylov ulovligt at tømme sit eget das. I stedet skulle hver dansk købstad have en rakker, det vil sige en natmand, hvis opgave det bl.a. var at tømme latrinerne i byens huse. De var datidens stakler i bunden af samfundet, men i 1596 opfandt englænderen John Harrington det første toilet med skyl – et teknologisk fremskridt, der banede vejen for at natmænd, natpotter og latriner blev fortid. Men selvom Dronning Elisabeth den 1. fik installeret toilettet med en højtsiddende cisterne, som ved hjælp af en vægtstang åbnede en ventil, så vandet fik lov at løbe, så var det nye, moderne toilet noget, som folk gjorde nar ad. Måske fordi Hr. Harrington ikke havde vandlåsen med i sin opfindelse, så stanken var lige så fæl som altid. Pøblen fortsatte med at bruge potter, indtil skotten Alexander Cummings tog patent på det S-formede rør, som i dag betegnes som vandlåsen.

Læs mere om Geberits Aquaclean douchetoiletter her

Kolera og kloakering

Det betød, at flere og flere fik WC i de store europæiske byer, og i Danmark fik de rigeste borgere de første vandskyllende toiletter omkring 1800. Men der var ingen kloakker, så afføringen blev stadig skyllet ud i rendestenen eller vandløbene. Og så var det slut med de vandskyllende toiletter for en periode.

Der skete først rigtig noget, da København i 1853 blev ramt af en voldsom koleraepidemi, som i løbet af få måneder slog knap 5.000 mennesker ihjel. Udbruddet skyldtes den ekstremt dårlige hygiejne, og koleraepidemien blev derfor startskuddet til, at man begyndte at kloakere – ud fra erkendelsen, at lort ikke bare lugter slemt, men også er livsfarligt.

De nye elektroniske douchetoiletter har en fordel, som danskerne går meget op i: De er mere hygiejniske.

60’er velstand

Siden er det gået slag i slag med udviklingen af toilettets funktioner.

Indtil 1960’erne satte mange sig faktisk stadig på et udendørs lokum i byerne. Men da typehus-boomet kom i begyndelsen af årtiet, gik man væk fra at se badeværelset som en salgs indendørs das med en yderst spartansk og rå indretning. Nu gav den øgede velstand gav nemlig plads til at tænke over, hvordan man indrettede badeværelset: Danskerne fik gulvstående toiletter, mønstrede klinker, farvestrålende tapeter, marmor og kreative håndklædeholdere – en nostalgisk retrostil, som interessant nok igen har vundet indpas i mange hjem.

I 1970’erne fandt en lille kumme med vandhane vej til de danske badeværelser, men bidetet forsvandt hurtigt igen. Der var nemlig ikke mange danskere, der tog den sydlandske og asiatiske tradition for at vaske sig bagi efter et toiletbesøg til sig.

Højere hygiejne

Men der er en holdningsændring på vej, mener en af Europas største sanitetsproducenter Geberit. For de nye elektroniske douchetoiletter har en fordel, som danskerne går meget op i: De er mere hygiejniske.

Da Geberit i 1978 introducerede det første toilet med douchefunktion, reagerede europæerne med forbehold, mens det nye douchetoilet hurtigt gjorde sit indtog i hver anden husstand i Japan. Men nu oplever man, at flere og flere danskere tager de nye teknologiske muligheder til sig, så toilettet ikke bare tjener helt basale behov, men også kan bidrage til at højne hygiejnen, som stadig er afgørende for folkesundheden.

Trenden er gået fra gulvstående toiletter til væghængte toiletter, fordi vi har fået øget fokus på hygiejne og lettere rengøring. I dag er badeværelset typisk det rum, hvor vi begynder og slutter vores dag, og derfor opgraderer mange badeværelset til et wellnessrum med plads til at være ’velværelse’ for hele familien.

I indretningen låner vi fra hotellernes badeværelseskoncepter med rengøringsvenlige flader uden steder, hvor skidt kan gemme sig, rullede håndklæder, lækre sæber og flere og flere douchetoiletter, som rengør os med kropsvarmt vand. Nogle douchetoiletter har endda indbygget lugtfjerner i kummen, så badeværelset kan blive ved med at være et velværelse, selvom det skal løse andre behov end wellness.


Kilder: Elisabeth Raum: Historien om toilettet, Den Store Danske, historienet.dk.

Denne artikel er sponsoreret af Geberit

Geberit AquaClean er et douchetoilet, der giver ren velvære fra start til slut. Du behøver ikke at tænke på toiletpapir, for med et tryk på fjernbetjeningen bliver du vasket nænsomt med lunt vand og lufttørret. Det er både behageligt og hygiejnisk.

Læs mere om Geberit AquaClean her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.