Du får meget mere end god samvittighed, når du køber dansk frugt og grønt

De danske æbletræer bugner i øjeblikket, og når du lader dig friste af de søde, syrlige, saftspændte frugter, putter du mere end grøn klimabevidsthed i indkøbskurven. Smagen er i verdensklasse– og det er der især én særlig grund til.

Artiklens øverste billede
Denne artikel er sponsoreret af

Når de salte bølger skyller ind over Langelands vestkyst, kysser de trærødderne hos frugtplantagen Strandlyst. I lange lige rækker vokser æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer næsten helt ned til strandkanten, og det har de gjort i snart 160 år.

Frugtplantagen Strandlyst blev anlagt i 1864, og Kristoffer Lollesgaard er femte generation af frugtavlere på den gule murstensgård Strandlyst og de dertilhørende 30 hektar jord. Her dyrkes bl.a. de særlige danske Clara Friis pærer og 12-14 forskellige æblesorter, hvoraf nogle kun bliver solgt i Strandlysts egen gårdbutik.

Gårdbutikken er velbesøgt – og især under corona valfartede folk til Strandlyst.

”Der blev gået mange ture, og så var det rart at have et mål og at komme hjem med friske æbler eller god æblemost bagefter,” fortæller Kristoffer Lollesgaard.

Og det er ikke kun langelænderne, som har fået smag for lokale råvarer. Ifølge Madkulturen, som hvert år undersøger danskernes spisevaner, gik 40 procent af danskerne i 2020 op i, om deres råvarer var lokalt produceret. En markant stigning fra året før, hvor 34 procent af danskerne foretrak at putte danske råvarer i indkøbskurven.

Kigger man alene på frugt og grønt er præferencen for lokale råvarer endnu højere. Ifølge en undersøgelse foretaget af Nordstat for Dansk Gartneri i 2021, foretrækker 75 procent af danskerne at købe dansk frugt og grønt, når det er muligt.

Dansk håndværk og arbejdspladser

Der er da også flere gode grunde til at vælge dansk frugt og grønt i sæson. Blandt andet nyder klimaet godt af, at vi spiser lokalt. Når de danske æbler er i sæson, koster det klimaet tre gange så meget, hvis du vælger et æble fra Frankrig. Og syv gange så meget, hvis æblet kommer fra New Zealand.

Derudover bliver der skabt arbejdspladser, når du vælger frugt og grønt, som er produceret i Danmark.

Selv i en pose danske æbler til 20 kr. ligger der nemlig mange timers håndværk. På Strandlyst sørger Kristoffer Lollesgaard og to medarbejdere i løbet af vinteren for, at hvert enkelt frugttræ bliver beskåret. Om foråret bliver der hængt små bambusrør op mellem pæretræerne. De tiltrækker ørentvister, som sørger for at spise de pærebladlopper, der ellers ville skade pærerne. Der bliver også hængt feromonduftende gummibånd op mellem frugttræerne for at forvirre blomme- og æbleviklere og dermed afholde dem fra at parre sig i plantagen og lægge æg, der skader frugten. Endelig myldrer gården med sæsonarbejdere sidst på sommeren, hvor frugten bliver håndplukket hen over 2,5 måneder.

Magiske æbler

Og så er der smagen, som for mange er indbegrebet af dansk sommer. Det gælder også for Mads Nybro, som er kok, madkonsulent og ejer af madkonceptet Betabeta.

Jeg glæder mig lige så meget til de første danske æbler, som til de første asparges og jordbær. Det er helt magisk at lukke øjnene og sætte tænderne i et helt frisk, saftspændt æble

Mads Nybro

Mads Nybro opfordrer til, at vi går endnu mere på opdagelse i, hvad æblerne kan.

”Mange bruger typisk æbler i det søde køkken eller i æbleflæsk. Men æbler er super generøse og har en kæmpe berettigelse i det varme køkken. De kan sagtens bære krydderier som chili, ingefær eller peberrod. Prøv dig frem, så vil en helt ny verden af smag åbne sig,” forsikrer Mads Nybro og fortæller, at de danske æbler er en af de råvarer, udenlandske kokke misunder os.  

Vejret som med- og modspiller

”Det er det skiftende vejr i Danmark, som giver frugten sin helt unikke smag med mange flere forskellige nuancer,” fortæller Kristoffer Lollesgaard, mens han går langs rækken af knortede pæretræer, som blev plantet af hans far. Træerne her står anderledes end de nyere træer, for produktionen bliver hele tiden optimeret. Det er nødvendigt i et marked, hvor dansk frugt er i konkurrence med udenlandsk frugt, der kan produceres billigt og i store, stabile mængder.

”Men udenlandsk frugt har altså ikke den samme gode smag, som det danske klima giver,” konstaterer han og fortæller i samme åndedrag, at vejret samtidig er frugtavlernes største udfordring, fordi ustabiliteten giver større risiko for tab.

”Nattefrost i det sene forår kan give skader på æbler og pærer, og hvis det regner de sidste tre uger, inden vi plukker kirsebær, så revner skallen,” siger Kristoffer Lollesgaard, som af den årsag har fået installeret overdækning, der kan rulles ud – ved håndkraft vel at mærke – over hele kirsebærplantagen.

”Det er mere løntungt at producere frugt i Danmark end i udlandet, og det er svært at klare konkurrencen, hvis man står alene,” siger Kristoffer Lollesgaard.

Derfor er han gået sammen med andre frugtavlere i Dansk Øhavsfrugt for at stå stærkere

Stærkere sammen

Dansk Øhavsfrugt er en sammenslutning af frugtavlere, hvor de fleste ligger på øerne i Smålandsfarvandet, Langeland og Fyn. Når frugten er plukket, bliver den sendt til det fælles lager i Sakskøbing, hvor det bliver pakket og gjort klar til butikkerne. Her ligger også et mosteri, som laver æblemost af de æbler, der er for små eller store til at lande på butikshylderne, og Dansk Øhavsfrugt har ansat en mostmester, som sørger for at sammensætte den allerlækreste koldpressede æblemost.

”De æbler, vi slet ikke kan bruge, bliver lavet til biogas, så vi helt undgår spild,” siger Kristoffer Lollesgaard.

Desuden har Dansk Øhavsfrugt en fælles kvalitetsafdeling, der følger op på processer, holder styr på produkter, indsamler klimadata og rådgiver i forhold til det optimale tidspunkt at plukke på for at opnå den bedste smag og kvalitet.

Det er en stor fordel, at alle vi frugtavlere arbejder med de samme kvalitetsparametre. Forbrugere og butikker vil gerne have så ensartet frugt som muligt, og der har kvalitetsafdelingen hjulpet os virkelig langt

Kristoffer Lollesgaard

Dansk frugt giver liv på landet

For kok Mads Nybro er ensartethed ikke et parameter. Det er smagen, han går efter.

”Det er en gave, at vi har så mange forskellige æblesorter at vælge imellem, og jeg vil altid foretrække forskellige størrelser med masser af smag. For mig har masseproducerede designeræbler mere karakteristik af slik, som bliver dyrket på træer,” fastslår han og opfordrer til, at vi holder os mere til sæsonerne i stedet for at forvente det samme udvalg i grøntafdelingen hele året.

”Hvis vi spiser det samme året rundt, snyder vi os selv for den fest og glæde, det er at spise frugt og grønt, når det er allerbedst. Så vil jeg hellere hylde de danske æbler og nyde dem nu og hele vinteren – og så glæde mig til næste danske æblesæson,” fastslår Mads Nybro.

På Langeland håber Kristoffer Lollesgaard også, at endnu flere får smag for dansk frugt i sæson. Det vil nemlig også danne grobund for flere danske frugtavlere.

”Flere frugtplantager vil give mere liv på landet og mere aktivitet på de små gårde. Men hvis flere unge skal få mod på at dyrke frugt, kræver det, at frugtavl bliver rentabelt – og det er op til forbrugerne,” siger han og nikker til en bil på vej hjem fra gårdbutikken. Formentlig med danske æbler, koldpresset most eller Strandlysts særlige æblemarmelade i bagagerummet – og med forventningens glæde om at kunne nyde smagen af ægte dansk sommer.

 

Denne artikel er sponsoreret af Vores jord – din køkkenhave

Vores jord – din køkkenhave er en fælles platform for danske, familiedrevne gartnerier, som dyrker bæredygtige grøntsager, frugt og bær. Formålet er at gøre det nemt og lækkert at spise sundt, grønt, dansk og i sæson. Bag Vores jord – din køkkenhave står Gasa Nord Grønt, som er fælles salgsorganisation for 60 af de førende danske avlere af frugt og grønt.

Se mere på voresjord.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.