Cirkulært landbrug skaber bæredygtig forandring

Lige nu er der travlhed på markerne omkring Brande i Midtjylland, hvor række efter række af sprød icebergsalat bliver håndplukket og pakket i poser. Hen over sommeren bliver det til i alt 20 millioner icebergsalathoveder. Derudover bliver der høstet millionvis af løg, kål, hjertesalat og omkring 30 andre slags grøntsager, som lander på hylderne hos alle større danske detailkæder og grossister.

Manden bag er Axel Månsson. Han er en af Danmarks største producenter af økologisk salat, kål og løg. Af de 2250 hektar, der dyrkes grøntsager på, bliver 1690 hektar dyrket økologisk, og 150 hektar er under omlægning til økologi. Visionen er at gøre hele produktionen økologisk og selvforsynende med næringsstoffer.

Grøn mad skal redde klimaet

Dermed spiller han godt ind i den klimapolitik, regeringen har lagt for Danmark. Ifølge den skal Danmark reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent senest i 2030, og landet skal være klimaneutralt i 2050.

Skal vi nå de mål, har det stor betydning, hvad vi putter i munden. Ifølge klimatænketanken CONCITO står drikke- og fødevarer for knap 20 procent af gennemsnitsdanskerens forbrugsaftryk. Og da det internationale klimaprojekt Project Drawdown i 2017 vurderede og rangordnede de 100 vigtigste globale klimaløsninger, blev mindre madspild placeret som den tredjevigtigste løsning og planterig diæt som nr. 4. Det har altså betydning for klimaet, at vi hver især spiser mere frugt og grønt.

Og selvom ingen kan gøre alt, så kan alle gøre noget – og nogen kan gøre mere end andre. Det gælder blandt andre Axel Månsson. For når man dyrker grøntsager på et areal, der svarer til over 3.100 fodboldbaner, har det betydning, hvordan man gør.

”Det har altid tændt mig at kunne producere fødevarer uden kemiske hjælpestoffer, fordi det må være sundere både for mennesker og naturen,” fortæller han.

Det begyndte med Hans og Grethe

Ud over, at han altid har vidst, han ville være landmand, så begyndte det hele med hønseparret Hans og Grethe, som Axel Månsson fik i 8-års fødselsdagsgave.

Hønsene holdt han fast i, da han som ung landmand overtog et lille landsted for 45 år siden. Efter få år gjorde han produktionen af æg økologisk, og det har den været siden. I dag har han 231.000 økologiske fritgående høns, som til sammen lægger omkring 70 millioner æg om året og udgør en af grundpillerne i den økologiske og cirkulære produktion.

Hønsene går sammen i flokke på 3000. Om natten er de inde i hønsehusene, hvor der er god plads, siddepinde, strøelse og redekasser. Om dagen – når der ikke er en truende fugleinfluenza, som holder dem indendørs – går de frit rundt i store hønsegårde, hvor der er plantet pileskov.

”Høns er fra naturens side en skovfugl, og de bruger træerne til at søge skygge og ly for rovdyr. Derudover høster vi hvert fjerde år pileskoven og omdanner den til flis, som anvendes til kompost og jordforbedring til vores grønsagsjord,” fortæller Axel Månsson.

Næringsstofferne tilbage til naturen

Hønsemøg er fremragende naturlig gødning til markerne. Men hos Axel Månsson er man gået skridtet videre og har bygget sit eget biogasanlæg, Nature Energy Månsson. Her bliver hønsemøg, kløvergræs og andre grønne biomasser omdannet til biogas og anvendt som grøn naturgas til opvarmning. Anlægget er netop blevet udvidet, så det kan levere varme nok til 12.000 husstande.  

Den afgassede biomasse bliver brugt som lugtfri og let optagelig gødning på markerne. Dermed vender næringsstofferne tilbage i naturens kredsløb.

Er forbrugerne klar til det grønne?

Spørgsmålet har så været, om forbrugerne er klar til at betale lidt ekstra for grøntsager, der er produceret bæredygtigt og lokalt.

”Markedet har altid været vores omdrejningspunkt. For vi skal selvfølgelig også være en økonomisk bæredygtig virksomhed, og vi producerer det, kunderne vil have,” siger Axel.

Den undersøgelse, Madkulturen.dk hvert år laver af danskernes spisevaner, viser, at netop det bæredygtige og lokalt producerede betyder mere og mere for, hvad vi putter i indkøbskurven. I 2020 svarede 43 procent, at det er vigtigt for dem, at deres fødevarer er bæredygtigt produceret. Året før havde det betydning for 41 procent – og inden da var bæredygtighed slet ikke en del af undersøgelsen.

I samme undersøgelse svarede 40 procent i 2020, at det betyder meget for dem, at deres fødevarer er lokalt produceret, mens det året før var 34 procent. I 2016 svarede 20 procent, at deres aftensmåltid indeholdt lokale fødevarer.

”Heldigvis kan vi mærke, at de danske forbrugeres bevidsthed om klima, bæredygtighed og lokal produktion vokser. Vores ambition er derfor at udvikle den økologiske produktion og skabe et endnu bredere sortiment,” siger Axel, der med en bugnende gårdbutik, webshop, events og inspirerende opskrifter viser vejen i forhold til at få endnu flere friske lokale grøntsager på danskernes tallerkener.