Fortsæt til indhold
Dansk Standard

Fremtidens digitale produktion bygger på fælles standarder

I den globale konkurrence er danske produktionsvirksomheder afhængige af en høj produktivitet, og her spiller digitalisering en vigtig rolle. For at sikre, at de mange apparater i produktionen kan kommunikere med hinanden er fælles standarder afgørende.

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

Digitalisering er en vigtig løftestang for danske produktionsvirksomheder, der vil klare sig i den globale konkurrence. Automatiseringen af processer gør produktionen langt mere effektiv og sikrer, at alle komponenter kan spores, så antallet af fejl minimeres. Men digitaliseringen giver samtidig en række udfordringer, blandt andet i forhold til interoperabilitet, sikkerhed og investering i ny teknologi.

”Digitaliseringen stiller nye, store krav til ledelsen i produktionsvirksomheder. De er nødt til at forstå, hvad der foregår på fabrikken, og det er langt mere komplekst end tidligere. Desuden går udviklingen enormt hurtigt, og ledelsen må hele tiden være opdateret på ny teknologi inden for deres område,” siger Regnar Schultz, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Ifølge seniorkonsulent Regnar Schultz fra Dansk Standard er fælles internationale standarder med til at sikre, at produktionsvirksomheder kan sammenkoble apparater fra forskellige leverandører uden selv at skulle programmere.

Standarder sikrer investering i ny teknologi

Standarder er vigtige værktøjer for virksomheder, der vil begå sig i den digitale virkelighed.

”Uden standarder risikerer man at blive låst til én leverandør, hvis de apparater, man køber til sin produktion, kun kan kommunikere med andre apparater fra samme producent. Standarder sikrer, at man kan sammenkoble apparater fra forskellige leverandører uden selv at skulle programmere. Det giver et bredere udvalg og sikrer, at den ny teknologi er optimal og passer til ens produktion,” forklarer Regnar Schultz.

En anden fordel ved en digitaliseret produktion er, at der er fuld sporbarhed både på komponenter og på de færdige produkter.

”Automatiseringen betyder, at man kan teste de enkelte delelementer, inden de bliver samlet i et færdigt produkt og dermed finde og rette fejl, inden produktet forlader fabrikken. Skulle der opstå en fejl ude hos slutbrugeren, kan man spore de enkelte komponenter tilbage og finde ud af præcis, hvordan fejlen er opstået,” siger Regnar Schultz.

Frontløber i digitalisering

PROCES-DATA i Silkeborg udvikler og producerer elektronisk hardware og software til industrielle applikationer, og virksomheden leverer udstyr til bl.a. mejeri- og fødevarebranchen, maskinstyringer, legal måleudstyr og til offshore- og marineindustrien. Samtidig er PROCES-DATA selv gået forrest i digitaliseringen. Her kører ordrebehandling, produktionsplanlægning, indkøb, produktion, lagerstyring, fakturering, salg, service, udvikling, sporbarhed mv. i virksomhedens eget ERP-system (Enterprise Resource Planning).

”Når udstyret kommunikerer med hinanden, er det vigtigt, det sker på et ’sprog’, som både afsender og modtager forstår. Det kan opnås ved, at de enkelte enheder forstår mange ’sprog’, eller at alle enheder har et fælles ’sprog’. Det sidste er det optimale,” forklarer Ole Cramer, ejer og adm. direktør i PROCES-DATA.

P-NET er international standard

Allerede i 1983 udviklede PROCES-DATA en model for kommunikation imellem enheder i processtyringer – det såkaldte P-NET – som siden er blevet gjort til en international standard. Det betyder, at andre producenter har udviklet udstyr, der anvender P-NET standarden og har tilsluttet udstyr fra PROCES-DATA.

”Store firmaer udvikler eget ’sprog’, fordi de ikke ønsker at bruge konkurrentens sprog. Det bevirker, at firmaer, som skal forbinde udstyr fra flere leverandører, skal kunne tale de mange ’sprog’. Her har standarder deres berettigelse, for det er ok at bruge samme ’sprog’ som konkurrenten, når sproget er standardiseret og dermed ikke konkurrentens,” lyder det fra Ole Cramer.

Store fordele ved at deltage i standardisering

PROCES-DATA engagerer sig også i arbejdet med udviklingen af nye standarder.

”Ved at deltage i standardiseringsarbejdet får vi tidligere adgang til information om ny standardisering. Vi deltager, fordi de fordele, vi opnår, berettiger de omkostninger, vi har ved at deltage,” fastslår Ole Cramer.

Ifølge en analyse, Dansk Standard har lavet blandt 189 virksomheder, myndigheder og organisationer, der deltager i de danske standardiseringsudvalg, svarer 67 procent, at standardisering er den mest fordelagtige måde at få indflydelse på et givent område sammenlignet med andre måder at udøve indflydelse på.

”For de deltagende virksomheder er det en stor fordel, at de er opdateret med de seneste krav og kan holde sig informeret om de kommende krav, så de ved, hvilken vej markedet går. Derfor bør danske produktionsvirksomheder afsætte ressourcer til at deltage i standardiseringsarbejdet, men især små virksomheder vælger det ofte fra. Det er synd, for mindre virksomheder har typisk mange gode idéer,” siger Regnar Schultz og henviser til, at det er væsentligt billigere for virksomheder med færre end 10 ansatte at deltage i standardiseringsudvalg.

Du kan se, hvilke virksomheder i din branche, der deltager i standardiseringsarbejdet på ds.dk.

Vil du vide mere? Deltag i Dansk Standards MorgenBriefing om den digitale omstilling.
Tilmeld dig gratis her