Dansk indflydelse på fødevaresikkerhed er truet
I mange år har Danmark haft afgørende indflydelse på de internationale krav til fødevaresikkerhed. Men nu er den danske førerposition udfordret af stærke udenlandske kræfter. Finansiering fra branchen er nødvendig, hvis Danmark vil fastholde sin position, lyder det fra flere sider.
Denne artikel er sponsoreret af
I begyndelsen af maj var statsminister Lars Løkke Rasmussen på officielt besøg i Kina for at indgå en række aftaler på blandt andet fødevareområdet.
”Det, der har gjort Danmark rigt, er, at vi som land hele tiden har spillet sammen med resten af verden, hele tiden har skærpet vores egne standarder og gjort os lidt bedre,” udtalte statsministeren til TV2 Nyhederne om kinesernes interesse for danske produkter og viden på fødevareområdet.
Netop fødevarestandarden ISO 22000 spiller en vigtig rolle i Danmarks globale succes indenfor fødevarer.
Den internationale standard bygger nemlig på en dansk standard, og som initiativtager har Danmark som udgangspunkt ret til det internationale fødevaresekretariat. Det har derfor ligget i Danmark siden 2005.
”Gennem årene er det gået op for os, hvor meget prestige og indflydelse der følger med sekretariatet. Det er os, der sætter dagsordenen for fremtidens standard – og dermed for fremtidens globale fødevaremarked,” siger seniorkonsulent Carina Dalager fra Dansk Standard, som er Danmarks officielle standardiseringsorganisation.
Kina og Frankrig venter i kulissen
Men den danske indflydelse på den internationale fødevarestandard er truet. Stærke lande som Kina og Frankrig har vist stor interesse for at overtage sekretariatet.
”Som udgangspunkt bliver sekretariatet i Danmark, så længe vi ønsker det. Men det kræver, at vi finder den million kroner, det hvert år koster at drive sekretariatet, og det er vanskeligt,” lyder det fra Carina Dalager.
En million kroner lyder ellers overkommeligt i en sektor, der eksporterede for over 159 mia. kr. i 2015.
Virksomhedernes tilbageholdenhed kan skyldes, at de ikke har indset, hvilke ændringer det vil medføre, hvis sekretariatet ikke længere er på danske hænder, mener Carina Dalager.
På fødevareområdet er Danmark kendt for at have veluddannede medarbejdere og en innovativ tilgang, og det har været med til at sikre en position blandt verdens bedste.
”I Kina og Frankrig er forretningskulturen i langt højere grad styret af bureaukrati, skrappe regler og tjeklister. Vi frygter, at standarden bliver mere rigid, hvis sekretariatet flytter, og at det vil hæmme danske virksomheder, fordi det begrænser mulighederne for at skabe de grønne, bæredygtige og innovative løsninger, der har båret os frem indtil nu,” siger Carina Dalager.
Branchen må træde i karakter
Skal Danmark bevare sin indflydelse på den internationale fødevarestandard i fremtiden, kræver det, at branchen træder i karakter.
”Vi mangler nogle virksomheder, som vil stå i spidsen og investere i sekretariatet, så vi fortsat kan udvikle fødevarestandarden i en retning, der afspejler danske interesser,” konstaterer Carina Dalager.
Og standarden er faktisk relevant for rigtig mange danske virksomheder, idet den dækker hele fødevarekæden. Fra produktion af foder til slagtedyr, skadedyrsbekæmpelse, produktion af fødevarer, emballage, opbevaring og transport.
License to trade
En af de virksomheder, der har deltaget aktivt i arbejdet fra starten er Chr. Hansen, der er verdensførende producent af bakteriekulturer, naturlig farve og andre ingredienser til fødevarer, som sælges til verdens største fødevareproducenter. På verdensplan indtager en milliard mennesker hver dag fødevarer med indhold fra Chr. Hansen.
”Vores store kunder stiller ganske enkelt krav om, at vi er certificeret, for de er afhængige af at kunne stole på os og vores fødevaresikkerhed. Samtidig er det en stor fordel for os, fordi standarden sikrer et fælles sprog over for både kunder og leverandører. Den danner en fælles referenceramme, som vi bruger rigtig meget i forhold til blandt andet risikoanalyser og krav til produktionsmiljøet,” fortæller Senior Quality System Specialist Hanne Benn Thomsen, som også sidder i standardiseringsudvalget.
Standard fremmer dansk eksport
Hun er ikke i tvivl om, at det har stor betydning, at fødevaresekretariatet ligger i Danmark.
”Det betyder helt klart, at Danmark har stor indflydelse på formuleringen af standarden og dermed på fremtidens marked. Samtidig er den danske måde at arbejde på meget inkluderende og kompromissøgende, hvilket er en fordel for alle de deltagende lande,” mener hun.
Hun får opbakning af Claus Heggum, der er chefkonsulent i Mejeriforeningens afdeling for Fødevaresikkerhed, veterinære forhold og risikoanalyse.
”På mejeriområdet er Danmark kendt for at levere en ensartet og høj fødevarekvalitet og -sikkerhed. Det kræver viden at kunne levere, og den internationale standard er dokumentation for den viden. Så der er ingen tvivl om, at standarden er med til at booste dansk eksport,” siger han og tilføjer:
”Kina og Frankrig har en meget anderledes tilgang til fødevaresikkerhed, hvilken kan øge den bureaukratiske byrde på danske virksomheder.”
Dansk eksport taber, hvis vi ikke handler
Det undrer Hanne Benn Thomsen, at så få virksomheder viser interesse for at bevare sekretariatet på danske hænder.
”Hvis man ikke ønsker at deltage i selve arbejdet, kan man give et økonomisk bidrag og på den måde sikre sine interesser,” siger hun.
Hos Dansk Standard håber Carina Dalager også, at fødevarebranchen vil få øjnene op for betydningen af ISO 22000.
”Det vil være rigtig ærgerligt, hvis vi mister den indflydelse vi har, for der er en reel risiko for, at det vil betyde, at standarden bliver ændret, så den hæmmer dansk innovation og vækst,” siger hun og opfordrer interesserede virksomheder til at kontakte Dansk Standard.
Læs mere på ds.dk/fødevaresikkerhed