Sådan sikrer fremtidens sundhedssystem dine data
Pulsure, skridttællere og løbeapps. Der indsamles enorme mængder af data om vores sundhed og helbred, og det kan have stor betydning for fremtidens forebyggelse og behandling. Men skal sundhedsvæsenet kunne udnytte disse data sikkert og effektivt, stiller det nye krav til it-systemerne.
Denne artikel er sponsoreret af
Inden 2020 forventer it-koncernen Intel, at der vil være 50 mia. wearable-enheder i verden. En stor del af dem ifører vi os selv i form af pulsure og skridttællere. Og uanset om du befinder dig på en øde landevej iført løbesko, langt ude i skoven på din mountainbike eller på åbent vand i din havkajak, kan din telefon ved hjælp af apps holde styr på din rute, puls og kalorieforbrænding.
Sundhedsvæsenet anvender også wearables og smart apps i stigende grad, ligesom telemedicin vinder frem. Telemedicin er sundhedsydelser leveret via it, så patienten kan få behandling eller rådgivning, mens de er derhjemme. Ofte ved hjælp af videosamtaler, billeder, spørgeskemaer og måleresultater. KL, Danske Regioner og regeringen har eksempelvis indgået en aftale om, at 95 procent af alle danske KOL-patienter skal behandles telemedicinsk ved udgangen af 2019.
”Teknologisk er det danske sundhedsvæsen med helt fremme i verdenstoppen,” fortæller dr. scient. og professor Morten Kyng fra Alexandra Instituttet, hvor han bl.a. har været projektleder for den tværgående indsats ’Danmark som telemedicinsk foregangsland’.
Patientens egne data får en større rolle
Samtidig påpeger han, at den teknologiske topposition kan øge risikoen for, at det danske sundhedsvæsen fortsætter med at gøre tingene som hidtil og er længe om at tage nye muligheder til sig.
”I stedet for at bygge enorme it-systemer, som er dyre og tidskrævende at fejlrette, vil fremtidens sundheds-it bestå at mindre systemer, der kan bygges sammen efter behov. Som byggeklodser, hvor man kan tilkøbe nødvendige apps og funktioner,” forklarer Morten Kyng.
I den forbindelse kommer wearables og apps, der indsamler information, til at spille en stadig større rolle.
”Mange fagfolk er enige om, at man kan lave væsentlig bedre behandling og forebyggelse ved at inddrage patienternes egne data. Det er et område, der kommer i spil, og hvor det må diskuteres, hvordan man sikrer, at borgeren selv har kontrol over de data, der indsamles,” siger Morten Kyng, som er leder af et projekt med fokus på, hvordan hospitaler, kommuner og borgeren selv kan dele data på en måde, der er fornuftig, meningsfuld og tryg for borgeren.
Interoperabilitet er afgørende
Når opgaven bæres af flere mindre systemer, bliver interoperabilitet afgørende – det vil sige, at systemerne skal kunne tale sammen og udveksle data på tværs af sektorer.
”Det kræver, at vi bliver rigtig gode til at arbejde med internationale standarder, ny software og moderne forretningsmodeller,” pointerer Morten Kyng.
Hos den nationale standardiseringsorganisation Dansk Standard har man allerede fokus på at skabe internationale standarder på området. Danmark deltager blandt andet i en international arbejdsgruppe, hvor en række lande arbejder på at udvikle en standard for elektroniske wearables, der interagerer med kroppen. Det kan være alt fra smartwatches og tøj med indbyggede målere til pacemakere.
”I disse år sker der en rivende udvikling inden for sundheds-it, og i den forbindelse er internationale standarder en kæmpe fordel, fordi det giver et fælles sprog at udvikle produkter og løsninger ud fra,” forklarer standardiseringskonsulent Sofia Vork Stokholm.
Større marked for dansk sundhed-it
For det danske sundhedsvæsen kan standarder mindske leverandørafhængigheden og forbedre mulighederne for at vælge den bedste og billigste løsning. Det vil nemlig være mere attraktivt for både danske og udenlandske virksomheder at byde på opgaverne, når erfaringer og teknologier i højere grad kan overføres fra det danske marked til udenlandske og omvendt.
”For virksomheder og producenter betyder internationale standarder, at de kan udvikle til et langt større marked. Det er en stor fordel, fordi sundheds-it og -produkter ofte kræver meget forskning, udvikling og godkendelser,” siger Sofia Vork Stokholm og forklarer samtidig, at standarder gør processen lettere, når nye it-løsninger skal lægges i udbud:
”Standarder gør det nemmere for det offentlige at beskrive, hvad de ønsker og stille præcise krav til produkter eller ydelser. Samtidigt bliver det lettere for leverandørerne at gennemskue kravene og udarbejde tilbud.”
Desuden spiller standarder en væsentlig rolle for innovation, fordi standarder gør det relativt let for den enkelte virksomhed at indføre viden om markedet direkte i produktudvikling, ydelse eller processer.
”Ofte vil virksomheder, der udvikler nye produkter og løsninger, anvende standarder i udviklingsfasen, fordi standarder rummer vigtig viden om det marked, produkterne eller løsningerne skal ind på. Samtidig dikterer standarder ikke, hvordan slutproduktet skal se ud, men de kan rumme højt specialiseret viden om ét område, som virksomheden så kan overføre til andre områder, og dermed skabe nye innovative produkter eller ydelser,” slutter Sofia Vork Stokholm.