Robotterne flytter ind - og vi har kun set begyndelsen

Robotterne kommer stadig tættere på os mennesker. De klarer flere og flere opgaver på vores arbejdspladser og i vores hjem. Selvom de er enormt avancerede, er det tætte samarbejde mellem menneske og maskine ikke uden risici. Og det stiller nye krav til sikkerheden.

Artiklens øverste billede
Fra selvkørende biler og støvsugere til den nye kollega. Robotter spiller en stadig større rolle i vores hverdag, og det stiller nye krav til sikkerheden, som standarder kan være med til at løse. Foto: iStock
Denne artikel er sponsoreret af

Biler, der automatisk bremser, hvis du kommer for tæt på den forankørende. Robotstøvsugere, der fjerner nullermænd i hjørnerne, og robotplæneklippere, som trimmer græsset, mens du er på arbejde. Robotterne har gjort deres indtog derhjemme, og den tendens vil vi se endnu mere til i den nære fremtid, vurderer Søren Peter Johansen, som er faglig leder for Robot Technology på Teknologisk Institut (DTI).

”Robotteknologien omgiver os stille og roligt, og vi oplever det nok mest ved, at vi får mere bekvemme hjælpemidler,” siger han.
Til foråret lancerer Lenovo og Google et intelligent, stemmestyret vækkeur, der kan fjernstyre f.eks. tv, lamper og kaffemaskinen. Til gengæld går der formentlig nogle år, før køleskabet selv bestiller mælk, og vaskemaskinen sorterer tøjet og vasker det ved den rette temperatur og med det korrekte vaskemiddel.

”Udviklingen sker der, hvor mange vil betale for det. Derfor er industrien ofte først til at implementere ny teknologi, og så spreder det sig senere til private. Og det er fint, at udviklingen går langsomt. Dels fordi det giver os tid til at vænne os til den, dels fordi det giver producenterne tid til at udvikle robotter, der er sikre at være tæt på, og som passer godt på vores data,” siger Søren P. Johansen.

Fra skepsis til tryghed

Ny teknologi bliver typisk modtaget med stor skepsis, og fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning fortæller, at ordet ’sabotage’ stammer fra dengang dampmaskinen blev indført i Frankrig, og arbejderne smed deres træsko – ’sabots’ på fransk – ind i motoren for at ødelægge den.

”Men i takt med, at teknologien bliver en del af vores hverdag, forsvinder frygten. I 1970’erne var vi bekymrede for, om computere ville overtage vores jobs, og om udviklingen af ’reagensglasbørn’. I dag kan de færreste undvære deres computer, og cirka 10 procent af de nyfødte i Danmark er skabt ved kunstig befrugtning,” forklarer Klaus Æ. Mogensen.

Han oplever, at den danske befolkning er kommet over det stadie, hvor vi er bange for robotter i al almindelighed.

”Danmark er et af de mest industrialiserede lande i verden, og vi er vant til teknologien, så derfor virker robotterne ikke så voldsomme på os, som de gør andre steder i verden.”

Robotten som kollega

Det er især på arbejdspladserne, at vi møder robotterne. I industrien er der de seneste år sket den store forandring, at robotterne ikke længere er voldsomme metalmonstre gemt væk bag solide hegn. Ny, avanceret sensorteknologi har medført, at robotterne kan arbejde side om side med mennesker som såkaldte ’cobots’.

Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen forudser, at kunstig intelligens vil overtage en stor del af de rutineprægede opgaver, men at robotter og mennesker oftest vil samarbejde.

Robotterne overtager altså nogle opgaver, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal slås med robotterne om vores jobs.

”Jeg har set mange virksomheder, der har automatiseret og dermed er blevet mere konkurrencedygtige og har kunnet ansat flere mennesker. Der er også virksomheder, som delvist automatiserer i stedet for at outsource til lande med billigere arbejdskraft og på den måde holder arbejdspladserne i Danmark,” siger Søren P. Johansen.

Kunstig intelligens klarer rutinearbejde

Ifølge fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen vil vi se robotterne rykke ind på arbejdsmarkedet mange steder. I den nærmeste fremtid bliver det især synligt i trafikken, hvor tog, lastbiler og taxaer snart bliver selvkørende.

”I USA bliver en selvkørende taxaservice en realitet allerede i år, og Volvo har planer om at lancere en robotbil, som kan sælges til private bilister, fra 2021,” fortæller han.

Også jurister, økonomer og læger kan regne med at få robotter som kolleger i løbet af få år.

”Kunstig intelligens kan overtage en stor del af de rutineprægede opgaver, men langt de fleste steder vil robotter og mennesker samarbejde. For eksempel mangler vi læger, og her kan kunstig intelligens sagtens stå for at snakke med patienten om symptomer, analysere sundhedsdata fra smartwatches og stille den indledende diagnose,” siger han, og påpeger, at vi må være klar over, at vores arbejdsopgaver ændrer sig i takt med automatiseringen, og at det betyder, at både individet og samfundet skal være omstillingsparate.

”Det bliver ikke sådan, at vi tager én uddannelse. Vi må indstille os på at lære gennem hele livet og løbende blive omskolet og opkvalificeret.”

Sikkerheden er vigtig

At vi skal arbejde tæt sammen med robotter, betyder også, at sikkerheden er ekstra vigtig.

”Heldigvis er industrien rystende bange for at slippe teknologier løs, der ikke er sikre nok – det gælder både udviklerne og dem, der anvender teknologierne,” siger Søren P. Johansen, som oplever at begge parter efterspørger standarder, som kan gøre det nemmere at lave specificerede og ensartede risikovurderinger.

”Standarder er selvfølgelig vigtige i forhold til de robotter, vi skal samarbejde med, så vi ikke kommer til skade. Men standarder har også stor betydning, når det gælder de forholdsvis uskyldige robotter, vi har i hjemmet. Standarderne stiller nemlig krav til sikkerhed og ydeevne, så vi som forbrugere kan være sikre på, at de virker efter hensigten og ikke f.eks. ødelægger møblerne eller er nemme at hacke,” forklarer Søren P. Johansen.

Denne artikel er sponsoreret af Dansk Standard

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, der tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder. Dansk Standard rådgiver og underviser også med udgangspunkt i standarder og best practices. Læs mere om Dansk Standard her

 

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.