Smart City-løsninger kan blive en guldgrube for danske virksomheder
Danmark har potentiale til at blive verdensleder inden for Smart Cities. Det kræver dog, at der skabes et effektivt og sikkert samspil mellem enkeltstående projekter.
Denne artikel er sponsoreret af
Affaldsbeholdere, som bliver tømt, når de er fyldt og ikke på en bestemt ugedag. Gadebelysning, der tænder automatisk, når mørket falder på. Mulighederne for selvbetjening på borger.dk og sundhed.dk.
Der findes allerede et væld af eksempler på løsninger, der kan udnytte digital teknologi til at gøre danske byer mere effektive og bæredygtige at bo i. ”Smart City” kaldes udviklingen, der ikke kun foregår i Danmark, men over hele verden, og ifølge rapporten ”Growing Smart Cities”, som blev udgivet af Arup og CEDI i 2016, har Danmark potentiale til at blive verdensleder på området.
”I forhold til digitalisering er Danmark i top tre på verdensplan, danskerne er meget it-parate, og den offentlige sektor er nået langt på det digitale område,” forklarer Martin Brynskov, lektor på Aarhus Universitet, smart city-ekspert og formand for standardiseringsudvalget for Smarte og bæredygtige byer (S-491) hos Dansk Standard.
Visionen om den intelligente by
På nuværende tidspunkt arbejder omkring halvdelen af de danske kommuner med Smart City-projekter eller forventer at gå i gang med det snart.
”Men det er kendetegnende, at smart city-udviklingen foregår som enkeltstående projekter, der ikke bliver ført videre eller skaleret, så de bliver anvendt på flere byer eller uden for landets grænser. Dermed går vi glip af stor værdi,” lyder det fra Charlotte Vincentz Fischer, seniorkonsulent i Dansk Standard og facilitator for det danske Smart City-udvalg.
Vil Danmark sikre sig en plads i verdenseliten for smart cities, kræver det et opgør med den fragmenterede og projektbaserede tilgang, fastslår rapporten fra Arup og CEDI. I stedet lyder anbefalingen, at der bør skabes en digital strategi i kommunerne, så indsatsen bliver mere målrettet og langsigtet – og at samarbejdet mellem kommunerne skal styrkes, så erfaring og viden kan skabe værdi på tværs af kommuner og regioner.
”Derfor arbejder vi på at skabe standarder, der kan hjælpe kommunerne med at bære deres vision for en smart og bæredygtig by igennem fra det højeste ledelsesplan til den enkelte medarbejder i de enkelte forvaltninger. Standarden ISO 37101 er et eksempel på et redskab, der kan styrke denne proces. Standarder er nødvendige for at skabe og sikre sammenhængskraft og et fælles sprog,” siger Charlotte Vincentz Fischer.
Standarder skal sikre samspillet
Samtidig vil standarder, der sikrer gennemskuelighed og sikkerhed, gøre kommunernes vej til smart cities lettere. Som det er nu, findes der nemlig rigtig mange standarder for de enkelte digitale løsninger, mens der mangler fælles retningslinjer for selve samspillet og dataudvekslingen mellem systemerne under Smart City som begreb.
”Kommunernes evne og vilje til at investere i Smart City-løsninger begrænses af, at de er bange for at blive låst til én løsning eller én udbyder. Med standarder, som de kan henvise til i deres udbud, kan kommunerne sikre sig, at der er interoperabilitet på tværs af systemer og udbydere,” forklarer Charlotte Vincentz Fischer.
Martin Brynskov understreger, at der ud over de tekniske udfordringer er en række etiske og datasikkerhedsmæssige spørgsmål, som standarder kan være med til at besvare.
”Rent teknisk er det ikke svært at integrere alting – det bliver flittigt gjort i Kina og Rusland, men på måder, der skaber et rent overvågningssamfund. Det vanskelige er at integrere på en måde, som er lovlig og ønskelig i Danmark,” siger Martin Brynskov, som mener, at det netop er her, Danmark kan trække fra konkurrenterne:
”I Danmark skal vi udnytte vores digitale position og erfaring i at skabe byer, der er effektive og gode at leve i. Når vi kan vise verden, at vi kan skabe smart cities, som både tjener penge, er bæredygtige og sikre, åbner det et enormt eksportpotentiale,” konstaterer han.
Et marked på 1.300 mia. dollars
Gevinsten ved at lægge sig i front er ikke kun muligheden for at gøre byerne mere effektive, bæredygtige og attraktive og dermed skabe det bedste fundament for vækst og udvikling. Det vil også give adgang til et stort globalt marked for både produkter, ydelser og infrastruktur. Når en by for eksempel indfører intelligent affaldshåndtering, omfatter det køb af sensorer og andet hardware, køb af software til eksempelvis datahåndtering og rådgivning til at udvikle business casen og udarbejde indkøbsaftaler.
I rapporten fra Arup og CEDI anslås det globale marked for smart cities at være på omkring 1.300 milliarder dollars. Et svimlende beløb, som endda forventes at vokse med 17 procent hvert år.
”USA, Kina og Japan er kæmpestore på dette område, men vi ser et enormt markedspotentiale for danske virksomheder og arbejder benhårdt for at sikre, at danske interessenter bliver hørt og er med til præge de standarder, der kommer til at tegne fremtidens marked,” siger Charlotte Vincentz Fischer.