Nervøst aktiemarked bør få investorer til at overveje mere risikospredning

Hvis historisk dyre aktier og et uroligt aktiemarked giver dig nervøse trækninger og en dårlig nattesøvn, er det måske tid til at skifte strategi og i stedet gå efter mere risikospredning og flere stabile aktiver i din investeringsportefølje. En oplagt mulighed er at supplere med investering i solenergi, lyder det fra Obton, der er Danmarks største udbyder på området.

Artiklens øverste billede
Investering i solenergi hos Obton er et oplagt måde for privatinvestorer at få mere risikospredning ind i deres portefølje.

Den seneste tid på aktiemarkederne har været lidt af en rustchebanetur. Bekymringer om stigende renter, propper i forsyningskæderne og stigende inflation og energipriser er tilsammen med til at skabe nervøsitet blandt aktieinvestorer verden rundt.

Herhjemme har vi senest set Vestas-aktien tage et kæmpe dyk på mere end 10 procent oven på et skuffende regnskab og en skuffende prognose. Lignende scenarier har udspillet sig for andre danske aktier som Ambu, GN Store Nord og Ørsted.

Tilbage står et aktiemarked, som i den grad lægger op til, at man som privat investor skal tænke sig godt om.

”Aktierne er historisk dyre i øjeblikket. Siden 2009 er S&P 500 indekset syvdoblet uden, at den underliggende indtjening er fulgt med i samme hastighed. Det betyder, at vi skal betale en forholdsvis høj pris for en forventet indtjening sammenlignet med tidligere,” siger investeringschef i Obton, Frank W. Eilersen.

Obton udbyder investeringer i solenergi og er blandt Europas største aktører på solmarkedet. Selskabet har ca. 4.000 danske investorer og drifter mere end 1.200 solcelleparker over hele verden til en værdi på knap 20 mia. kr.

Renterne rører på sig

I sensommeren advarede CBS-professor Jesper Rangvid i Børsen om, at de høje priser på aktier ville falde, og et sådant prisfald ville kunne udløse en større korrektion. Samme melding er kommet fra Finanstilsynets direktør Jesper Berg. En bekymring, som også Frank W. Eilersen fra Obton deler.

”Aktiemarkedet kører typisk i nogle lange cyklusser med en langsom stigning efterfulgt af nogle mere bratte fald. Med et så højt prisniveau er det svært at forestille sig, at den nuværende cyklus kan fortsætte meget længere,” siger investeringschefen. Han påpeger, at renterne også begynder at røre på sig.

”Når renterne stiger, vil det normalt påvirke aktierne i en negativ retning, og det rammer især de aktier, der er prissat i den høje ende. Derfor peger flere eksperter på en kommende korrektion af aktiemarkedet. Problemet er bare, at det er næsten umuligt at forudsige, hvornår det sker,” siger Frank W. Eilersen.

Investeringschef i Obton, Frank W. Eilersen, forudser et fald på aktiemarkedet og anbefaler, at privatinvestorer spreder deres risiko for at imødekomme dette fald. Foto: Obton

Rød på rouletten

Investeringschefen fra Obton anbefaler, at man som privatinvestor er opmærksom på at sprede sin risiko for at imødekomme fald på aktiemarkedet.

Som investor skal man være dygtig til at arbejde med risikospredning og ikke kun investere i aktier og ejendomme, som man ofte ser. Det bliver nemlig for snævert,”

siger han.

Samme anbefaling om at sprede sin risiko kommer fra Karsten Engmann Jensen. Han er økonomisk rådgiver og indehaver af Pengeministeriet, som rådgiver private om investeringer.

”Hvis man kun investerer i aktier og har en kort tidshorisont, risikerer man at blive tvunget til at sælge ud af sine aktier på et ugunstigt tidspunkt. Skal man kun investere sine penge i tre år, så kan det at købe aktier sammenlignes med, at man sætter alle sine penge på rød på rouletten. For der er altid en risiko de første tre år, uanset hvor sikkert du investerer,” siger Karsten Engmann Jensen, der har skrevet flere bøger om investeringer og aktier.

Forstå din investering

Skal man bruge sin formue indenfor fem år, anbefaler Karsten Engemann Jensen, at man kun har få eller ingen aktier i sin portefølje og i stedet investerer i obligationer eller i alternativer med lav risiko.

”Du skal vælge et investeringsprodukt, som du ved, hvad er. Det er vigtigt, at du forstår, hvad det er, du investerer i,” siger han.

Karsten Engmann Jensens tommelfingerregel er, jo længere tidshorisont, jo flere penge kan man sætte i aktier, men aldrig hele formuen.

Selv om det går godt for dine aktier, skal du ikke have alle pengene i aktier, for så bliver risikoen for stor. Når andelen af aktier bliver for høj, skal man rebalancere og sætte noget af formuen i andre investeringsprodukter,”

siger eksperten.

Investeringsrådgiver Karsten Engemann Jensen fra Pengeministeriet anbefaler, at man som privatinvestor er opmærksom på omkostningerne ved at investere. Foto: Rikke Heie Aurig

Det er Frank W. Eilersen meget enig i og peger på solenergi, som en oplagt mulighed, når en investeringsportefølje skal rebalanceres for at få en bedre risikospredning og større prognosesikkerhed.

Kig på omkostningerne

Endelig anbefaler Karsten Engemann Jensen, at man som investor kigger på, hvad der er af omkostninger ved en investering.

”Mange glemmer at kigge på bankernes ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.). Har du en formue på en million, som banken investerer i aktier, tager de årligt 1,5 procent. Det er altså 15.000 kroner om året, også selv om dine aktier ikke giver noget afkast. Så dine aktier skal stige meget, før der er penge til dig,” forklarer han og påpeger. At det samtidig vil forlænge perioden med risiko for tab.

Alternativt giver en investering i Obtons aktuelle solfond et afkast på cirka 6,3 procent om året – vel at mærke efter, at de årlige omkostninger er fratrukket.

”Jeg oplever tit, at både vores potentielle og eksisterende investorer bliver positivt overraskede over vores lave omkostningsniveau. Passive investeringer slår meget ofte aktivt forvaltede investeringer, da man her får mange omkostninger imod sig,” slutter Frank W. Eilersen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen