Smageriet

Det skal du huske til den store dag

Undgå stress til konfirmationsfesten og vær i god tid med planlægningen. Men hvad skal I egentlig have styr på? Her får du den ultimative guide til festen.

Der er meget at holde styr på ved en konfirmation. Kjolen, kirken, transporten og festen skal bare spille, for det er en fest, man kun får en af. Foto: iStock
Artiklen er leveret af

Konfirmationsfesten er en af de helt store begivenheder. Det er et minde, som konfirmanden og gæsterne tager med sig resten af livet. Og når gæsterne kommer, konfirmanden er klar, og det hele skal nydes i fulde drag, så er det rart, at der er styr på det hele. Det er ikke rart at bruge kræfterne på alt det praktiske, når først festen er i gang.

Helt at undgå stress kræver, at festen er godt planlagt, og at I måske får hjælp udefra. Det er super ærgerligt pludselig at stå og mangle syv desserter - eller først midt i festen komme i tanke om, at det ville have været fedt med en dygtig fotograf.

For at I lettere kan få styr på det hele, så festen kan køre på skinner, får I her en tjekliste til alt det, I skal huske til konfirmationsfesten. Så kan I ganske trygt og roligt sætte jer til bords på dagen og bare nyde festen og opleve, hvordan alting glider.

Restaurant eller festtelt i haven?

Ønsker I at holde festen på en restaurant eller i et festlokale, skal I være ude i virkelig god tid med at booke. Der er både mange konfirmationer og bryllupper hele foråret, så hvis I vil booke et godt sted, skal I gøre det, så snart I får konfirmationsdatoen - det er ofte mindst et års tid i forvejen.

Har I plads til at holde festen derhjemme, så er det selvfølgelig en billigere og mere personlig løsning. Mange vælger at slå et stort festtelt op i haven. Her er det en god idé at bestille gulv til teltet, for der er mange danske forårsdage med heldagsregn. Og har I overvejet, hvordan og hvornår I får teltet sat op? Har I folk til at hjælpe med at lægge gulvet?

Skal det være buffet eller servering, Skal man selv stå for maden, eller få den bragt og have mere overskud til gæsterne. Foto: iStock
Hvilken mad?

Maden er et af de vigtigste elementer til en god fest. Det er ofte det på tallerkenerne, som gæsterne husker bedst.

Man siger, at den bedste vej til at få stress til en fest, er ved at stå for maden selv. Så vil I undgå det, så er et godt cateringfirma jeres bedste investering. De leverer maden i den rigtige mængde, og I kan ofte vælge mellem forskellige menuer. Maden bliver ofte leveret, så det er lige til at servere, og det gør, at I undgår en masse ekstra opvask.

Mange cateringfirmaer kan også stille med kokke og serveringspersonale på dagen. Dermed har I endnu en bekymring mindre, når det hele skal køre.

Hvis I absolut vil lave maden selv, så sørg for at have så meget som muligt gjort klart inden den store dag. Og sæt gerne serveringspersonalet eller en dedikeret kok til at gøre maden færdig og anrette den på dagen. I skal koncentrere jer om gæsterne på dagen og ikke stå og lave mad, mens de andre hygger sig og skåler.

Snacks, aperitif og natmad

Ét er selve menuen, der kører derudaf, ofte med forret, hovedret og dessert. Men hvad med snacks, når gæsterne kommer og en læskende aperitif til at starte på? Slut også gerne af med natmad, som kan være noget nemt som suppe eller hotdogs - retter, der er lette at gøre klar på forhånd, og som bare lige skal varmes.

Vin og drikkevarer

Når I vælger vin til maden, så sørg for at finde vin, der passer til maden. En grundregel er, at der skal være ca. en flaske vin i alt pr. voksen gæst.

Det kan være en svær kunst at sætte mad og vin sammen, så spørg endelig din vinhandler til råds. De kan ofte finde vine, der passer perfekt og er i den prisklasse, I gerne vil have. Mange større supermarkeder har også en dygtig vinkender ansat, I kan spørge. Og køb rigeligt ind, mange vinhandlere tager gerne overskudsflasker retur.

Sørg også for, at der rigeligt med alternativer til vinen. Husk et par kasser øl, danskvand, sodavand og måske andre lækre alkoholfrie drikkevarer. Der er sikkert mange, der skal køre hjem.

Invitationer, bordkort og takkekort

Når du er i gang med invitationerne, så tænk også over, hvordan I vil lave bordkort og takkekort. Nogle konfirmander synes, det er sjovt at lave det selv. Er det ikke tilfældet, så er der måske en kreativ tante, som vil blive glad for opgaven.

Mange webshops med festartikler sælger både invitationer, bordkort og takkekort, der passer sammen tematisk. Derfor kan det være en god idé at købe det hele samlet, for så kan I tjekke alle tre poster af i én omgang - og samtidig kan I få et fælles tema i det hele.

Blomster der matcher servietten, glas i alle størrelser, bordkort og bordplan. Noget kan bedst betale sig at få leveret, andre opgaver kan kun løses af en selv. Foto: iStock
Bordplan

Det kan være svært at gøre alle glade, når gæsterne skal placeres ved bordet.

Det vigtigste er, at I har gjort jer overvejelser om, hvem I sætter ved siden af hinanden. Skal ægtepar sidde ved siden af hinanden eller kommer der mere gang i festen, hvis folk er blandet? I kan også overveje at skifte pladser undervejs, så der kommer nyt liv i festen. Det kan være rart med nye pladser, så man ikke skal sidde med den gamle, halvdøve onkel hele festen.

Borde og stole

Måske kender I nogen, der ligger inde med en hel masse borde og stole. Spørg rundt i jeres netværk, inden i sætter jagten ind på at leje det hele. Men skal det være ekstra nemt, så er det jo bare at bestille ét sted fra.

Overvej hvilke borde der passer bedst til teltet eller lokalets form. Skal gæsterne grupperes ved store runde borde, eller sidder I bedre ved et stort langbord? Husk også, at der skal være plads til, at folk kan komme ud og ind. Nogle skal måske på toilettet eller ud for at ryge - og det er vist kun hos dronningen, at man kun må rejse sig, når majestæten gør det.

Bestik og tallerkener - og opvask

Service til konfirmationen kan være en ret omfattende post. Serverer I snacks, aperitif, tre retter mad, kaffe, kage og natmad, skal I bruge: Fire slags tallerkner (forret, hovedret, dessert, kage - og måske til natmad), bestik til tre retter plus evt. kage, vinglas til både rød- og hvidvin, vandglas og kaffekopper.

Hvis I ikke kan låne jer til servicen, så er det smart og nemt at leje det. Nogle steder er det endda så smart, at dem I lejer servicen hos, også står for at vaske det op.

Jo flere hænder til at hjælpe med festen, jo bedre fest for konfirmanden, gæsterne og forældrene. Foto: iStock
Serveringspersonale

Det er godt givet ud at hyre hjælp til at stå for serveringen. Der vil næsten altid være brug for ekstra hænder til at sætte på bordet og rydde af. Skaf hellere én hånd for meget end én for lidt.

Hvis serveringspersonalet kan rydde af og vaske op undervejs, står I ikke med så meget arbejde bagefter festen, når I er godt trætte. Der kan nemt hobe sig ret mange glas op på bordene i løbet af festen. Det kan også være en idé at hyre en dedikeret opvasker ind.

Taler og toastmaster

Der kan være mange, der gerne vil holde tale eller som har skrevet en sang til konfirmationsfesten. Her er det en god idé med en toastmaster, som har styr på de forskellige indslag. Uddeleger rollen som toastmaster i god tid inden festen. Det er rart for personen at vide det inden den store dag.

Med en toastmaster sikrer I et godt flow til festen, hvor der kan være et eller flere indslag mellem retterne. En toastmaster kan også instrueres i at begrænse mængden af indslag, hvis I er bange for, at der bliver for mange. Taler og sange kan være festlige, men de kan også være med til at trække det hele i langdrag, hvis de er for mange og for lange.

Skal I selv holde tale, og er I ikke så vant til det, så øv jer godt inden festen. Det kan være godt at have et papir i hånden med nogle enkelte stikord fremfor at have skrevet hele talen ned. Så bliver det mere naturligt og ikke ren oplæsning.

Fotograf

Gode billede er perfekte minder efter en god fest. Men hvem skal tage dem? I kan selvfølgelig selv at tage billeder, men det er der sjældent ret meget tid til - især ikke, hvis de skal være gode.

Det vigtigste er, at I finder en, der har ansvaret for at tage billeder. Ellers risikerer I kun at have lidt tilfældige billeder fra folks mobiltelefoner, når festen er slut.

Måske kender I en dygtig amatørfotograf, som har lyst til tage billeder i løbet af dagen - enten en af gæsterne selv eller en, der kigger forbi for et par flasker god vin eller evig taknemmelighed.

Vil I være helt sikre på, at billederne er gode, uden I skal bruge for mange kræfter på det, så kan I også hyre en professionel fotograf. Det koster en del penge, men så er I også sikre på, at kvaliteten er i top, og en rigtig fotograf kan bare noget med at fange de der helt særlige øjeblikke, I gerne vil huske.

Denne artikel er sponsoreret af Smageriet

Smageriet leverer mad ud af huset til hele landet, lige til din hoveddør. Vi laver festmad med karakter til dig og dine gæster. Om du skal fejre fødselsdag, sommerfest, jubilæum eller bare har lyst til at samle familie og venner, så har vi den helt rigtige buffet eller menu til dig. Bestil din mad op til 8 dage før du skal holde din fest, og har du brug for gode råd og vejledning til din fest, sidder Smageriets erfarne kundeservice team klar til at rådgive dig på 7015 1030. Læs mere her

Følg
Jyllands-Posten
Smageriet
Smageriet

Stor guide til konfirmationen: Det skal du huske til den store dag

Undgå stress til konfirmationsfesten og vær i god tid med planlægningen. Men hvad skal I egentlig have styr på? Her får du den ultimative guide til festen.
Smageriet

Festguide: Sådan holder du årets perfekte sommerfest

Lange sommerdage og lyse nætter, glade stunder og store smil. Sommeren er tiden for dejlige fester. Men hvordan laver du den bedste sommerfest? Det giver vi tre bud på her - og husk at have en plan B, når det lumske sommervejr driller.