Renault

Kønnet bestemmer dine indkøb

Der er forskel på, hvad der kommer i indkøbskurven alt efter, om det er en mand eller kvinde, der handler ind. Alderen afgør dog, hvor stor forskellen er på kønnenes valg.

Foto: MOSTPHOTOS
Artiklen er leveret af

Det er ikke svært at se på et køb hvilket køn, der står bag det. Mænd og kvinder er nemlig født og opdraget med forskellige udgangspunkter og har dermed forskellig tilgang til verden – og til forbrugsgoder.

”Generelt kan man sige, at kvinders forbrug mest tager udgangspunkt i det nære. Men det er dog samtidig oftest kvinder, som gerne vil redde verden gennem deres forbrug og mest dem, der lader deres forbrug styre af ideologi,” lyder det fra sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen.

[Fakta-1]”Kvinderne tager sig generelt mere af hjemmet og børnene end mændene. Det er kvinderne, der sørger for, at kagen til klassen bliver bagt og handler ind for naboen, når han har brækket benet. Når kvinderne har ansvaret for hjemmebasen, bliver det typisk også kvinden, der bestemmer følelses- og omsorgsprodukterne og dermed tager sig af dagligvareindkøbene,” uddyber Birthe Linddal Jeppesen.

Mens kvinderne tager sig af at købe ind, så familiens omsorgs- og følelsesbehov bliver dækket, tager manden sig af de fysiske forbrugsvalg.

”Manden tager sig typisk af indkøb som teknologi, sportsudstyr, varmepumpe, ny rørføring i huset eller ny bil. Manden går ind og bestemmer, hvilken model og størrelse, familien skal have. Det er køb, der trods stigende ligestilling fortsat er forbundet med noget potens,” siger Birthe Linddal Jeppesen.

Men manden står dog sjældent for beslutninger omkring familiens større køb alene.

Blær eller bæredygtighed

”Det kan godt være, det er manden, der bestemmer størrelsen på bilens motor, men kvinden vil typisk gå ind og vurdere, om bilen nu er nem at parkere, har døre nok til børnene og ikke mindst stemmer overens med hendes ideologi og kører på grønt brændstof,” forklarer Birthe Linddal Jeppesen, der bliver suppleret af livsstilsekspert og senior tekstforfatter på Marketsquare, Gitte Madsen:

”I praksis betyder det, at det oftest vil være manden, der vil have en bil, men kvinden der ender med at bestemme, hvilken og hvad den må koste. Kvinden er fuldstændig ligeglad med, hvor fed bilen er. Hvis den er for dyr og har en grim farve, kommer den aldrig hjem i garagen.”

”Helt generelt tænker kvinder i æstetik, i mode og i farver. De er samtidig prisbevidste i deres valg, mens mænd – generelt – tænker praktik, teknik og blære-effekt, før de kigger på anvendelighed og udseende,” fortsætter Gitte Madsen.

Flere mænd tager sig af dagligvareindkøb

Selv om der overordnet er flere kvinder end mænd, der tager sig af følelsesmæssige og omsorgsmæssige indkøb og tilsvarende er flere mænd end kvinder, der tager sig af de funktionelle køb, så er der gennem de seneste ti år sket et skred i udviklingen. Flere mænd er nemlig begyndt at tage sig af dagligsvareindkøb, ligesom flere kvinder har kastet sig ud i bilkøbet. Forklaringen skal findes hos millennials generationen (født fra 1980-2000, red.), der nu har etableret sig og hos den blomstrende singlekultur.

”Singlekulturen betyder, at flere kvinder selv må købe eksempelvis bil eller lære at reparere den, men vi har endnu til gode at se, at de køber bolig. Singlekvinder nøjes typisk med at leje en bolig, mens singlemænd køber en ejerbolig,” forklarer Birthe Linddal Jeppesen.

Hun ser samtidig en tendens til, at mens de yngre mænd i højere grad går ind og overtager kvindernes typiske forbrugeradfærd, så går kvinder kun ind og overtager mændenes forbrugeradfærd, hvis de bliver tvunget til det. Den tendens oplever Gitte Madsen også.

Unge forbrugere vil gerne dele

”Mænd går i højere grad end tidligere op i eget udseende og har også stærke meninger om for eksempel køkkenindretning. Også selv om de aldrig bruger det selv,” siger Gitte Madsen.

Til gengæld går både de yngre mænd og kvinder op i, hvad de putter i munden. Blandt den unge millennials generation ser Birthe Linddal Jeppesen en markant ændring i tilgangen til forbrugerkulturen.

[Fakta-2]”Der hvor den midaldrende mand er til webergrill, store kødmiddage med vennerne og god Barolo – mens konen er mere til ceasar salat – så går den yngre generation overordnet op i kun at forbruge det, der er nødvendigt. De er også sociale, men foretrækker selskab i form af fællesspisning af et frilandsfår sammen med naboerne fra vejen. For dem som generation er det vigtigt, at dyrene, de spiser, har haft det godt, ligesom deletanken fylder. De køber ikke pr. automatik en tørretumler eller en bil, men går ind og vurderer om de har brug for den eller måske kan nøjes med at deles om en,” forklarer sociologen.

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Renault

Skal du have firmabil? Disse 6 ting bør du have tjek på

Beskatningsgrundlaget for firmabiler er faldet markant det seneste år. Dermed er det blevet mere gunstigt at vælge firmabil til. Se her, hvad du ellers bør vide.
Annoncørbetalt indhold Renault

Jens kører 40.000 kilometer om året uden at eje en bil

Man behøver ikke at eje for at få et særligt forhold til det, man omgiver sig med. Jens Møbius er vild med biler. Han kører mindst 40.000 kilometer i sin bil hvert år – uden at han har ejet den. Han er firmabilist og kunne ikke forestille sig andet
Annoncørbetalt indhold Renault

Aktivt liv kræver plads

Aldrig har vi haft så aktivt et fritidsliv og levet så sundt og så længe. Men det aktive fritidsliv kræver plads - og så kræver det penge. Begge dele har vi heldigvis mere af end nogensinde.
Annoncørbetalt indhold Renault

Sådan får børnefamilien mere tid

Man kan købe sig til meget, men når det handler om at få mere tid i børnefamilien, bliver det nødvendigt at kigge indad og prioritere, hvis målet skal nås.
Annoncørbetalt indhold Renault

Familien flytter på landet

Der er lys og luft – og længere til købmanden. Det liv foretrækker stadig flere børnefamilier. Tal fortæller nemlig, at flere flytter fra end til storbyerne.
Annoncørbetalt indhold Renault

Bevar dit aktive liv hele livet

Håret har måske fået grå stænk, de første rynker har indfundet sig, men vi holder os friske og mere aktive i flere år. Desuden følger økonomien med og det giver mulighed til det meste.
Annoncørbetalt indhold Renault

Kønnet bestemmer dine indkøb

Der er forskel på, hvad der kommer i indkøbskurven alt efter, om det er en mand eller kvinde, der handler ind. Alderen afgør dog, hvor stor forskellen er på kønnenes valg.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her