Renault

Bevar dit aktive liv hele livet

Håret har måske fået grå stænk, de første rynker har indfundet sig, men vi holder os friske og mere aktive i flere år. Desuden følger økonomien med og det giver mulighed til det meste.

Dorthe og Allan Hjæresen nyder friheden til at kunne sætte cyklerne på bilen og køre ud i landet for at tage en længere cykeltur på mountainbike.
Artiklen er leveret af

”De midaldrende løber, de cykler, og de reagerer – og netop på grund af den sunde levevis, lever de længere og har flere penge mellem hænderne end tidligere generationer. Da jeg var ung, var en dame på 50 år gammel. Det er hun ikke i dag. Hun er en aktiv midaldrende med mange år foran sig,” siger Jørgen Duus.

Den tidligere reklamemand og livsstilsekspert og vært på ’Kender du typen’ Jørgen Duus har gjort sig klog på danskerenes levevis gennem årtier. Han mener, at den afgørende årsag til, at midaldrende har så højt et aktivitetsniveau skyldes, at de arbejder mindre end tidligere generationer.

”Det hårde fysiske arbejde, som min far levede med, findes ikke på samme måde i dag. I det offentlige arbejder man nu 37 timer, og på den måde når man ikke på samme måde at arbejde sig ihjel som tidligere. Man lever samtidig længere og sundere,” fortæller Jørgen Duus.

Det er Dorthe og Allan Hjæresen et godt eksempel på. De nyder den luft, livet giver, når tosomheden bliver en realitet – og tiden bliver ikke brugt på at sidde sofaen i stykker.

Tid til spontanitet

Der er lagt op til en lørdag i hyggens tegn for familien Hjæresen. Efter en travl arbejdsuge har Dorthe og Allan endelig tid til at nyde hinanden og høre, hvad ugen har budt på. Som henholdsvis afdelingssygeplejerske og Falck-redder betyder skiftende vagter nemlig, at det ikke er hver dag, de får talt rigtigt sammen. Dorthe og Allan bliver dog ikke alene om at vende ugens oplevelser denne lørdag. En impulsiv aftale betyder, at et gammelt vennepar kommer til vildtmiddag.

”Vi har kendt hinanden i mange år, men aldrig spist vildt sammen. I aften skal vi derfor spise nogle af de fasaner, Allan har haft med hjem fra jagt,” fortæller Dorthe Hjæresen, mens fasanerne venter på at få plads i stegesoen og kartoffelmosen bliver bagt side om side med de råstegte rødbeder.

Allan og Dorthe sætter pris på den mer-tid, de har fået efter deres store dreng på 24, og tvillingerne på 22 år, er flyttet hjemmefra. De har på ingen måde begrædt forandringerne, men tværtimod glædet sig over de muligheder den nye livsform med kun to voksne – og hunden Samson – på matriklen giver.

Gruppen af midaldrende, der lever som de var 20 år yngre, bliver hele tiden større. Selv ser Dorthe og Allan Hjæresen stor forskel på dem selv og deres forældre, da de var i samme alder. ”Vi er da ikke gamle,” griner Allan.
Nyder friheden

”Vi hører fra vores børn et par gange hver uge over SMS eller mobil, og når de kommer forbi os sammen eller hver for sig. Det er en ny, men lige så dejlig måde at være sammen på,” siger Allan Hjæresen.

Han nyder den frihed, livet nu giver. Det at kunne lave en spontan middag med vennerne eller spise brunch i byen, sætter han pris på. Og så nyder han at kunne bruge mere tid i naturen. Han har gået på jagt med det samme slæng af mænd i to årtier og her løbende vendt virkeligheden. Han har også cyklet – alene og med Dorthe.

”Jeg har en ryttercykel, som jeg bruger et par gange om ugen 25 kilometer frem og tilbage fra arbejde. Dorthe har en mountainbike, så det var jo min undskyldning for også at få en, så vi kunne cykle lidt sammen også. Det nyder vi,” fortæller Allan Hjæresen.

Vennerne er vigtige
”Vi smider typisk cyklerne bag på bilen og kører ud med campingvognen, til vi finder et sted, hvor vi slår os ned. Så cykler vi 20-30 kilometer. Vi prioriterer og nyder bare at være os selv og komme ud og få luft, men vi har altså også taget mange ture med vennerne,” fortæller Dorthe.

Hvert forår har parret gennem mange år brugt en weekend på at styre bilen mod Fanø og nyde to døgn i et sommerhus med gode venner.

”Det er svært at sige, hvad det skyldes, men vi er bare faldet for Fanø og har også, da børnene boede hjemme, valgt at tage en weekend afsted uden børn,” fortæller Allan.

Kandidat som 50-årig

Det er ellers ikke meget Dorthe og Allan har været væk fra deres børn, da de boede hjemme. Skiftende vagter har netop betydet, at forældrene kunne planlægge sig til, at den ene kunne være hjemme hos børnene og være noget for dem. På den konto oplever Dorthe, at hun har gjort karriere sent i livet.

”Jeg startede på en kandidat i klinisk sygepleje, da jeg var 48 år. Det, synes mine børn, var lidt sært,” smiler Dorthe.

Hun har dog på ingen måde fortrudt sin prioritering. I to år har hun passet sit fuldtidsstudie, uden at skulle bekymre sig om at hente børn i institution. Hun har heller ikke haft udfordringer med at få læsero, men har derimod i en alder af nu 52 år både fået den uddannelse og det lederjob, hun ønskede sig, uden at der gik tid fra børnene.

Bedsteforældre med slag i

Hun glæder sig til mange flere år som afdelingssygeplejerske, og så glæder hun sig til snart at blive bedstemor.

”Vi bliver jo bedsteforældre, der stadig er på arbejdsmarkedet. Vi vil ikke kunne hjælpe, når børnebørnene bliver syge, men vi vil jo hjælpe på alle andre områder,” siger Dorthe, der ligesom sin mand ikke føler sig specielt gammel.

”Forholdet til alder er noget der flytter sig. Da vi var 25 og vores forældre var 50, syntes vi, de var gamle. Nu er vi selv 50 og har lige fejret sølvbryllup, men vi er da ikke gamle,” griner Allan.

Netop Dorthe og Allans forhold til hinanden, deres fritid, job og interesser er det legemliggjorte eksempel på Jørgen Duus’ råd til de ’unge’ midaldrende:

[fakta-1]”Sørg for, I ikke laver alting sammen, men også har et sted I kan gå hen og lave ting alene. Gennemsnitslevealderen er jo steget til 80 år. Det betyder, vi har rigtig mange år sammen efter, vi er gået på pension. Ser man på skilsmisseraten, er der en svag stigning af skilsmisser, når vi passerer de 65 år. Det er simpelthen for traumatiserende pludselig at se på hinanden 24/7. Derfor at det vigtig også at kunne lave noget hver for sig,” konkluderer Jørgen Duus.

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Renault

Skal du have firmabil? Disse 6 ting bør du have tjek på

Beskatningsgrundlaget for firmabiler er faldet markant det seneste år. Dermed er det blevet mere gunstigt at vælge firmabil til. Se her, hvad du ellers bør vide.
Annoncørbetalt indhold Renault

Jens kører 40.000 kilometer om året uden at eje en bil

Man behøver ikke at eje for at få et særligt forhold til det, man omgiver sig med. Jens Møbius er vild med biler. Han kører mindst 40.000 kilometer i sin bil hvert år – uden at han har ejet den. Han er firmabilist og kunne ikke forestille sig andet
Annoncørbetalt indhold Renault

Aktivt liv kræver plads

Aldrig har vi haft så aktivt et fritidsliv og levet så sundt og så længe. Men det aktive fritidsliv kræver plads - og så kræver det penge. Begge dele har vi heldigvis mere af end nogensinde.
Annoncørbetalt indhold Renault

Sådan får børnefamilien mere tid

Man kan købe sig til meget, men når det handler om at få mere tid i børnefamilien, bliver det nødvendigt at kigge indad og prioritere, hvis målet skal nås.
Annoncørbetalt indhold Renault

Familien flytter på landet

Der er lys og luft – og længere til købmanden. Det liv foretrækker stadig flere børnefamilier. Tal fortæller nemlig, at flere flytter fra end til storbyerne.
Annoncørbetalt indhold Renault

Bevar dit aktive liv hele livet

Håret har måske fået grå stænk, de første rynker har indfundet sig, men vi holder os friske og mere aktive i flere år. Desuden følger økonomien med og det giver mulighed til det meste.
Annoncørbetalt indhold Renault

Kønnet bestemmer dine indkøb

Der er forskel på, hvad der kommer i indkøbskurven alt efter, om det er en mand eller kvinde, der handler ind. Alderen afgør dog, hvor stor forskellen er på kønnenes valg.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her