OPR-Virksomhedslån

Godt begyndt: Ekspertens 8 bedste startråd til digital markedsføring

Digital markedsføring har åbnet en verden af nye annonceringsmuligheder for virksomhederne.

Artiklen er leveret af

Enebærgryde, lasagne og kager af den klassiske slags. Man kunne finde madopskrifter på det hele i kogebøgerne fra Karolines Køkken, da de dukkede op sammen med den ikoniske rød-hvide ko for mere end 50 år siden. Kogebøgerne var en reaktion på, at man i Mejeriforeningen ville have danskerne til at købe flere mælkeprodukter. Derfor begyndte man at husstandsomdele opskriftsamlingerne, der siden har været et populært hjælpemiddel i de danske køkkener, hvor de færreste formentlig tænker over, at der er mælkeprodukter i alle opskrifterne.

Det er vel et af de første eksempler på såkaldt content marketing, der breder sig med stor hast i disse år, hvor marketingdisciplinen er under hastig forandring.

Mulighed for egne medier

Den digitale udvikling har givet alle virksomheder mulighed for at blive medieudbydere, og samtidig har nye teknologier som Adwords, SEO, social media-marketing og Google Analytics givet mulighed for at ramme målgrupper på nye og langt mere effektive måder.

Ekspertens 8 gode startråd - sådan kommer du i gang med digital markedsføring
  1. Få installeret Google Analytics på din hjemmeside. Det er et gratis statistikværktøj, kan installeres på få minutter og giver dig ekstrem værdifuld indsigt i, hvem der besøger din hjemmeside, hvor de kommer fra, og hvad de gør på den.
  2. Prøv Facebook-markedsføring. Du kan komme i gang for 10 kr. dagligt, og det virker for alle virksomheder. Du kan gøre det selv via hjemmesiden, og det er faktisk ret simpelt.
  3. Content marketing er et nyt begreb. Det handler faktisk bare om at hjælpe folk med at finde ud af, hvad der betyder noget for det produkt, de skal købe. Inden de kontakter dig.
  4. Prøv Google Adwords. Adwords er kunder, der vil købe noget, men ikke ved, hvor de skal gå hen. Afhængig af branche og konkurrence kan der være forskel på, hvor mange, der søger, og hvad det koster. Google har gratis opstarts-service til nye virksomheder så lad dem hjælpe dig.
  5. Sørg for, at det er dig og ikke dit bureau, der ejer din hjemmeside. Og find ud af, hvad det koster, og hvad du betaler for. Mange virksomheder sælger hjemmesider til få hundrede kroner om måneden, oftest er du blot bare stavnsbundet i flere år. Få styr på de aftaler, du har indgået, og pas på med at indgå nye.
  6. Sælger du til virksomheder gennem personligt salg, så er LinkedIn guld værd. Du kan finde frem til de kontaktpersoner, du skal tale med, og ofte kan du også komme direkte i kontakt med dem.
  7. Pas på telefonsælgerne i branchen. Der ringer mange sælgere, og de er aggressive. Dem, der påstår, at alt, hvad du selv laver af digital markedsføring er forfærdeligt, skal du passe endnu mere på. Der kan være noget om det, men det er vigtigt, at du ikke lader dig skræmme af en dygtig sælger.
  8. Når du markedsfører dig digitalt, så gør du det døgnet rundt. Vær derfor opmærksom på også at svare kunderne døgnet rundt. Som iværksætter har du mange gange muligheden for at være til stede, så prøv det – det kan ofte betale sig,

Kilde: Bjarke Bekhøj, Compell

Men det stiller også krav til marketingafdelinger landet over om hele tiden at have fingeren på pulsen, så man er klar til at omfavne mulighederne.

Det kan være en udfordring for iværksættere og mindre virksomheder, hvor de ansatte ofte har flere kasketter på og ikke nødvendigvis er født ind i en digital markedsføringsmæssig tidsalder.

Prøv dig frem

Men hvad gør man så? Prøver man selv, eller rækker man hånden ud og beder om hjælp?

“Det er værd at overveje, om du har brug for dyre konsulenter. Der er masser af gratis kurser at finde, blogartikler og alt muligt andet gratis indhold på nettet. Men man bør naturligvis være kritisk og opmærksom, for der er også en del skrammel. Har du et begrænset budget, er det oftest bedre, at du selv bruger pengene på annoncering frem for at købe en dyr konsulent,” sådan lyder det fra Bjarke Bekhøj.

Han er direktør i aarhusianske Compell, der er et digitalt bureau, som netop har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med strategi og marketing, og i hans optik skal man ikke være bange for at forsøge sig.

“Når det kommer til digital markedsføring, så har jeg det sådan, at “done is better than perfect”. Både fordi tingene går hurtigt, og fordi man med begrænset tid og budget måske ellers ikke får det gjort. Husk, at oftest er det værste, der kan ske, ingenting,” siger han.

Masser af data

Når digital markedsføring er blevet så udbredt, som det er tilfældet, så er der flere forklaringer. En af dem er, at det i langt højere grad end mere klassisk avis- eller tv-annoncering, giver rigtig gode muligheder for at måle, hvordan du rammer dine målgrupper.

Det kan man eksempelvis med Google Analytics, der giver et indblik i, hvem der besøger din hjemmeside, og hvordan de bruger den. Med den viden kan man tilpasse sitet, så det bliver nemmere for de besøgende eksempelvis at handle eller finde de rigtige informationer om et produkt.

I samme kategori finder man Google Adwords og SEO (søgemaskineoptimering), der ret beset handler om at lette potentielle kunders vej ind til din salgsplatform, altså websitet.

Relevant indhold

Når det kommer til budskaberne, så kan de placeres med stor effektivitet på virksomhedens eget website og sociale medier, og det er sådan set bare at vælge platform ud fra den målgruppe, som man gerne vil ramme. Så gælder det om at få produceret såkaldt content marketing, der er relevant medieindhold skabt med det formål at tiltrække og fastholde kunder.

“Sælger du biler, så forvent at folk vil vide alt om bilen, inden de tager fat i dig. Kan de ikke læse det på din hjemmeside, på dine sociale medier eller lignende, så går de nok videre til en anden,” lyder det fra Bjarke Bekhøj.

Uden nødvendigvis at nævne virksomhed eller produkter direkte forsøger man gennem artikler, videoer, podcasts, blogs og andre genrer at give sin målgruppe værdifuld viden og forhåbentlig gøre den klar til at tage næste skridt hen mod et køb.

Og det er vigtigt at spille på flere strenge - eksempelvis rammer man forskellige målgrupper på de to sociale medier Instagram og Facebook. Men med tilrettelser kan man godt genbruge indholdet.

En del af Mikkellers verden

Den danske iværksætter og ølproducent Mikkeller er en af de virksomheder, der holder sig fra klassisk markedsføring. Til gengæld har selskabet taget content marketing til sig. På selskabets Facebookprofil følger mere end 70.000 personer (eller fans som ølhuset kalder dem) med, når Mikkeller eksempelvis beretter om nye øl eller nye spisesteder, der er værd at prøve.

“Vi har været gode til at ramme noget på sociale medier, hvor vi har mange følgere. Hvis jeg kommunikerer i øjenhøjde med folk, så synes de, at det er spændende,” siger ejer og stifter Mikkel Borg Bjergsøe, der fortsætter:

“Vi vil bare gerne hive folk ind i vores verden, og gøre det til en oplevelse i stedet for, at du bare køber et produkt og går hjem og drikker det, og så køber du et andet produkt næste gang.”

Denne artikel er sponsoreret af OPR-Virksomhedslån

OPR-Virksomhedslån har en klar vision at øge vidensniveauet og at forbedre samarbejdsmulighederne for små- og mellemstore virksomheder, herunder særligt iværksættere, således at hver enkelt virksomhed kan fokusere på sin kerneforretning. OPR-Virksomhedslån tilbyder i naturlig forlængelse heraf enkel og fleksibel virksomheds-finansiering til den enkelte iværksætters aktiviteter og behov. Læs mere om OPR og dine lånemuligheder på www.opr-virksomhedslån.dk

Artikel oversigt

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Dit netværk kan være forskellen på succes eller fiasko

Hvordan bliver man en god netværker? Det gør man blandt andet ved ikke at tænke på sig selv, men ved at tænke på kollektivet, lyder et af rådene.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Selvstændig - er du klar til at knokle 24/7?

Du bliver herre over dit eget liv og din egen tid. Men livet som selvstændig iværksætter er også hårdt, tidskrævende, og der venter næppe en Porsche lige om hjørnet.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Er du selv med, når du starter op?

Samtaler, pauser og struktur i hverdagen er vigtige hjælpemidler i en virksomhedsejers ofte travle arbejdsuge, lyder det fra rådgiver.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Sådan får du finansieringen på plads

En af de største udfordringer for iværksættere er at sikre tilstrækkelig finansiering til at lancere og drive forretningen.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Gå efter succes og sæt det rigtige hold

Som i sportens verden er det helt afgørende for en iværksættervirksomheds succes at have de rette personer på holdet, siger eksperter.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Har du styr på den største iværksætter-dræber?

Du fik den gode idé, men er der overhovedet nogen, der vil købe? Manglende markedspotentiale koster mange iværksættervirksomheder livet.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

"Hvis du vil lave øl, så find 5, der kan lide din øl"

Der er masser af gode råd at hente til iværksættere, der står på tærsklen til at sætte en virksomhed i verden.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Du kan blive direktør på 10 minutter

Det er ganske let at blive virksomhedsejer i Danmark. Men skatte- og momsregler volder mange iværksættere problemer. Køb dig til hjælp, lyder det gode råd.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Sådan finder du din selskabsform

Særligt to selskabsformer hitter blandt iværksætterne, og der er fordele og ulemper ved dem begge, fortæller eksperter.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Derfor skal du have en plan - og derfor skal den være kort

Det er vigtigt at have en forretningsplan, når man begynder som iværksætter. Men hold den kort og brug i stedet tiden på at undersøge, om der er et marked for dit produkt, lyder rådene.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Man kan aldrig lave for meget markedsføring

Markedsføring er en af de sværeste discipliner for iværksættere og mindre virksomheder. Men man behøver ingen stor pengetank for at få opmærksomhed, lyder det.
Annoncørbetalt indhold OPR-Virksomhedslån

Du kan regne, men overvej at få hjælp til det

Der kan være store fordele for iværksættere ved at købe sig til bogføringshjælp, men i mange tilfælde kan man klare det selv.
Mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her