Kaffe og især kaffepausen er en af hverdagens små belønninger. At sidde i ro og mag med en kop kaffe, måske ledsaget af avisen og et stykke brød, kan have så god en indflydelse, at man rejser sig som et glad og nyt menneske med fornyet energi for at tage fat på de daglige opgaver. Vi kan jo mærke, at en god kop kaffe er en velkommen opkvikker, når vi skal lave åndelig hjernevirksomhed såsom at læse til eksamen, eller når vi har opgaver, hvor man skal samle mange tråde.
Allerede i fordums tid opdagede en etiopisk hyrde kaffebønnens opkvikkende virkning. Da han i sin middagslur lå og døsede i den uudholdelige tropiske varme, undrede han sig over, hvordan hans yndefulde bjerggeder kunne te sig helt vildt i middagsheden. Det viste sig, at de havde spist kaffebønner, som videnskaben mange år senere kunne afsløre store mængder koffein i. Det blev et rusmiddel, der ligesom den i det lykkelige Arabien forbudte vin, havde en forbilledlig indvirkning på hjernen og på menneskets velbefindende.
Men ifølge det videnskabelige magasin Nature Neuroscience har videnskabelige forsøg også påvist, at koffein forstærker signalerne mellem nervecellerne, så vi mere præcist kan lagre informationer i hukommelsen – vi bliver med andre ord bedre til at huske, når vi drikker kaffe.
To kopper kvikker
I dag har forskere beregnet, at den optimale virkning opnås ved indtagelse af præcis 200 mg koffein, hvilket svarer til indholdet i to kopper kaffe. Virkningen forøges ikke ved en tredje kop i træk. Den er til gengæld medvirkende ved kaffens sociale omdrejningspunkt, for kaffe samler os, og vi hygger os med hinanden over en kop kaffe.
Vi er derfor blevet en af de mest kaffedrikkende nationer i verden med et forbrug på små fire kopper kaffe i gennemsnit om dagen. Og det er på trods af, at vi ikke selv producerer kaffe.
Sådan har det været siden 1921, hvor vi lå på en tredjeplads lige efter Sverige og Cuba.
Stimulans til arbejderne
Vores store kaffedrikkeri tog fart i starten af 1900-tallet, da arbejderne også begyndte at drikke kaffe. Indtil da havde den næsten udelukkende været forbeholdt fornemme damers kaffeservering for ligestillede eller for borgerskabet i al almindelighed. Men Dansk Kvindesamfund og Københavnske Kvinders Kaffevogne mødte med magistratens tilladelse op ved arbejdspladser og på stærkt befærdede pladser med deres kaffevogne for at tilbyde arbejderne stimulans i form af kaffe. De havde en skjult dagsorden med at komme værtshusbesøgene og datidens voldsomme drikkeri til livs. En kop kaffe kostede i starten af 1900-tallet otte ører.
[Fakta-1]Men også under den voldsomme krise i 1930’erne påtog de Københavnske Kvinder sig at udskænke kaffe med blødt brød til tidens mange arbejdsløse. Nogle af bidragene kom ved salg af frimærker og mønter, hvis overskud gik til udskænkning fra kaffevognene til de socialt udsatte.
Coffee to go
I dag ser vi en parallel til de mere end 100 år gamle kaffevogne med de mange små mobile kaffeudsalg – enten fra ladscootere eller ladcykler – der stiller sig op ved befærdede gader og pladser. De betjenes ofte af unge mennesker, der kalder sig baristaer, og lige som ved 1930’ernes kaffevogne kan man købe et stykke bagværk i samme vending. Men i modsætning til de første kaffevognes kunder for 100 år siden, bliver nutidens kaffekunder ikke stående og ”socialiserer” med de øvrige kunder, mens de nyder kaffen. Den tages med og indtages på vejen mod målet – to go. Det er i det hele taget blevet almindeligt at se folk i hastigt trav på vej til job, metro osv. med rygende varm kaffe i hånden. For kaffen giver jo en god start og energi til dagens næste opgave.
*Kilde: Jacob Andersen: Kaffens Kulturhistorie i Danmark 1665-2015, Gyldendal. (Danskmoent.dk)
