Milton Huse

Her er nybyggerens bedste byggeråd

De fleste mennesker bygger kun ét hus i deres liv, men gør sig en masse erfaringer undervejs. Her får du tre nybyggeres bedste tips og råd til en succesfuld byggeproces.

Artiklen er leveret af

Det tog et halvt år, før Rasmus og Marie Swane Krustrup samt børnene Anna på ni år og Kristian på seks år følte, at de havde fået sat deres personlige præg på det nye hus. Efter den første jul og fest føler de sig helt hjemme.
Rasmus Swane Krustrup, 43 år, Horsens, selvstændig med eget autoservicefirma, byggede parcelhus på 156 kvadratmeter med byggefirma.

"Vores bedste råd er, at man skal følge sin mavefornemmelse, når man vælger byggefirma, for tillid er meget vigtigt. Udover at få børn er det at bygge hus den største beslutning, man tager. Vi kontaktede et firma, som først reagerede på vores fjerde henvendelse, og så var løbet altså kørt. Vi valgte et byggefirma, som havde et godt ry i vores område, og som straks indkaldte os til et byggemøde. To dage efter lå de første skitser klar. Da vi ikke ved noget om at bygge huse, betød det meget, at vi fik god rådgivning, så vi blev klædt på til at tage de rigtige beslutninger. Samtidig var firmaet lydhør over for vores ønsker og ændringsforslag, så selv om vores hus er et typehus, har vi afveget meget fra typehuskonceptet."

Familien Syed, som består af Usman og Isma samt deres tre drenge Haaris på 16, Anas på 13 og Isa på fire år, fik tegnet deres hjem af et arkitektfirma. Huset vandt i 2016 arkitekturprisen IdéPrisen.
Usman Syed, 41 år, it-direktør, Glostrup, byggede arkitekttegnet villa på 300 kvadratmeter.

"Vi ønskede os et unikt hus, som var tilpasset os og ikke omvendt. Det er et stort arbejde at bygge selv, og da jeg selv var byggeleder, brugte jeg rigtig megen tid på det. En anden gang ville jeg måske hyre en byggeleder. Mit bedste råd er at lægge en fornuftig tidsplan, hvor der er indbygget en god buffer, og have en plan B klar i tilfælde af forsinkelser. Vores byggeri blev forsinket i over et halvt år, da vores entreprenør gik konkurs. Vi endte med at bo hos mine forældre, da vores fremlejede bolig var udløbet. Heldigvis havde vi en god kontrakt, som havde taget højde for en konkurs, og det reddede os. Man skal altid sørge for at få en god advokat og lave en kontrakt, hvor alt er skrevet ned. Hvis man holder sig til standardkontrakten AB-Forbruger, er man godt stillet, da den tager højde for alt. Endelig skal man huske, at der skal tages stilling til mange ting, så man undgår ikke skænderier undervejs, for det er hårdt for parforholdet at bygge selv."

Lis og Ib Lave skiftede i 2016 deres hjem gennem 50 år ud med et spritnyt og mindre parcelhus. Det nye hus stod færdigt efter 100 dage.
Ib Lave, 73 år, Sabro, pensioneret tømrermester, byggede parcelhus på 164 kvadratmeter med byggefirma.

"Når man bygger hus, skal man tage stilling til rigtig mange ting undervejs. Det gælder om at sætte sig grundigt ind i tingene, hvis man vil have nogle andre løsninger end standardløsningerne. Før byggemøderne besøgte vi de forskellige leverandører, så vi fik en klar formodning om, hvad vi ville have. Vi var f.eks. til møde med køkkenfirmaet i fire timer, og så er det rart på forhånd at have dannet sig et indtryk. Man skal begynde i god tid og afsætte tid til det, for når først byggeriet går i gang, er der ingen vej tilbage. Selv om jeg er tømrer og har mange års erfaring i branchen, kom det bag på os, hvor megen tid vi brugte på at undersøge alle detaljerne."

Denne artikel er sponsoreret af Milton Huse

Vælger du at blive nybygger hos os, kan du være sikker på, at vi lytter, inspirerer og bygger din drøm af en bolig med største omhu - og kærlighed til detaljen.

Milton Huse er en solid familiejet virksomhed fra 2013. Siden opstarten har vi oplevet stor vækst og leverer et positivt regnskab år efter år. Dette er bemærket med Børsens Gazelle pris i 2017 og igen i 2018. For dig som nybygger giver det naturligvis en tryghed i at vælge os som din professionelle samarbejdspartner. Vi er erfarne, bygger årligt hundredvis af huse og sætter en ære i at levere til prisen og aftalt tid. Naturligvis. Et Milton Hus er moderne arkitektur og rammen om dit familieliv i nytænkende design. Vi matcher tidens krav generelt og dine ønsker specifikt. Hos Milton Huse er tillid et nøgleord, som fundament for en god proces og en tryg oplevelse fra første møde med byggerådgiveren til nøgleoverdragelse. Målet er at skabe det hus, du drømmer om – individuelt og personligt.

Læs mere om Milton Huse her

 

Følg
Jyllands-Posten
Milton Huse

7 trends, der flytter ind i nye huse

Mere plads, en hyggelig alkove og en hemmelig dør er nogle af de ting, der i 2019 står højt på ønskelisten hos de mange danskere, der bygger nyt hus.
Milton Huse

Skal du bygge nyt hus eller renovere?

Økonomi og beliggenhed er afgørende faktorer, når du leder efter nyt hus. Men skal du gå i gang med at renovere et ældre hus, eller er det bedre at bygge nyt? Det kan være svært at gennemskue, hvad der bedst kan betale sig. Få hjælp fra tre boligeksperter.
Milton Huse

Tips til dit nye hus

En nyopført bolig er en levende organisme, der først er ved at vågne op. Her fortæller eksperterne, hvordan du vækker dit nye hus på den bedste måde.
Milton Huse

Sådan fik vi vores drømmehus

Louise Graabæk og Kenneth Blaabjerg har bygget deres drømmebolig i Hedensted. Undervejs skulle der træffes mange beslutninger og prioriteres i ønskerne, da budgettet begyndte at skride. Alligevel føler parret, at de har ramt plet.
Milton Huse

Inspiration til din bolig

Nordisk minimalisme afløst af et overflødighedshorn af farver og mønstre med inspiration fra 70'erne og 80'erne. Boligstylist og tv-vært Mette Helena Rasmussen udkrystalliserer årets største indretningstendenser.
Milton Huse

Her er nybyggerens bedste byggeråd

De fleste mennesker bygger kun ét hus i deres liv, men gør sig en masse erfaringer undervejs. Her får du tre nybyggeres bedste tips og råd til en succesfuld byggeproces.
Milton Huse

Den rigtige planløsning

Når et nybygget hus står færdigt, bliver det besværligt at lave noget om. Derfor er det vigtigt at tænke de rigtige løsninger ind, mens huset stadig ligger på tegnebordet. Eksperterne giver her råd om, hvordan man får de rigtige planløsninger i drømmehuset.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her