Midt Factoring

Skaber virksomhedspant værdi for erhvervsvirksomheder?

Virksomhedspant blev indført for at forbedre mindre virksomheders finansieringsmuligheder. Her 10 år senere kigger vi på, om ordningen lever op til sit formål.

Efter virksomhedspantet blev indført i 2006 har virksomheder fået mulighed for at opnå finansiering imod at stille sikkerhed i virksomhedens aktiver. Men har det givet danske virksomheder bedre mulighed for finansiering? Foto: Colourbox
Artiklen er leveret af

I 2006 blev virksomhedspant indført med det formål at gøre det nemmere for især mindre virksomheder at opnå finansiering. Med virksomhedspantet blev det muligt at stille sikkerhed i en lang række af virksomhedens aktiver, for eksempel varelageret, fabriksnye køretøjer, driftsinventar og tilgodehavende hos debitorer. Dermed fik virksomheder en ny måde at stille sikkerhed for sine lån på.

”Jeg oplever virksomhedspantet som et godt instrument, der anvendes af mange virksomheder ved lån til opstart af nye virksomheder eller til udvidelse af aktiviteter. Hvis virksomheden har behov for nye lån, kræver banken ofte at få virksomhedspant,” siger Henrik Laursen, partner hos revisionsselskabet Deloitte.

En anden nyskabende faktor med indførelsen af virksomhedspant var, at det er et såkaldt ”flydende pant”, idet pantet automatisk omfatter nyerhvervede aktiver. Det betyder eksempelvis, at det samlede varelager altid er omfattet af pantet.

”Tidligere skulle pantet fornys, hver gang der var ændringer for eksempel på varelageret, og det var meget omstændigt. Nu kører det af sig selv, fra aftalen er indgået, og derfor er det nemt at administrere,” forklarer Henrik Laursen.

Virksomhedspantet indgås ofte i opstartsfasen, og virksomhedsejere forholder sig sjældent til, hvilke aktiver der reelt stilles som sikkerhed, påpeger advokat Nicolai Thornemann fra Bech-Bruun.
Virksomhedsejere kan miste handlefrihed

Også hos advokatselskabet Bech-Bruun støder man ofte på virksomhedspant.

”Virksomhedspantet er et meget udbredt og fleksibelt finansieringsinstrument,” siger advokat Nicolai Thornemann, som er specialiseret i økonomiske rekonstruktioner og insolvensbehandling.  

Han påpeger samtidig, at virksomhedspantet ofte indgås i opstartsfasen, og at virksomhedsejere i den forbindelse sjældent forholder sig til, hvilke aktiver der reelt stilles som sikkerhed.

”Banken får sikkerhed i alle nuværende og fremtidige aktiver omfattet af virksomhedspantet. Omstruktureringer og væsentlige beslutninger, der involverer disse, skal derfor træffes i samråd med virksomhedspanthaver,” siger Nicolai Thornemann, der opfordrer virksomhedsejere til at rådføre sig med deres revisor eller advokat.

Debitorerne som finansielt aktiv

Virksomhedspantet kan vise sig at være en forhindring, hvis en virksomhed har brug for likviditet til at vækste, mener Søren S. Larsen, CEO i Midt Factoring A/S, der tilbyder debitorfinansiering til virksomheder mod at få pant i debitorporteføljen:

”Vi oplever virksomhedspantet som en barriere for virksomhedernes råderet over deres finansielle struktur. Hvis der gives fuldt virksomhedspant, er det reelt panhaver, oftest banken, der er den ultimative beslutningstager, og det kan være et problem, hvis ejerens og bankens ønsker for virksomheden ikke stemmer overens,” siger han.

For når en bank har virksomhedspant, omfatter det i de allerfleste tilfælde debitorerne. Og så har virksomheden ikke mulighed for at benytte factoring uden panthaverens accept.

Søren S. Larsen, CEO i Midt Factoring A/S, er skeptisk over for virksomhedspantet, fordi det afholder virksomhederne fra at benytte factoring. Dermed går virksomhederne glip af værdifuld likviditet, lyder hans pointe.
”Dermed går virksomheden glip af værdifuld likviditet. Vi stiller 80 procent af fakturaens værdi til rådighed for virksomheden, mens bankerne generelt værdisætter debitorerne lavere,” lyder indsigelsen fra Søren S. Larsen.

”Mange virksomheder oplever at have mulighed for at vækste, men at have svært ved at finde finansiering. Hvis banken har virksomhedspant i debitorerne, er virksomheden afskåret fra at benytte factoring uden panthavers accept. Og det er ærgerligt,” mener han.

Der tinglyses ca. 4.000 virksomhedspanter om året – hovedsageligt i mindre virksomheder.

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Midt Factoring

Virksomheder vinder på at outsource bogholderiet

Især virksomheder i vækst eller med en internationale kundekreds kan have udfordringer med at styre debitorerne effektivt. Mange virksomheder vælger at alliere sig med en professionel samarbejdspartner – og det sætter et positivt aftryk på bundlinjen.
Annoncørbetalt indhold Midt Factoring

Skaber virksomhedspant værdi for erhvervsvirksomheder?

Virksomhedspant blev indført for at forbedre mindre virksomheders finansieringsmuligheder. Her 10 år senere kigger vi på, om ordningen lever op til sit formål.
Annoncørbetalt indhold Midt Factoring

Sådan sikrer virksomheder likviditet til vækst

Det er dyrt at investere i vækst, og danske vækstvirksomheder oplever at få kvalt deres muligheder i manglen på likviditet. Factoring kan for mange virksomheder være løsningen, der giver sikkerhed omkring driften og mulighed for vækst.
Annoncørbetalt indhold Midt Factoring

Uafhængige finansieringsformer stormer frem blandt danske virksomheder

Factoring og leasing har været kendt i mange år. Men de seneste år har udviklingen inden for disse alternative finansieringsformer for alvor taget fart.
Annoncørbetalt indhold Midt Factoring

Sådan omdanner virksomheder kreditsalg til kontantsalg

Med factoring behøver virksomheder ikke vente utålmodigt på, at kunderne betaler deres faktura. Med debitorfinansiering står 80 procent af fakturaens beløb til rådighed som likvider allerede dagen efter.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her