Kviklån-Guide

Alt for mange unge bliver slået ud af klatgæld

En undersøgelse udarbejdet af Nordea viser, at den voksne dansker har en gennemsnitlig klatgæld i banken på knap 50.000 kroner. Men det er desværre ikke kun hos voksne mennesker, at privatøkonomien ramler pga. små forbrugslån og klatgæld.

Artiklen er leveret af

Tal fra RKI viser, at tusindvis af unge mennesker mellem 18-20 år bliver registreret som dårlige betalere for bagatelbeløb på under 5.000 kroner. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at knap 14 procent af danske unge mellem 18 og 30 år oplever at have gældsproblemer. Dette afslører en undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Trygfonden.

Der er altså en foruroligende stor andel af unge danskere, der allerede i en tidlig alder har svært ved at håndtere deres økonomi, hvilket kan resultere i langvarige og i særdeleshed negative konsekvenser.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk, så kommer folk, der ender i RKI, hurtigt ind på en skæv livsbane, og det kan være utroligt svært at komme tilbage på sporet igen. For mange unge får den skrantende økonomi psykiske konsekvenser, og det er svært for dem at leve et almindeligt liv.

Morten Bruun Petersen, som er Seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, ser det som en ’stærkt bekymrende’ tendens, at unge mennesker i en meget tidlig alder begynder at opbygge en voksende klatgæld.

”Det er et kæmpestort problem, at de unge starter voksentilværelsen med en klods om benene. Det betyder måske, at de senere hen ikke kan få det boliglån, som de gerne vil have,” siger han.

Heldigvis findes der flere og flere sider på nettet, der tilbyder gratis hjælp til at få folk tilbage på rette spor, inden de økonomiske bekymringer udvikler sig til reelle problemer. Herunder har vi samlet nogle af de bedste tips til at få skovlen under din klatgæld:

1. Få et overblik over din økonomiske situation

Først og fremmest skal du skabe dig et overblik over din nuværende økonomiske situation. Det kan du blandt andet gøre ved at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvor meget skylder du? Hvor meget betaler du hver måned? Hvor meget betaler du i renter?

Læg det hele sammen, så du ved præcis, hvor meget du skylder i alt.

2. Læg et budget – og hold dig til det

Hvor meget kommer der ind, og hvor meget går der ud? Saml alle dine indtægter, herunder løn, pension, sociale ydelser, renter på en opsparingskonto, investeringer, etc., i én kolonne, og alle dine udgifter – faste såvel som variable – i en anden, fx husleje, forsikringer, ferier og diverse abonnementer, herunder TV, mobil, fitness, etc.

Ved at trække alle dine udgifter fra dine indtægter finder du hurtigt ud af, hvor meget du har til rådighed hver måned.

Et tip til at øge dit månedlige rådighedsbeløb er at gå alle dine udgifter efter i sømmene, og tjek en ekstra gang, om der ikke er noget, du kan undvære, eller se, om du kan finde nogle billigere løsninger, fx billigere forsikringer. Du kan også prøvet at sælge ud af de ting, du ikke har brugt længe, og dermed øge din indtjening en måned.

3. Saml din klatgæld i en kassekredit

Den største ulempe ved at have en masse klatgæld er, at det er dyrt. Det er især de individuelle renter på de små gældsposter, der gør klatgælden utroligt dyr – meget dyrere end at have gælden samlet i en kassekredit.

Ring derfor til din bank og få en snak om dine muligheder for at åbne en kassekredit, der i langt de fleste tilfælde tilbyder mere fordelagtige renter og gebyrer end små forbrugslån og diverse klatgæld.

Vær opmærksom på, at din bank godt kan nægte at godkende dig til en kassekredit, for eksempel hvis din gæld er for stor, eller hvis du ikke har en fast indkomst.

4. Kontakt kreditorerne

Det er aldrig for sent at tage til kontakt til kreditorerne. Hvis du har fået en rykker, kan du kontakte dem og bede om henstand. Selv når sagen er overgivet til inkasso, kan du kontakte dem om høre om dine muligheder for at indgå et frivilligt forlig.

Du skal dog være opmærksom på, at din gæld på dette tidspunkt formentligt er vokset betydeligt på grund af de gebyrer, du med al sandsynlighed er blevet pålagt i processen.

Det værste, du kan gøre, er slet ikke at reagere, da det i sidste ende kan få alvorlige konsekvenser. Du kan eksempelvis risikere at blive påtvunget at skulle pantsætte værdifulde ejendomme eller blive indkaldt til møde i fogedretten.

5. Søg professionel hjælp

Hvis det er helt umuligt for dig at genvinde kontrollen over din økonomi, bør du søge hjælp hurtigst muligt. Jo længere tid, du lader din økonomi stå til, desto sværere bliver det at rette op på. Du har ikke bare bedre muligheder, men ligeledes flere muligheder for at betale din gæld af, hvis du hurtigt sørger for at få den rette økonomiske rådgivning.

Det bedste er som regel at kontakte din personlige bankrådgiver. Forklar ham din situation – ligesom med så mange andre ting her i livet så kan det at tale med andre om sine problemer åbne op for nye perspektiver og endda mulige løsninger.

Denne artikel er sponsoreret af Kviklaan-guide.dk

Selv om kviklån kan virke billige på overfladen, er der alligevel en række faktorer, der kan gøre lånet dyrt og mindre fordelagtigt for dig. Kviklaan-guide.dk er en ny dansk sammenligninsportal, der er skabt med henblik på at gøre det nemmere for danskerne at finde rundt i junglen af kviklån og dermed undgå at optage unødvendigt dyre lån online. Her får du gode råd med på vejen, så du nemt og enkelt kan vælge det helt rette kviklån til dig og din økonomiske situation.

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her