Jutlander Bank

Sådan kommer virksomheder uden bestyrelse til at stå stærkere

Mange ejerledere fravælger at have en professionel bestyrelse. I så fald er det vigtigt at alliere sig med andre, der kan hjælpe virksomhedens udvikling i den rigtige retning.

Økonomiske overvejelser eller ønsket om at bevare fuld kontrol får mange ejerledere til at fravælge at have en bestyrelse. I så fald er det ekstra vigtigt at sikre god rådgivning og dygtige sparringspartnere. Foto: Colourbox
Artiklen er leveret af

I Danmark er langt de fleste virksomheder små, og i godt 81 procent af alle danske virksomheder er ejeren og direktøren den

Jutlander Banks erhvervs- og underdirektør Lars Nørby Rasmussen oplever, at virksomheder kan have svært ved at selv at forudse, hvilke udfordringer de møder, og hvilke kompetencer de kan have gavn af. Her kan banken hjælpe.
samme. Det viser tal fra Center for Ejerledede Virksomheder, der også har set på, hvor mange virksomheder, der har en bestyrelse. Aktieselskabsloven kræver, at A/S-virksomheder har en professionel bestyrelse, mens det ser helt anderledes ud for anpartsselskaberne. Her er der kun en bestyrelse i et ud af 10. For andre virksomhedsformer er der ikke tal på, hvor mange der har en bestyrelse.

”Hvis man starter en virksomhed for at skaffe arbejde til sig selv, er det naturligvis ikke nødvendigt at have en bestyrelse. Men hvis man vil ind på et nyt marked, vil markedsføre et nyt produkt eller nå en ny kundegruppe, kan en bestyrelse have stor værdi,” siger Lars Nørby Rasmussen, erhvervs- og underdirektør i Jutlander Bank.

Flere grunde til at fravælge bestyrelse

Organisatorisk er bestyrelsen den øverste ledelse i en organisation. Den udstikker retningslinjer for virksomheden, vejleder ledelsen og godkender årsregnskabet.

”Når en virksomhed fravælger at have en bestyrelse, kan det være, fordi det koster løn til bestyrelsesmedlemmerne, fordi man ikke ønsker en langvarig løsning, men kun har brug for midlertidig sparring, eller fordi man som ejerleder ikke ønsker at afgive den grad af kontrol til andre,” lyder det fra Lars Nørby Rasmussen, som råder virksomheder uden bestyrelse til at søge sparring andre steder.

”Sommetider ser virksomheden ikke sine egne behov, fordi de ikke ved, hvilke udfordringer og fælder, der venter forude. Det handler om at gøre sig klart, hvad man vil, og hvilke kompetencer man har brug for,” siger han.

Netværk og sparring

Et af de steder, både iværksættere og etablerede virksomheder kan få sparring og rådgivning, er i de lokale erhvervsråd.

Som erhvervschef i Mariagerfjord Erhvervsråd kan Michael Christiansen hjælpe virksomheder med at finde den rigtige rådgivning og komme i kontakt med et bredt netværk af erhvervsfolk.
”Erhvervsrådenes hovedformål er at hjælpe virksomheder og dermed understøtte dansk vækst og konkurrenceevne. Det gør vi enten ved selv at yde vejledning eller henvise til ekstern rådgivning. For eksempel har vi et stort kendskab til vækstprogrammer i erhvervsfremmesystemet, som virksomheder kan komme med i,” fortæller Michael Christiansen, erhvervschef i Mariagerfjord Erhvervsråd, som er blandt Danmarks største.

”Desuden er erhvervsrådene en god indgang til et stort netværk, og vi oplever, at der er stor interesse blandt etablerede virksomheder for at give erfaringer videre. Det er tit god inspiration for en lille virksomhed at tale med andre, som ligner dem uden at være direkte konkurrenter,” siger han videre.

Lige nu arbejder Mariagerfjord Erhvervsråd på at facilitere videndeling i mere formelle netværk.

”Jeg ved også, at andre erhvervsråd arbejder med mentorkorps, hvor erfarne erhvervsledere hjælper udvalgte virksomheder. Det overvejer vi også, om vi skal tilbyde. For uanset om man har en bestyrelse eller ej, er det altid en sund proces at vende sine tanker og idéer om virksomhedens udvikling med andre,” fastslår erhvervschefen. 

En åben dialog er vigtig

Som virksomhedsejer kan man også søge råd og vejledning hos sin revisor, advokat eller bank.

”Vi har tavshedspligt, hvilket betyder, at man kan åbne op uden at eksponere sig selv,” siger Lars Nørby Rasmussen, som alligevel oplever, at erhvervskunder sommetider kan være bange for at vise banken, at de er sårbare eller usikre på nogle områder.

”Men jo tættere vi er på hinanden, jo bedre bliver vores sparring. Med en åben dialog kan vi hjælpe med at se udfordringer, faresignaler og muligheder i forhold til den retning, virksomheden gerne vil. Vi har også et kæmpe netværk og kan byde ind med potentielle kandidater til en bestyrelse, gode sparringspartnere eller investorer. I det hele taget vil vi virkelig gerne være med til at løse udfordringer og hjælpe virksomheder til at blomstre,” siger Lars Nørby Rasmussen.

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Sådan holder husbyggere bedst styr på økonomien

Der er kommet godt gang i byggeriet – også blandt private, hvor stadig flere bygger nyt hus. Men den voksende travlhed presser priserne op, og det gør det endnu vigtigere at have overblik over økonomien for sit byggeprojekt.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Bankkunder vil have digitale løsninger og personlig kontakt

Selv om netbank og andre digitale løsninger vinder frem, vil danskerne ikke undvære den personlige kontakt med banken. De gladeste kunder er dem, der har en personlig relation til deres pengeinstitut.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Det økonomiske opsving giver virksomheder fordele i banken

Virksomheder kan føle, at de har mindre brug for banken, når det går godt. Men det er nu, de kan forhandle sig til bedre renter og lånevilkår, og derfor bør virksomhederne ruste sig til fremtiden, mens økonomien er god.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Det er ikke så tosset at eje sin egen bil

I efteråret vedtog regeringen nye registreringsafgifter, som gør mange biler billigere. Priserne for privatleasing er dog stort set uændrede. Derfor kan det i mange tilfælde for private være en bedre forretning at købe end at lease.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Banker vil opdrage børn og unge i økonomi

Mange unge mangler basal viden om privatøkonomi, og nogle steder i landet er hver 6. ung registreret som dårlig betaler. I marts får 31.000 folkeskoleelever derfor besøg af lokale bankrådgivere, som vil fylde de unges økonomiske værktøjskasse.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Har din virksomhed den optimale balancestruktur?

Forkert finansiering kan koste dyrt, mens den rette løsning kan hjælpe virksomheden til vækst og overskud. Flere faktorer afgør, hvornår lån, leasing og kassekredit er den bedste finansiering for din virksomhed.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Sådan kommer virksomheder uden bestyrelse til at stå stærkere

Mange ejerledere fravælger at have en professionel bestyrelse. I så fald er det vigtigt at alliere sig med andre, der kan hjælpe virksomhedens udvikling i den rigtige retning.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Ejerledere går glip af fordelene ved firmapension

Virksomheder helt ned til en medarbejder kan tegne firmapension på favorable vilkår. Men mange ejerledere overser denne mulighed, og dermed går både de og deres ansatte glip af store fordele.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Ejerledere tænker på generationsskifte alt for sent

Mange virksomhedsejere udskyder planerne for generationsskifte alt for længe. Det kan koste dyrt, når pensionen står for døren.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Leasing vækster med over 20 procent om året

Danskerne indgår leasingkontrakter for 40 mia. kr. om året, og det beløb vokser markant år for år. Der er da også flere klare fordele ved at lease biler og udstyr.
Mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her