Jutlander Bank

Aktiesparekontoen skal hjælpe flere i gang med at investere

Med den nye Aktiesparekonto slipper du billigere i skat, når du investerer, og det har næsten 26.000 danskere benyttet sig af siden nytår. Men der er potentiale for mange flere, hvis politikerne holder deres løfte om at hæve indskudsloftet, lyder det fra branchen.

Artiklen er leveret af

Den lave bankrente får mange danskere til at vende blikket mod investering, og det kan være en økonomisk rigtig god idé. I løbet af 10 år har fonde, der investerer i danske aktier, vist et afkast på 322 procent, mens fonde, som investerer i Nordamerika, Norden og Fjernøsten har givet afkast på over 200 procent. I samme periode ville afkastet på en indlånskonto være ca. 8,5 procent.

”En stærk aktieinvesteringskultur er en fordel for hele samfundet, fordi det er med til at styrke vækst, dynamik og innovation, og Aktiesparekontoen er med til at sende et fint signal om, at man ikke behøver at have millioner på kontoen for at investere,” siger Steen Juulsgaard, finanschef i Jutlander Bank.

Nemmere og billigere skat

Traditionelt har danskerne været mere tilbageholdende med at investere i aktier – det ses tydeligt, hvis man sammenligner med vores svenske naboer. Tal fra undersøgelsen ’Danskerne og investering’ (2017) og det svenske analyseinstitut SIFO viser, at mens 76 procent af svenskerne investerer i fonde eller investeringsforeninger, så gælder det kun 19 procent af danskerne.

Formålet med Aktiesparekontoen er at gøre det nemmere og mere fordelagtigt at være aktieinvestor.
Steen Juulsgaard, Jutlander Bank
Blandt andet af den grund har politikerne skævet til Sverige for at finde metoder til at styrke danskernes investeringslyst. Et af resultaterne er den såkaldte Aktiesparekonto, som blev indført i januar 2019 og er stærkt inspireret af den svenske InvesteringsSparKonto (ISK).

”To store fordele ved Aktiesparekontoen er, at du betaler væsentligt mindre i skat af dit afkast, og at banken sørger for alt vedrørende skatten,” forklarer Steen Juulsgaard.

Mens der normalt skal betales 27 procent eller 42 procent i skat af afkastet på aktier, afhængig af om afkastets størrelse er mindre eller større end ca. 50.000 kr., skal der kun betales 17 procent i skat af det årlige afkast på en Aktiesparekonto. Desuden er Aktiesparekontoen lagerbeskattet, hvilket betyder, at skatteregningen gøres op en gang om året, hvilket banken sørger for.   

Beløbsgrænse stiger år for år

I Sverige beregnes skatten på en anden måde, og den danske Aktiesparekonto adskiller sig også fra den svenske pendant på andre områder. Blandt andet er det i 2019 højst muligt at indsætte 50.000 kr. på kontoen.

Jutlander Banks finanschef Steen Juulsgaard forventer, at endnu flere vil oprette en Aktiesparekonto, når politikerne forhåbentlig beslutter at hæve indskudsloftet.
”Formålet med Aktiesparekontoen er at gøre det nemmere og mere fordelagtigt at være aktieinvestor, men vi har fået en blidere model med et indskudsloft, og det har givet ordningen en forsigtig start, fordi skattebesparelsen bliver forholdsvis lille ved investering i den størrelse,” forklarer Steen Juulsgaard.

Han håber derfor, at politikerne holder fast i deres intention om at hæve indskudsloftet med 50.000 kr. om året frem til 2022, så man når op på at kunne investere 200.000 kr. til den favorable skatteprocent.

1,8 mio. svenskere har oprettet en InvesteringsSparKonto. Her er der intet indskudsloft, og det skønnes, at der i gennemsnit står 250.000 kr. på hver svensk konto. I Danmark har næsten 26.000 danskere indtil videre oprettet en Aktiesparekonto, og hos Jutlander Bank oplever man, at beløbsbegrænsningen kan virke som en stopklods.

Håber på højere indskudsloft

Også hos brancheorganisationen Finans Danmark håber man, at politikerne lever op til deres løfte om at hæve indskudsloftet.

”Det er rigtigt godt, at så mange danskere allerede er i gang med at investere, og jeg håber, at langt flere kommer med. Men beløbsgrænsen på 50.000 kr. kan måske afholde nogle – det er en af de tilbagevendende tilbagemeldinger, vi får fra bankerne. Derfor håber jeg, at man fra politisk side vil hæve grænsen over de kommende år,” siger Birgitte Søgaard Holm, som er direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark.

Også hos Jutlander Bank er forventningen, at interessen for Aktiesparekontoen vil vokse, hvis der bliver mulighed for at investere større beløb på den.

”Vi har stor sympati for tanken om at øge incitamentet til aktieinvestering, og selv om starten har været forsigtig, så tæller det også, at vi er i gang. Og jo højere loftet er, jo flere er Aktiesparekontoen relevant for, og så er jeg sikker på, at det også kommer til at fylde mere blandt vores kunder,” siger Steen Juulsgaard.

Når Aktiesparekontoen er sat op, kan man nemt investere via sin netbank – enten i enkeltaktier eller via investeringsforeninger, der spreder risikoen.  

Følg
Jyllands-Posten
Jutlander Bank

Aktiesparekontoen skal hjælpe flere i gang med at investere

Med den nye Aktiesparekonto slipper du billigere i skat, når du investerer, og det har næsten 26.000 danskere benyttet sig af siden nytår. Men der er potentiale for mange flere, hvis politikerne holder deres løfte om at hæve indskudsloftet, lyder det fra branchen.
Jutlander Bank

Sådan sparede malerfirmaet på sine betalingsløsninger

Langt de fleste betalinger foregår i dag digitalt, og der kan derfor være mange penge at spare ved at have de optimale betalingsløsninger. Det overser mange virksomheder, men nu kan de få eksperthjælp.
Jutlander Bank

Hvad skal du leve af, når du fylder 90?

Et nyt skattefradrag skal motivere danskerne til at sætte ekstra ind på pensionsopsparingen inden nytår. Og det er der god grund til, for vi lever generelt længere og får brug for flere penge til vores alderdom.
Jutlander Bank

Sådan holder husbyggere bedst styr på økonomien

Der er kommet godt gang i byggeriet – også blandt private, hvor stadig flere bygger nyt hus. Men den voksende travlhed presser priserne op, og det gør det endnu vigtigere at have overblik over økonomien for sit byggeprojekt.
Jutlander Bank

Bankkunder vil have digitale løsninger og personlig kontakt

Selv om netbank og andre digitale løsninger vinder frem, vil danskerne ikke undvære den personlige kontakt med banken. De gladeste kunder er dem, der har en personlig relation til deres pengeinstitut.
Jutlander Bank

Det økonomiske opsving giver virksomheder fordele i banken

Virksomheder kan føle, at de har mindre brug for banken, når det går godt. Men det er nu, de kan forhandle sig til bedre renter og lånevilkår, og derfor bør virksomhederne ruste sig til fremtiden, mens økonomien er god.
Jutlander Bank

Det er ikke så tosset at eje sin egen bil

I efteråret vedtog regeringen nye registreringsafgifter, som gør mange biler billigere. Priserne for privatleasing er dog stort set uændrede. Derfor kan det i mange tilfælde for private være en bedre forretning at købe end at lease.
Jutlander Bank

Banker vil opdrage børn og unge i økonomi

Mange unge mangler basal viden om privatøkonomi, og nogle steder i landet er hver 6. ung registreret som dårlig betaler. I marts får 31.000 folkeskoleelever derfor besøg af lokale bankrådgivere, som vil fylde de unges økonomiske værktøjskasse.
Jutlander Bank

Har din virksomhed den optimale balancestruktur?

Forkert finansiering kan koste dyrt, mens den rette løsning kan hjælpe virksomheden til vækst og overskud. Flere faktorer afgør, hvornår lån, leasing og kassekredit er den bedste finansiering for din virksomhed.
Jutlander Bank

Sådan kommer virksomheder uden bestyrelse til at stå stærkere

Mange ejerledere fravælger at have en professionel bestyrelse. I så fald er det vigtigt at alliere sig med andre, der kan hjælpe virksomhedens udvikling i den rigtige retning.
Mere