Jutlander Bank

Banker vil opdrage børn og unge i økonomi

Mange unge mangler basal viden om privatøkonomi, og nogle steder i landet er hver 6. ung registreret som dårlig betaler. I marts får 31.000 folkeskoleelever derfor besøg af lokale bankrådgivere, som vil fylde de unges økonomiske værktøjskasse.

Mange unge mangler basal viden om privatøkonomi, budgetter og lån, og i nogle kommuner er hver 6. ung registreret som dårlig betaler. Det skal initiativet Pengeuge være med til at rette op på. Foto: MOSTPHOTOS
Artiklen er leveret af

Få råd til den nyeste mobil i dag og betal tilbage i løbet af det næste år. For mange unge lyder et hurtigt forbrugslån – de såkaldte kviklån – som en fristende mulighed, der giver dem råd til det, de ønsker sig, her og nu. Desværre mangler mange unge viden om renter og lånevilkår, og det kan komme til at koste dem dyrt.  

Jutlander Bank har oprettet afdelingen Connect Ung, og afdelingsdirektør Lasse Hovgaard Kragh ser det som en vigtig opgave at lære unge at spørge deres forældre eller bankrådgiver til råds, inden de optager lån.
”Mange låneudbydere tilbyder de første 30 dage rentefrit, men hvis du ikke har pengene nu, hvorfor skulle du så have dem om en måned? Kan man ikke betale tilbage til tiden, kommer der rigtig dyre renter på,” forklarer Lasse Hovgaard Kragh, der er afdelingsdirektør for Connect Ung i Jutlander Bank.

De hurtige forbrugslån har typisk en rente på 9-26 procent, og derudover koster det ofte noget at stifte lånet. Det betyder, at et lån på 3.000 kr. til en ny mobil nemt koster det dobbelte, når det skal betales tilbage. Det får nogle til at optage nye, dyre lån for at kunne betale, og dermed ender de i en dårlig spiral.

I 2016 var 50.000 unge i alderen 18-30 år således registreret i RKI, og selv om det tal er faldende, er der stadig god grund til at give de unge en bedre forståelse for privatøkonomi, mener Lasse Hovgaard Kragh.

”Hvis man halter bagefter med sin økonomi allerede inden den for alvor er kommet i gang, kan det få konsekvenser mange år frem,” siger han.

Hver tredje ung har forbrugslån

En undersøgelse, som Penge- og Pensionspanelet under Finanstilsynet gennemførte i 2013 viste, at

30 procent af de adspurgte unge mellem 18 og 25 år havde et forbrugslån, og at 14 procent af de unge aldrig kendte størrelsen på deres månedlige udgifter.

Det er bankernes interesseorganisation Finans Danmark, der står bag Pengeuge, og ifølge underdirektør Mads Rørvig skyldes det især en bekymring over, at så mange unge stifter gæld, som de ikke kan betale.
Et af de tiltag, der skal klæde de unge bedre på til at tackle deres privatøkonomi, er den årlige Pengeuge, som arrangeres af bankernes interesseorganisation Finans Danmark i samarbejde med Matematiklærerforeningen.

”Vi ser det som en brændende platform, at så mange ikke kan betale deres gæld. Det vil vi gerne dæmme op for ved at give dem nogle fornuftige værktøjer til at lægge et budget og kende forskel på dyre og billige lån,” forklarer Mads Rørvig, underdirektør i Finans Danmark og ansvarlig for Pengeugen.

I år løber Pengeugen over landet fra den 12. til 16. marts, og her får 31.000 elever fra 7.-9. klasse blandt andet besøg af 750 bankrådgivere som gæsteunderviser rundt omkring på skoler over hele landet.

”Der er meget stor forskel på klasserne – nogle har godt styr på det, mens andre mangler viden om helt basale økonomiske begreber,” fortæller Mads Rørvig.
Han peger på, at forskning viser, er unge er i langt større risiko for at få en usund økonomi, hvis deres forældre har det.
”Vi forsøger at bryde den negative sociale arv ved at give de unge den viden, de ikke nødvendigvis får med hjemmefra,” siger Mads Rørvig.  

Start snakken om økonomi tidligt

De seneste år har Lasse Hovgaard Kragh været gæsteunderviser i Pengeugen, og igen i år skal han ud at lære nordjyske folkeskoleelever om økonomi.

”Vi vil gerne være med til at styrke den almene økonomiske dannelse blandt de unge. At give dem en ordentlig værktøjskasse, så de ved, hvilke muligheder og redskaber de kan gribe til i forskellige situationer,” siger han og fortæller, at de fleste unge har set ’Luksusfælden’, og den situation ønsker de ikke at havne i. ”De kan godt se, hvad der er gået galt, men én ting er at identificere fejlen, noget andet er at løse den, når man selv står over for den,” siger Lasse Hovgaard Kragh, som sagtens mener, at man som forældre kan begynde den økonomiske opdragelse allerede i de mindre klasser.

”Så snart barnet begynder at få lommepenge eller købe i skoleboden, kan man tale med det om sammenhængen mellem indtægter og udgifter, og når barnet er 10 år, kan det få adgang til netbank og mobilbank, så det kan følge med i bevægelserne på sin konto. Det giver barnet et konkret billede af, hvad der sker, når man får og bruger penge.”

Undgå at økonomien løber løbsk

I det hele taget opfordrer han til, at man holder snakken meget konkret.

”Det kan være svært for en teenager at forstå værdien ved at spare op. Men hvis man taler om, at opsparingen kan bruges til at realisere et bestemt ønske eller sikre, at de har udbetalingen til en lejlighed, når de flytter hjemmefra, så er der et mål med opsparingen,” siger Lasse Hovgaard Kragh, der sammen med sit team holder oplæg på efterskoler, handelsskoler og gymnasier.

”For unge handler det om at have overblik over økonomien, så man kan prioritere bevidst. Man kan godt vælge at gå ud og drikke øl med vennerne, selv om man er på SU, hvis man bare ved, at det kan betyde, at man må spise havregryn resten af ugen. Det handler om at træffe aktive beslutninger i stedet for at lade økonomien løbe af med en,” konstaterer han.

Opsøger de unge kunder

Afdelingen Connect Ung, som Lasse Hovgaard Kragh er direktør for, er et nyt tiltag, som Jutlander Bank har taget for at hjælpe flere unge til en god start på deres økonomiske voksenliv. En af metoderne går ud på aktivt at opsøge de unge kunder, blandt andet når de flytter.

”Når vi ringer, tror de som regel, der er noget galt, og at de har overtrukket deres konto. Det er netop den barriere mellem de unge og banken, vi gerne vil bryde ned, så vi kan hjælpe dem med at få en sund økonomi,” siger Lasse Hovgaard Kragh og uddyber:

”Det er for eksempel ikke pinligt at låne penge, hvis man har behov for det. Men det er dumt at optage et lån uden at tale med nogen om det først. Det er naturligt, at man som 18-20-årig ikke ved, hvad et lån indebærer, og vi kan hjælpe dem med at træffe deres beslutninger på et oplyst grundlag.”

Hans råd til unge, der gerne vil have bedre styr på deres økonomi, er at se deres bankrådgiver som en sparringspartner i stedet for en modstander. Der findes også flere app’s, der kan hjælpe med at holde styr på budgettet, for eksempel app’en ’Lommebudget’, der er udviklet af Penge- og Pensionspanelet.

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Sådan holder husbyggere bedst styr på økonomien

Der er kommet godt gang i byggeriet – også blandt private, hvor stadig flere bygger nyt hus. Men den voksende travlhed presser priserne op, og det gør det endnu vigtigere at have overblik over økonomien for sit byggeprojekt.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Bankkunder vil have digitale løsninger og personlig kontakt

Selv om netbank og andre digitale løsninger vinder frem, vil danskerne ikke undvære den personlige kontakt med banken. De gladeste kunder er dem, der har en personlig relation til deres pengeinstitut.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Det økonomiske opsving giver virksomheder fordele i banken

Virksomheder kan føle, at de har mindre brug for banken, når det går godt. Men det er nu, de kan forhandle sig til bedre renter og lånevilkår, og derfor bør virksomhederne ruste sig til fremtiden, mens økonomien er god.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Det er ikke så tosset at eje sin egen bil

I efteråret vedtog regeringen nye registreringsafgifter, som gør mange biler billigere. Priserne for privatleasing er dog stort set uændrede. Derfor kan det i mange tilfælde for private være en bedre forretning at købe end at lease.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Banker vil opdrage børn og unge i økonomi

Mange unge mangler basal viden om privatøkonomi, og nogle steder i landet er hver 6. ung registreret som dårlig betaler. I marts får 31.000 folkeskoleelever derfor besøg af lokale bankrådgivere, som vil fylde de unges økonomiske værktøjskasse.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Har din virksomhed den optimale balancestruktur?

Forkert finansiering kan koste dyrt, mens den rette løsning kan hjælpe virksomheden til vækst og overskud. Flere faktorer afgør, hvornår lån, leasing og kassekredit er den bedste finansiering for din virksomhed.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Sådan kommer virksomheder uden bestyrelse til at stå stærkere

Mange ejerledere fravælger at have en professionel bestyrelse. I så fald er det vigtigt at alliere sig med andre, der kan hjælpe virksomhedens udvikling i den rigtige retning.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Ejerledere går glip af fordelene ved firmapension

Virksomheder helt ned til en medarbejder kan tegne firmapension på favorable vilkår. Men mange ejerledere overser denne mulighed, og dermed går både de og deres ansatte glip af store fordele.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Ejerledere tænker på generationsskifte alt for sent

Mange virksomhedsejere udskyder planerne for generationsskifte alt for længe. Det kan koste dyrt, når pensionen står for døren.
Annoncørbetalt indhold Jutlander Bank

Leasing vækster med over 20 procent om året

Danskerne indgår leasingkontrakter for 40 mia. kr. om året, og det beløb vokser markant år for år. Der er da også flere klare fordele ved at lease biler og udstyr.
Mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her