Fair-laan.dk

Analoge ældre straffes med høje gebyrer

Efterhånden som danskerne er blevet mere og mere digitaliserede, er priserne på ikke-digitale serviceydelser steget markant. Dette går især ud over den ældre og knap så IT-kyndige generation, der bliver pålagt stigende gebyrer i forbindelse med eksempelvis brevpost.

Foto: iStock
Artiklen er leveret af

Selv om Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, findes der stadigvæk borgere, der ikke er kommet med på den digitale bølge. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 210.000 ældre på over 65 år aldrig været på nettet. Der findes altså knap en kvart million danskere, der ikke er online.  

Antallet af ikke-digitaliserede ældre er faldet markant inden for de seneste par år, men gruppen af ældre, der ikke har adgang til netbank eller andre digitaliserede betalingsløsninger, er stadig relativ stor. For dem betyder det, at de får tilsendt regninger og kontoudtog med brevpost samt betaler girokort ved skranken i deres respektive bank.

Gebyrer på ikke-digitale serviceydelser er mere end fordoblet

På bare ét år har de danske pengeinstitutter hævet deres gebyrer med 10 procent. Særligt priserne på at få tilsendt kontoudtog og betale girokort i banken er i løbet af de seneste år blevet højere og højere. Flere banker har endda mere end fordoblet gebyrerne på denne type af services.

Et eksempel herpå er Jyske Bank, der sidste år hævede deres gebyr på den såkaldte kuvertservice fra 15 til 40 kroner. Kuvertservice er et tilbud fra banken om, at kunden kan sende sine regninger til banken, som herefter tager sig af betalingen.

Derudover er prisen for et fysisk udskrift kontoudtog steget fra mellem 0 og 10 kroner til 25 kroner, mens det i nogle banker kan koste helt op til 100 kroner at betale et girokort ved skranken i banken.

Prisstigningerne rammer især de svage i samfundet

Når bankerne hæver gebyrerne på de traditionelle serviceydelser, går det værst ud over den ikke-digitaliserede pulje af danskere, der primært består af ældre over 65 år, men ikke kun. Det rammer ligeledes demente og ordblinde samt andre med et fysisk eller mentalt handicap, der ikke er lige så habile på nettet, som resten af Danmarks befolkning.

Morten Bruun, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, mener godt, at bankerne kunne tage sig bedre af de kunder, der ikke er i stand til at bruge netbank.

”Der, hvor det går galt, er, når ikke-digitalt mindede folk kommer i klemme. I sådan en situation ville det være klædeligt, om bankerne tog almenvellets briller på og tog højde for den særlige målgruppe, der i øvrigt ikke er særligt stor,” forklarer han.  

Opfordring fra Ældre Sagen: Ældre skal fritages for gebyrer

Men det er ikke kun pengeinstitutterne, der pålægger høje gebyrer på eksempelvis brevpost. Det samme er tilfældet med forsikringsselskaberne, forsyningsselskaberne og teleselskaberne – selskaber, som langt de fleste danskere er i kontakt med jævnligt.    

“Når vi snakker med de ældre, erfarer vi, at de høje gebyrer ikke kun er et problem, der relaterer sig til pengeinstitutterne, men også til blandt andre forsikrings-, forsynings- og teleselskaberne. De ikke-digitaliserede ældre bliver altså pålagt gebyrer mange steder fra – især når det kommer til at modtage brevpost,” forklarer Jens Højgaard, fra Ældre Sagen.

Som en løsning på problemet opfordrer Ældre Sagen til, at de ældre, der gennem kommunen er blevet fritaget for at modtage Digital Post, også bliver fritaget for at betale gebyrer på eksempelvis brevpost.

Forbrugerrådet Tænk er enig i Ældre Sagens opfordring til, at det burde være muligt at slippe for gebyrerne, hvis man er blevet fritaget for at modtage Digital Post. Ifølge Morten Bruun, er det “et ganske fint forslag”.

Sydbank slår ind på en mere ’ældre-venlig’ vej

Hos Sydbank er man opmærksomme på problemet og ønsker ikke, at ældre konstant skal rende ind i den tykke gebyr-mur. Derfor opkræver de heller ikke gebyrer for at sende brev til deres kunder – uanset om de har netbank eller e-boks.

“Vi arbejder løbende med tiltag, der skaber værdi for vores kunder via vores fordelsprogrammer – i alle aldersgrupper. Vi er i gang med at kigge på at tilgodese vores ældre kunder, og vi har allerede via vores kundeprogram sikret en række gode muligheder til vores kunder over 65 år. På gebyrsiden kan det give god mening at tænke gebyrfrihed ind i de tilfælde, hvor vores kunder er fritaget for Digital Post,” lyder det fra Områdedirektør for Privat og Private Banking i Sydbank, Steen Sandager.

 

Denne artikel er sponsoreret af Fair-laan.dk

Fair-laan.dk er en online sammenligningsportal af finansielle tjenester. Hos Fair-laan.dk er vi oprigtigt interesserede i at hjælpe danskerne med at undgå dyre kviklån. På Fair-laan.dk får du et overblik over dine muligheder som låntager på det online lånemarked, så du nemt og hurtigt kan finde den bedste løsning for dig. Vi har samlet alt, du bør vide om de forskellige lån, på én side: Læs om renter, udbetalingstid samt fordele og ulemper, inden du bestemmer dig på www.fair-laan.dk

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her