Ny generation af seniorer flytter i ’teaterlejligheder’

Flere modne, velstillede par flytter fra forstadsvillaen ind til de store byer i luksuslejligheder tæt på kulturliv og vandkant.

Artiklens øverste billede

Af Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank

25. maj 2022

Flere og flere seniorpar skifter livet med græsslåmaskine og tomme børneværelser i en stor villa ud med vandudsigt og nem adgang til byens kulturliv i en såkaldt ’teaterlejlighed’. Nybyggede, luksuriøse lejligheder i København, Aarhus og Aalborg er blevet en efterspurgt vare.

”Der er en generation af velstillede ældre, som ikke har tænkt sig at sætte sig ned og kede sig. De er raske og rørige og aktive i kulturlivet. En del af dem sælger huset og flytter ind til byen, og der er en stor efterspørgsel på luksuslejligheder i de store byer,” fortæller Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh.

Tendensen er stigende, blandt andet fordi vi lever længere, og derfor har flere aktive år efter børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet lakker mod enden.

Løsrevet fra boligmarkedernes konjunkturer

Man skal da heller ikke bruge mange øjeblikke ved vandkanten i de større byer, før man får øje på en kran og et lejlighedskompleks under opførelse. Den stigende efterspørgsel efter teaterlejligheder har faktisk betydet, at dette segment har løsrevet sig fra det øvrige boligmarked.

”Normalt vil man sige, at når konjunkturerne falder, som de gør lige nu, så er luksusprodukter noget af det første, der bliver ramt. Men det ser vi ikke på denne type lejligheder, for målgruppens økonomi er ikke afhængig af konjunkturerne i samfundet,” forklarer Mikkel Høegh.

Købestærkt segment

Markedet for teaterlejligheder er faktisk blevet så stort, at udviklere, investorer, banker osv. mødes til konferencer og deler viden om området.

”Udviklerne bliver hele tiden klogere. Fx er de nu begyndt at sælge lejlighederne mere ’rå’, så køberne selv kan bestemme indretning og materialer. De har fundet ud af, at det er et købestærkt segment, der gerne selv vil bestemme,” siger Mikkel Høegh.

De senere år er også pensionskasserne blevet interesseret i denne type lejligheder.

”De kan se, at der er behov for denne type bolig og har fået øjnene op for, at der er et godt afkast. Mit gæt er, at vi fremover også vil se, at flere ikke ønsker selv at købe, men gerne vil bo til leje, fordi det er mere bekvemt. Så kan man blot ringe efter viceværten, når noget skal ordnes,” siger Mikkel Høegh.

Generationerne bytter boligområder

Man kunne frygte, at tendensen, hvor seniorer flytter fra forstæderne til byen, vil give tomme huse bag ligusterhækkene rundt om de store byer. Men det er ikke tilfældet.

”Der er en pæn efterspørgsel på villaer i forstæderne. Det er de unge fra byerne, der flytter ud, så man kan sige, at der er et generationsspil, hvor man bytter rundt,” siger Mikkel Høegh.

Han peger også på, at alternativet ville være, at seniorerne blev boende i forstæderne med det resultat, at udbuddet ville være mindre, og priserne derfor højere.

Opbremsning i nybyggeri kan give mangel på sigt

Som nævnt er efterspørgslen efter teaterlejligheder i storbyerne stigende, og byggekranerne forsøger at følge med. Men faktisk kan udbuddet på længere sigt blive for lavt. Det skyldes, at vi netop nu oplever en opbremsning i nybyggeri.

”Materialepriserne er stukket helt af, og det betyder, at byggeprojekter går i stå. Det seneste kvartal er der markant færre påbegyndte byggerier, og der er udstedt færre byggetilladelser,” siger Mikkel Høegh.

Der bliver med andre ord ikke bygget nok til at imødekomme befolkningstilvæksten i de store byer.

”Hvis man har en lang horisont, er det svært ikke at være optimistisk omkring betydningen for prisudviklingen i byerne,” siger boligøkonom Mikkel Høegh.

Boligøkonomens tip

Overvejer du et seniorliv i byen, har du her et par tip fra Mikkel Høegh:

  • Lav din research grundigt. Mange af disse lejligheder ligger i områder, hvor der fortsat bygges. Kig i lokalplanen og se, hvem eller hvad der bliver bygningens nabo.
  • Overvej, hvad du vælger fra. Fx skal man typisk dele grønne områder med andre – vil I det?
  • Nogle steder er der lavet fælles områder, som man betaler til. Fx fitnesscenter og tagterrasse. Overvej om du kommer til at bruge det – ellers giver det dig blot en højere kvadratmeterpris.
  • Man skal ikke tænke boligkøb som en investering, for det kan man let brænde fingrene på. Køb et sted, du gerne vil bo, og hav en lang tidshorisont, så er det nok ikke en dårlig investering.

Læs mere på jyskebank.dk

Boligkøb - få styr på køb af hus og lejlighed

Boligklar på 2 timer

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.