Bedemand H. J. Madsen

Husk at skrive din sidste vilje ned

Hvis du allerede nu ved, hvad der skal ske med dig, når du er død, så kan det være en stor fordel at få skrevet det ned. Det vil gøre situationen lettere for dine efterladte, som står med meget andet praktisk og ikke mindst med en kæmpe sorg, når du er død.

I din sidste vilje, som kan registreres centralt hos Danske Bedemænd, så det ligger tilgængeligt for alle bedemænd i Danmark den dag, dine pårørende får brug for det, kan du skrive, om du vil brændes eller begraves, hvilke salmer du gerne vil have, der bliver sunget i kirken, om du vil have en gravsten osv. Foto: Colourbox
Artiklen er leveret af

Formand for Danske Bedemænd, Knud Larsen, har siddet over for mange pårørende og talt om begravelser ned til mindste detalje. Han har særligt hæftet sig ved én stor forskel på efterladte til dem, der har skrevet deres sidste vilje ned – og dem, der ikke har: Sidder de efterladte med en sidste vilje, så sidder de samtidig med en enorm følelse af ro, og det ser Knud Larsen som en stor fordel i så svær en situation.

Jeg har en fornemmelse af, at mange slet ikke ved, at muligheden for at skrive sin sidste vilje eksisterer,” siger Knud Larsen, formand for Danske Bedemænd.
”Det gør det meget lettere for de efterladte og sparer dem for noget besvær. Det er meget fint og æstetisk rigtigt for mange efterladte at kunne holde sig til de notater, den afdøde har lavet,” siger Knud Larsen og tilføjer, at man på Danske Bedemænds hjemmeside kan gå ind og printe ”Min Sidste Vilje”, udfylde dokumentet og aflevere det til en bedemand, der kan få oplysningerne registreret centralt hos Danske Bedemænd. Derefter ligger det tilgængeligt for alle bedemænd i Danmark den dag, dine pårørende får brug for det.

I din sidste vilje kan du skrive, om du vil brændes eller begraves, hvilke salmer du gerne vil have, der bliver sunget i kirken, om du vil have en gravsten osv.

”Nogle har det bedst med at lade de pårørende tage sig af det, når den tid kommer, og det er selvfølgelig også helt i orden. Men jeg har samtidig en fornemmelse af, at mange slet ikke ved, at muligheden for at skrive sin sidste vilje eksisterer,” siger Knud Larsen, der mener, at man - ud over at gøre det lettere for de efterladte - også kan sikre sig, at man får det præcis, som man vil have det, når man er død.

Nogle kan være nervøse for, at deres familie ikke vil kunne håndtere situationen eller efterleve deres ønsker, og der vil den sidste vilje være en garanti for, at ens ønsker bliver ført ud i livet. Selv om ”Min Sidste Vilje” ifølge Knud Larsen ikke er et testamente, så skal man ifølge lovgivningen tage hensyn til det, så længe det overholder nogle opsatte etiske rammer. Han råder i øvrigt til, at man får taget snakken om, hvad ens sidste vilje egentlig er over en god flaske vin derhjemme - og under hyggelige omstændigheder - fordi det kan være svært at tale om, hvis man er blevet dødeligt syg.

Døden er en del af livet

76-årige Niels Elberling er en af dem, der har skrevet sin sidste vilje ned. Det gjorde han allerede for 10 år siden, hvor han skrev det på et stykke papir hos en bedemand, der derefter førte det ind i den elektroniske database.

”De efterladte vil i forbindelse med enhver begravelse sidde med håret i postkassen, for hvordan ville afdøde egentlig have ønsket, at begravelsen skulle foregå. Jeg synes, at det her er en god mulighed for at tænke det igennem, og så er det smart, at man ikke binder de efterladte til en bestemt bedemand, fordi den sidste vilje er tilgængeligt for alle bedemænd,” siger Niels Elberling, der tidligere var forstander på Kunsthøjskolen Torstedlund.

Han har derfor haft et liv fuld af sange og ved, hvilke salmer der skal synges til hans begravelse, og han har ofte talt om liv og død foran højskoleeleverne.

”Jeg har i 25 år holdt fire foredrag om ugen, og så gør man sig nogle tanker om livet og døden, som andre måske ikke gør, fordi det ikke er en del af deres dagligdag. Døden er en del af livet, og derfor mener jeg også, at man fornægter en del af livet, hvis man fornægter dødens eksistens,” siger han og tilføjer, at det må være rart for de efterladte at sidde med en køreplan, så de ikke behøver at spekulere over, om det nu er den afdødes ønsker, de opfylder.

Han mener, at moderne mennesker planlægger så meget andet og derfor også bør planlægge den sidste selskabelighed, som han siger.

”Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at vi skal dø, og jeg mener, at et moderne menneske må tænke sit liv igennem i alle faser - særligt den sikreste af dem alle,” lyder det fra Niels Elberling.

Ifølge formand for Danske Bedemænd, Knud Larsen, er man netop nu i gang med at forbedre ”Min Sidste Vilje” på foreningens hjemmeside, så det bliver en mere dynamisk platform, der henvender sig til alle aldersgrupper, og hvor man kan logge ind med sit NemID.

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Bedemand H. J. Madsen

Vi dør fysisk – men ikke digitalt

Hvor mange sociale konti har du? Er du på Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn - har billeder liggende på Dropbox - og er i besiddelse af et par forskellige mail-konti? Hvad sker der med din digitale arv, når du dør? Hvis du ikke har truffet et aktivt valg, så vil du formentlig leve videre digitalt efter din død.
Annoncørbetalt indhold Bedemand H. J. Madsen

Tænk over fordelingen af dine værdier, inden du dør

Et testamente minimerer risikoen for familiære arvekonflikter, hvor der kan være mange følelser på spil.
Annoncørbetalt indhold Bedemand H. J. Madsen

Sorgprocessen er en vigtig heler

Tillad dig selv at være i de forskellige sorgfaser, når nogen tæt på dig er død: Det er helende for dig. Lukker du dine følelser ude, kan du ende med en kronisk sorgreaktion.
Annoncørbetalt indhold Bedemand H. J. Madsen

Hvad gør du, hvis dit familiemedlem dør i udlandet?

Hvis der sker et dødsfald i udlandet blandt en af dine allernærmeste, skal det håndteres anderledes, end hvis det sker herhjemme.
Annoncørbetalt indhold Bedemand H. J. Madsen

Husk at skrive din sidste vilje ned

Hvis du allerede nu ved, hvad der skal ske med dig, når du er død, så kan det være en stor fordel at få skrevet det ned. Det vil gøre situationen lettere for dine efterladte, som står med meget andet praktisk og ikke mindst med en kæmpe sorg, når du er død.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her