Aabenraa Kommune

Vi blev budt velkommen med åbne arme

Jonas Azimi og Maria Jessen blev lokket fra de store universitetsbyer til Aabenraa, hvor spændende og udfordrende jobs ventede. Begge frygtede ensomheden i den nye by, men de er faldet godt til. Aabenraa Kommune har fokus på det gode liv og gør en særlig indsats for, at unge tilflyttere hurtigt får et netværk i byen.

Aabenraa har et rigt cafémiljø, der er ramme om nogle af de mange arrangementer, som netværket ’Ny i by’ sætter op for byens tilflyttere. Foto: Lene Esthave

Artiklen er leveret af Aabenraa Kommune

Jonas Azimi havde intet forhold til Sønderjylland eller Aabenraa, da han i 2014 pakkede flyttekasserne og forlod Aarhus til fordel for et job og en fremtid i Aabenraa.

”Jeg var nervøs for, hvor længe jeg kunne holde jobbet ud, fordi jeg ikke kendte nogen i byen. Jeg var bange for at blive ensom,” fortæller 34-årige Jonas Azimi.

Den afghanskfødte ingeniør arbejder hos Contiga i Tinglev, som laver betonelementer.

”Jeg har fået et spændende job, hvor jeg kan bruge min uddannelse og stadig lære en masse nyt. Når man er nyuddannet, nytter det ikke at blive i Aarhus eller København og vente på et job. Chancerne er større, hvis man søger lidt længere væk,” siger han.

Jonas Azimi frygtede at blive ensom i den nye by, men gennem netværket 'Ny i by' fandt han hurtigt nye venner.

Ikke længere alene

Jonas Azimi har fået gode kolleger, men mange af dem har familier og børn. De er et helt andet sted i livet end den unge ingeniør, der er single. At han alligevel er faldet godt til i Aabenraa, skyldes i høj grad Aabenraa Kommunes netværk ’Ny i by’. Det er et tilbud til nyansatte tilflyttere, for erfaringer viser, at hvis ikke de nye borgere hurtigt får opbygget sociale relationer, forsvinder de igen.

”Gennem netværket lærte jeg andre i samme situation at kende, og jeg føler mig ikke mere så alene. Hvis jeg ikke havde været en del af det, havde det været svært for mig at lære nogen at kende,” siger Jonas Azimi.

I netværket ’Ny i by’ er også Maria Jessen. Hun er endda ikke så ny i byen, da hun er opvokset i Aabenraa. For tre måneder siden vendte hun hjem til et spændende job som planlægger i Aabenraa Kommune.

”Jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle tilbage til Aabenraa, men nu var jobbet der, og jeg ville også gerne tættere på min familie. Jeg har fået et godt job med mange spændende opgaver. Det ville have krævet noget mere tålmodighed at finde et lignede job i København,” fortæller 27-årige Maria Jessen, der har læst geografi og geoinformatik på Københavns Universitet.

Maria Jessen er opvokset i Aabenraa, men efter seks år i København måtte hun i gang med at danne nyt netværk i byen.

Nye venner

Selv om Maria Jessen har trådt sine barnesko i ringridderbyen, var hendes netværk meget begrænset efter seks år i København. Hun var da også bekymret for, om hun kunne falde til i byen, men allerede ved jobsamtalen blev hun gjort opmærksom på netværket ’Ny i by’.

”Det er et godt initiativ, da det ellers kan være svært at skabe sociale netværk i en ny by. Mange har et stort netværk i forvejen og tænker ikke på at invitere en ny med. Det er noget andet blandt tilflytterne, for vi er i samme situation og ved, hvordan det er at være ny,” fortæller Maria Jessen.

[fakta-1] I hendes afdeling er der mange tilflyttere, og hun blev straks inviteret med i netværket. Hun begyndte i jobbet om mandagen, og allerede den følgende lørdag var hun med til det første arrangement i netværket. Siden er det blevet til mange cafébesøg, fester, badmintonkampe eller bare en tur på stranden efter arbejde på en solskinsdag.

”Det betyder meget, at der er nogen, der byder dig velkommen med åbne arme, og jeg har fået nogle fantastiske nye venner gennem netværket,” siger hun.

Da Maria Jessen flyttede til Aabenraa, tænkte hun, at det var en midlertidig løsning. Sådan ser hun det ikke længere.

”Jeg er faldet godt til, og jeg nyder at være tilbage i Aabenraa. Her er skov og strand, ro og et andet tempo end i København. Hvis jeg på et tidspunkt vil have nye udfordringer, har Aabenraa en god placering. Med en times kørsel kan du komme rimelig langt omkring – både til store byer som Esbjerg, Odense og Flensborg,” siger Maria Jessen.

Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Aabenraa Kommune

Ny viden får ledige i job

Aabenraa Kommune bruger mange ressourcer på at videreuddanne kommunens ledige og kontanthjælpsmodtagere. Det er til gavn for kommunens økonomi, virksomhederne, der mangler kvalificeret arbejdskraft, og de ledige, som får nye kvalifikationer og bedre muligheder for at finde et job.
Annoncørbetalt indhold Aabenraa Kommune

Erhvervsfællesskab gør stærk

Padborg er porten til Europa. Derfor er en række virksomheder gået sammen og har skabt erhvervsfællesskabet Padborg Transportcenter, som skal sikre vækst til området, optimalt samarbejde med Aabenraa Kommune og løse dagligdags problemer.
Annoncørbetalt indhold Aabenraa Kommune

Her snakker man over hækken

Familien Fink flyttede fra Horsens til Aabenraa, da de gode jobs viste sig. Udover drømmejobs glæder familien sig over naturen, billige huspriser og ikke mindst den gode skole til børnene.
Annoncørbetalt indhold Aabenraa Kommune

Naturmælk vækster i Aabenraa Kommune

Det sønderjyske andelsmejeri Naturmælk havde stor glæde af Aabenraa Kommunes erhvervspilot, da det økologiske mejeri stod overfor en udvidelse. Mejeriet har gennem årene oplevet stor vækst og satser på at spille en stor rolle i den grønne udvikling i området.
Annoncørbetalt indhold Aabenraa Kommune

Vi blev budt velkommen med åbne arme

Jonas Azimi og Maria Jessen blev lokket fra de store universitetsbyer til Aabenraa, hvor spændende og udfordrende jobs ventede. Begge frygtede ensomheden i den nye by, men de er faldet godt til. Aabenraa Kommune har fokus på det gode liv og gør en særlig indsats for, at unge tilflyttere hurtigt får et netværk i byen.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her