Kommunernes kamp for et pænt byrum

Denne artikel er sponsoreret af Rengøringsagenterne

Hver nat får danske byer nye tags, klistermærker og malede budskaber på mure, i tunneler og på perroner. Næste morgen er det kommunernes opgave at bringe bybilledet tilbage i nogenlunde pæn stand. I stigende grad trækker kommunerne på specialiserede leverandører til opgaver som graffitirens, hvor hurtig reaktion og kendskab til materialer er helt afgørende.

Hvem har ansvaret i hverdagen

I de fleste kommuner er ansvaret for renholdelse og hærværk fordelt mellem teknisk forvaltning, vej- og parkafdelinger samt boligselskaber og trafikselskaber. Graffiti på en tunnel kan høre under vejafdelingen, mens en oversprøjtet skolefacade typisk lander hos kommunale ejendomme. Dertil kommer gråzoner, hvor private ejere, Banedanmark eller busselskaber også spiller ind.

Flere kommuner har oprettet særskilte driftsenheder, der alene arbejder med renholdelse og småreparationer. Her indgår graffitirens som en fast post på årsplanen på linje med fejning, snerydning og belysning. Erfaringer fra driftschefer peger på, at tydelige ansvarsfordelinger og faste aftaler med eksterne firmaer forkorter tiden fra anmeldelse til afrensning betydeligt.

Hurtig reaktion giver færre påskrifter

En central erfaring blandt kommunale fagfolk er, at tempo betyder meget. Jo længere graffiti får lov til at stå, jo mere inviterer den til nye påskrifter. Derfor indarbejder mange kommuner serviceniveauer, hvor særligt udsatte steder som tunneler, skoler og idrætsanlæg prioriteres højt og renses inden for få dage.

Ifølge en analyse af Frederiksberg Kommunes indsats mod ulovlig graffiti har en kombination af hurtig afrensning, forebyggende tiltag og tæt samarbejde med politi og SSP medført et markant fald i hærværket i bybilledet. Flere mindre kommuner har siden ladet sig inspirere og indført lignende beredskaber med faste responstider.

Specialiserede leverandører og nye metoder

Hvor kommuner tidligere ofte forsøgte sig med egne løsninger, er markedet i dag præget af virksomheder, der alene arbejder med overfladebehandling og graffitirens. De kender forskellen på mursten, natursten, træ og metal og kan rådgive om, hvornår højtryk, kemisk behandling eller skånsom håndrens er mest velegnet.

Abonnementsordninger er blevet udbredte, især i større byer og boligområder. Her betaler kunderne et fast beløb for løbende overvågning og afrensning, ofte kombineret med beskyttende overfladebehandlinger, der gør det lettere at fjerne nye påskrifter. Erfaringer fra kampen mod graffiti i Esbjerg viser, hvordan systematisk kortlægning af hotspots og nye metoder til beskyttelse af overflader kan reducere vedligeholdelsesomkostningerne for kommuner betydeligt.

Borgernes rolle i det fælles byrum

Selv den bedst organiserede kommunale indsats afhænger af borgernes medvirken. Mange kommuner opfordrer beboere til at anmelde ny graffiti via kommunens hjemmeside eller app-løsninger, så henvendelser hurtigt kan sendes videre til de ansvarlige enheder eller eksterne leverandører. Beboerforeninger og skoler inddrages også i lokale indsatser, hvor man registrerer særligt udsatte steder og drøfter alternative udsmykningsmuligheder.

Set fra kommunernes side handler graffitibekæmpelse i dag ikke kun om at fjerne maling fra vægge, men om at styre helhedsindtrykket af byrum, boligområder og trafikknudepunkter. Erfaringerne peger på, at faste aftaler, klare arbejdsgange og fagligt stærke samarbejdspartnere giver de bedste resultater, når byerne skal fremstå indbydende for både borgere, besøgende og erhvervsliv.