Fortsæt til indhold
Advertorial

Er danskerne for naive når de færdes online?

Denne artikel er sponsoreret af Nordvpn.com

I en moderne, digital tidsalder foregår meget af livet i dag på internettet. Her kommunikerer vi med venner og familie via Messenger og forskellige beskedtråde. Vi køber mad, deler private billeder, overfører penge og ordner skat og lægekonsultation via mobilen eller computeren derhjemme. Vi overgiver så at sige meget af vores privatliv til et grænseløst digitalt rum, der ikke på samme måde opererer med love og regler som i den fysiske virkelighed i Danmark.

Men er vi danskere en anelse for naive, når vi færdes online? Forstår vi farerne, der lurer i cyberspace? Hvordan ser truslerne ud og hvad gør vi bedst for at beskytte os mod det? Det kigger vi på i denne artikel.

Sund tillid til det danske statsapparat kan ikke altid overføres til internettet

Selvom danskerne i stigende grad har mistet noget af tilliden til sine politikere, så er der stadig en enorm tiltro til statsapparatet, politiet og retsvæsenet. Danmark hører til et af verdens mindst korrumperede lande, og netop det afspejles i borgernes store tillid til systemet. Vi forventer, at systemet er til for os, og at der ikke snydes. Vi forventer ligeledes, at politi og retsvæsen beskytter os mod uretfærdighed.

Ikke helt samme tiltro kan overføres til internettet, når man færdes online, kommunikerer, deler information og sender og modtager indhold. Internettet er statsløst, og selvom der findes visse regler, så er det langt fra at kunne sammenlignes med den beskyttelse, man kan få i den virkelige verden. Men alligevel kan vi som danskere have en tendens til at stole lidt for meget på sikkerheden online. Og det er en fejl, der kan koste dyrt, for farerne er i den grad til at få øje på, når man kradser lidt i den digitale overflade.

Online trusler der spiller på danskerens autoritetstro væsen

Et af de steder, hvor danskerne ofte falder i fælden på nettet, er, når der spilles på deres autoritetstro natur. Trusler som for eksempel phishing mails, der udgiver sig for at være fra autoriserede instanser, får mange danskere til at parere ordre øjeblikkeligt. Det kan være en mail, der giver sig ud for at være fra Skat eller PostNord, hvor der står, at du skal betale et mindre beløb for at undgå en større sag. Her har mange danskere troskyldigt klikket på et betalingslink, der enten har været inficeret med malware, eller sendt dem videre til falsk betalingsside. Her bør danskerne værne sig med lidt mere sund skepsis, når der tikker uopfordrede mails ind fra ‘officielle’ myndigheder.

Overeksponering af privat indhold

Vi danskere har også en tendens til at dele lidt for mange oplysninger om os selv, når vi er online. Mange deler billeder og videoer på sociale medier som Instagram og Facebook uden eksempelvis at gøre deres konti private. Der findes også en lang række sikkerheds- og privatlivsindstillinger, man kan skrue på for at gøre indholdet mindre synligt for fremmede.

På samme måde tænker de fleste heller ikke over, at de efterlader spor på hjemmesider, når de færdes på nettet. Din IP-adresse er synlig for enhver hjemmeside, hvis du ikke eksempelvis gør brug af en VPN. Sandsynligvis den bedste VPN-tjeneste kan ikke blot skjule din IP-adresse, den har også funktioner, som kan advare dig om potentielt inficerede links i mails og falske hjemmesider, før du klikker på dem.

Skødesløs brug af gratis offentligt Wi-Fi

Offentlige Wi-Fi-netværk kan også udgøre en trussel for danskerne. Vi hopper med glæde på et gratis netværk på en café eller hotel, men vi skænker sjældent cybersikkerheden en tanke, når vi gør det. Offentligt Wi-Fi kan rumme ubehagelige oplevelser, især hvis netværket ikke er beskyttet med en adgangskode. I så fald kan selv hackere og andre cyberkriminelle ligge på lur på samme netværk og snage i din enhed, når du logger på.

Sørg derfor for, at netværket er beskyttet med en kode. Derudover bør man også dobbelttjekke, om det netværk, man logger på, nu engang er det rigtige. Cyberkriminelle kan nemlig også oprette falske netværk, hvis navn minder om det ægte. Det kan være et punktum eller et tal, der adskiller hackerens netværk fra det ægte, så her bør man også mane til forsigtighed.

Sjusket forhold til sikkerhedsopdateringer

Danskerne ryger også ofte i en onlinefælde, når de glemmer at opdatere deres mobile enheder, computere og tablets med den seneste nye version af styresystemet. Man tillægger ikke en opdatering nogen større værdi, men opdateringer rummer faktisk vigtige sikkerhedsopdateringer, hvor systemets seneste bugs er blevet udbedret. Derfor bør man gøre det til en vane at indstille enheden til automatisk opdatering af styresystemet. Det gælder også for officielle apps og officielle programmer, man bruger på computeren eller mobiltelefonen.