Profileret stål til tagdækning og facadebeklædning
Stål er en samlebetegnelse for legeringer af basismaterialet jern og kulstof, meget ofte med tilsætning af andre metaller som f.eks. nikkel, krom, wolfram og mange andre. Dette betyder, at der kan produceres stål til mange forskellige formål og med mange forskellige egenskaber med hensyn til smeltepunkt, hårdhed, slidstyrke, smidighed/formbarhed, modstandsdygtighed mod rust, syre eller andre påvirkninger.
Grundlæggende har stål været kendt i århundreder, og trods det enorme antal syntetiske alternativer, der findes i dag, er stål stadig et vigtigt og udbredt materiale i industrierne og i byggeribranchen.
Stål er et uhyre stærkt materiale, som samtidig er fleksibelt og nemt at forme. Og generelt er det billigere end mange andre materialer. I byggebranchen anvendes stål til bjælker og bærende konstruktioner. Og takket være stålets slidstyrke bruges stålplader hyppigt til facader og ståltage, som derfor kan opnå en holdbarhed på op mod 60-100 år.
Danskproducerede stålplader til mange formål
Profilmetal A/S har fremstillet stålplader siden 1994, og i dag producerer og sælger firmaet et stort udvalg af stålplader til facader, vægge og ståltage. Profilmetal A/S fremstiller selv sine stålplader, som alle er CE-godkendte og fås i mange farver og forskellig glans. Alt efter overfladebelægning er der garanti på op til 40 år.
Foruden stålplader i mange farver tilbyder Profilmetal A/S mange typer plader: tagstensplader samt ståltrapez- og sinusplader, som begge fås både til tagdækning og som facadeplader. Alle plader fremstilles af pre-lakeret jern, både til tagdækning og til facader.
Profilmetal A/S’s stålprodukter kan leveres i specielle mål og er dermed anvendelige til snart sagt ethvert projekt, såvel i erhvervslivet og på landbrugsejendomme som til private boliger og sommerhuse.
Online salg af stålplader og tilbehør
Sortimentet omfatter desuden en lang række tilbehør som tagrender, taghætter, vindskeder og hjørner samt maling. Udvalget af montageskruer indeholder skruer til plader, træ og tagrender, og de fås i mange farver, så du altid kan finde en skrue, der passer til projektets finish.
Alle produkter kan bestilles online, og firmaet leverer gerne plader, der udskæres efter specialmål. Og udførlige monteringsanvisninger på sitet gør det nemt for gør det selv-folk at bruge produkter fra Profilmetal A/S.
Profilmetal A/S leverer til hele landet, og i den fysiske butik i Slagelse kan du købe og afhente billige lagervarer og outlet-tilbud som f.eks. udgåede produkter, 2. sorteringsvarer eller restpartier.
Stykgods sendes med Brink Transport, som almindeligvis kan levere fra dag til dag. Selve stålpladerne forsendes i paller ved vognmand, som ugentligt dækker hele det brofaste Danmark.