Uddannelse

Lærere: Vi svigter inklusionsbørn

Børn med særlige behov bliver svigtet på aarhusianske skoler, mener Århus Lærerforening.

Foto: Casper Dalhoff

Et stort flertal af aarhusianske lærere erkender, at de i deres undervisning ikke giver inklusionsbørn den fornødne støtte. Det viser en undersøgelse, som Århus Lærerforening har foretaget blandt knap 700 medlemmer fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling og på tværs af alder.

91 pct. af lærerne svarer i undersøgelsen ja til, at der er elever med faglige, sociale og adfærdsmæssige problemer i deres klasser.

Lærerne stilles dernæst spørgsmålet: »Har du elever i dine klasser, som ikke får den særlige støtte, som de har behov for?«

Det er så alvorligt, at jeg er nødt til at adressere det til politikere i Aarhus Byråd.
Jesper Skorstengaard, formand, Århus Lærerforening formand, Århus Lærerforening

Hertil svarer 85 pct. ja, 9 pct. svarer nej, og 6 pct. »ved ikke«.

Formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard kalder resultatet »alarmerende«.

»Jeg vidste godt, at inklusion stadig fyldte rigtig meget, for vi får stadig mange henvendelser på kredskontoret fra lærere, der føler sig udfordret. Men at det er så entydigt, som det her billede viser, det er alligevel voldsomt,« erkender han.

Lærere enige med forældre

JP Aarhus berettede for kort tid siden om forældre til børn med udviklingsforstyrrelser, som følte, at børnene ikke trivedes og fik den rette undervisning i en normalklasse. Lærerformanden erkender, at forældrenes oplevelse tilsyneladende svarer meget godt til lærernes egen opfattelse.

»Der er en ret stor samstemmighed mellem det billede, som forældre til inklusionsbørn har, og det billede, som denne undersøgelse viser. Lærerne er enige i, at her har vi en udfordring med nogle børn,« siger Jesper Skorstengaard.

Ifølge Janne Hedegaard, forsker i inkluderende og ekskluderende miljøer, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet, vil inklusionen ikke lykkes ved blot at forsætte med traditionel undervisning.

Formand vil have flere lærere i klassen

»En af de store udfordringer i den danske folkeskole er, at hvis man gerne vil realisere ambitionen om at skabe en skole for alle – uanset hvilke behov man har, og hvilken situation man befinder sig i – bliver man nødt til at reorganisere skolen. En lærer kan simpelthen ikke løfte den opgave alene. Det kan ikke lade sig gøre,« siger hun.

Rådmand informeret

Undersøgelsens resultat vil blive et tema på Århus Lærerforenings generalforsamling fredag, men Jesper Skorstengaard har også fundet det nødvendigt at informere Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Bünyamin Simsek (V).

»Det er så alvorligt, at jeg er nødt til at adressere det til politikere i Aarhus Byråd. Hvis dem, som står med opgaven, har en opfattelse af, at der er så mange af vores børn og unge, som vi ikke rammer, kan vi ikke selv sidde og putte med det,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Nedrivning løser ikke parallelsamfund

Britt Bager, boligordfører for Venstre, valgt i Østjyllands Storkreds
Jeg kan love, at der vil være langt flere konkrete redskaber i regeringens udspil end et par nedrivninger hist og her.

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet

Debat: Presser Aarhus Kommune retsstillingen for at spare penge på børn med handicap?

Charlotte Jensen, | Kis Holm Laursen, | Gro Nielsen, | Claus Thomasbjerg, | Marianne Banner, | Nina Rasmussen, | Rikke Ingemann, | Conni Andersen, | Anne Kjeld Pedersen, | Viggo Jonasen, | Tomas Bjørn Pedersen, | Morten Olesen, | Jan Østergaard, mangeårig bisidder i handicapsager og til daglig chefanklager
Åbent brev til politikerne i Aarhus Byråd – med håb om en konstruktiv dialog, og at handicappede børn kan komme på den politiske dagsorden i Aarhus Byråd på et oplyst og velunderbygget grundlag.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her