Uddannelse

Langkaer Gymnasium vil få færre "fagligt udfordrede" elever

Netop nu bliver de kommende elever på landets gymnasier fordelt. I Aarhus skal en forsøgsordning sikre, at de "fagligt udfordrede" elever bliver spredt på byens syv gymnasier.

Andelen af tosprogede elever på Langkær Gymnasium i Tilst er røget i vejret fra 25 pct. i 2010 til 80 pct. af den nye årgang i 2016. For at holde på de tilbageværende etnisk danske elever har man samlet dem i nogle få klasser. Fra venstre er det Ahmed Abdallah, Ibrahim Omar og Abdullahi Aden. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

I disse uger har fordelingsudvalget i Aarhus travlt med at fordele ansøgerne til byens gymnasier, og som noget nyt vil ansøgernes karakterer fra folkeskolen have betydning for, hvor de bliver optaget.

Langkaer-sagen
  • Polemikken om fordeling af tosprogede elever begyndte, da det kom frem, at Langkaer Gymnasium havde oprettet tre klasser, hvor 50 pct. af eleverne havde dansk kulturel baggrund og 50 pct. flerkulturel baggrund.
  • Samtidig havde gymnasiet fire andre klasser udelukkende med elever med flerkulturel baggrund.
  • Målet var at skabe bedre trivsel og tryghed og holde på eleverne med dansk kulturel baggrund.
  • Sagen havnede hos Institut for Menneskerettigheder, som mener, at der var tale om ulovlig diskrimination og truede med at indberette sagen for Ligestillingbehandlingsnævnet.
  • Parterne har nu indgået forlig. Det indebærer, at gymnasiet stopper med at inddele elever efter efternavn.

De elever, som har mindre end 5 i gennemsnitskarakter fra matematik og dansk i folkeskolen skal fordeles, så de bliver spredt på de syv gymnasier i Aarhus-området.

På Langkaer Gymnasium i Tilst kan skoleleder Yago Bundgaard som en konsekvens af forsøgsordningen se frem til at få færre elever, som er såkaldt "fagligt udfordrede". Det betyder samtidig, at der vil komme færre elever med et udenlandsk efternavn til gymnasiet i Tilst.

»Vi regner med, at vi på vores gymnasium vil vi få cirka 40 elever ind, som vi ellers ikke ville have fået. De vil alt andet lige have en anden kulturel baggrund, end dem der ellers ville være kommet,« siger Yago Bundgaard.

Han forventer, at det i praksis vil løse de problemer, som Langkaer Gymnasium har haft. 80 pct. af eleverne, der begyndte i 1.g sidste år, var af anden etnisk baggrund end dansk, og forargelsen var stor, da det kom frem, at gymnasiet havde besluttet at opdele de nye 1.g-klasser efter elevernes etnicitet.

På baggrund af sagen godkendte undervisningsminister Merete Risager (LA) en forsøgsordning, hvor fordelingsudvalget i Aarhus kan fordele eleverne på de syv gymnasier i Aarhus-området med skelen til karaktererne.

Ordningen skal sikre, at højst 10 pct. af eleverne på hvert gymnasium er det, der betegnes som "fagligt udfordret". Konkret vil eleverne blive fordelt ud fra deres karakterer fra grundskolen. Men den nye ordning har ingen betydning for, hvordan man på Langkaer Gymnasium fremover internt vil fordele eleverne i de enkelte klasser.

Yago Bundgaard, Skoleleder, Langkaer Gymnasium i Tilst.

»Jeg er blevet kritiseret af Institut for Menneskerettigheder for at inddele klasser efter efternavn. Det anerkender jeg, at jeg ikke længere må gøre, selv om jeg ikke tror, at nogen er blevet stillet dårligere af det, men under alle omstændigheder ville jeg ikke fortsætte med det, fordi vi har fået de nye regler, der betyder, at vi får færre fagligt udfordrede elever på skolen,« siger Yago Bundgaard.

Han fortæller, at alle skoleledere aktivt inddeler klasser efter en række kriterier, og det vil han også gøre.

»Det kan f.eks. være for at få en nogenlunde lige kønsfordeling. Nogle ser også på, om eleverne kommer fra landet eller byen og hvilken skole de kommer fra. Vi har endnu ikke taget stilling til, om vi også vil kigge på karaktergennemsnittet, når vi laver klasserne. Men det kan være relevant at fordele de fagligt udfordrede elever, så der er to-tre fra den gruppe i hver klasse, men så langt er vi ikke kommet endnu,« siger han.

Eleverne får den 19. april besked om, hvilket gymnasium de er optaget på. Herefter skal ordningen evalueres.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet

Debat: Nedrivning løser ikke parallelsamfund

Britt Bager, boligordfører for Venstre, valgt i Østjyllands Storkreds
Jeg kan love, at der vil være langt flere konkrete redskaber i regeringens udspil end et par nedrivninger hist og her.

Åbent brev: Presser Aarhus Kommune retsstillingen for at spare penge på børn med handicap?

Charlotte Jensen, | Kis Holm Laursen, | Gro Nielsen, | Claus Thomasbjerg, | Marianne Banner, | Nina Rasmussen, | Rikke Ingemann, | Conni Andersen, | Anne Kjeld Pedersen, | Viggo Jonasen, | Tomas Bjørn Pedersen, | Morten Olesen, | Jan Østergaard, mangeårig bisidder i handicapsager og til daglig chefanklager
Åbent brev til politikerne i Aarhus Byråd – med håb om en konstruktiv dialog, og at handicappede børn kan komme på den politiske dagsorden i Aarhus Byråd på et oplyst og velunderbygget grundlag.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Gør din computer hurtigere med en simpel oprydning
Er din computer blevet langsommere med tiden, findes der nemme løsninger, som kan komme problemet til livs. Læs computereksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her