*

Uddannelse

Flere diagnose-børn presser kommunen

Det stigende antal børn med en udviklingsforstyrrelse er blevet en stor opgave, erkender en kommunal chef.

Nauja Fleischers søn har hele siden skoletid været inde og ude af skolesystemet. Foto: Benjamin Nørskov

Et stigende antal børn med diagnoser som asperger, ADHD og autisme sætter skolerne og det kommunale system under pres, erkender pædagogisk chef og leder af Aarhus Kommunes pædagoisk psykologiske rådgivning Jan Kirkegaard.

»Der bliver diagnosticeret flere børn med udviklingsmæssige vanskeligheder. Det sætter os naturligvis under pres, for vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe de her børn og familier,« fortæller han.

»Men sagerne er voldsomt komplekse. Det er ikke bare at justere på skoletilbuddet. Ofte kræver det en indsats omkring hele familien, og nogle gange skal socialforvaltningen også involveres. Hvis børn har udviklet angst og depression, er det en tilstand, som ofte kræver længerevarende indgriben og psykiatrisk behandling,« fortæller han.

Historien om Rasmus Fleischer er ifølge ham et godt eksempel på, hvor svære sagerne kan være at håndtere.

»En kompleks sag«

»Det er en kompleks sag. Når man ser på Nauja og Rasmus’ forløb forstår jeg godt, at hun står tilbage med en oplevelse af, at det har været hårdt. Og at hun kunne ønske, at det har hængt bedre sammen fra starten. Men der er nogle årsager til, at det ikke er forløbet sådan. Det er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at finde den faste struktur og rytme i forhold til børn og forældre.«

Generelt kan der ifølge Jan Kirkegaard være gode grunde til, at børnene for en periode står uden for skolesystemet.

»Når børn har pauser, kan det skyldes, at de venter på at begynde i børnepsykiatrien, og så kan man lave enkeltmandsundervisning i en overgangsperiode,« forklarer han.

»Der kan være konkrete grunde i børnenes trivsel og udvikling, som gør, at de for en periode kan have brug for et reduceret tilbud. Men man må ikke bare parkere børnene,« understreger Jan Kirkegaard.

PPR-chefen er klar over, at familierne også kan være voldsomt belastede af at have et barn med en udviklingsforstyrrelse og deraf følgende problemer i skolen.

Rasmus – et barn, der ikke kan sidde stille

»Det kan virkelig være en hård nød at knække, og det er en betydelig udfordring for børnene og resten af familien.«

Indsatsen for at hjælpe familier med børn med udviklingsforstyrrelser intensiveres efter sommerferien. Aarhus Kommune har indledt et samarbejde med Psykologisk Institut og Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitetet.

»I det kommende skoleår afprøves forskellige metoder i et projekt, der hedder ”Back to school”. Det skal afdække, hvad der skal til for at afhjælpe de her situationer, så de ikke går i hårdknude. Andre kommuner er også meget interesserede i resultaterne herfra,« fortæller han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ulækre skoletoiletter – har forældrene ikke et ansvar?

Sidsel Vejby, cand. ling. merc. (mor til børn i hhv. 1. og 4. klasse) Rønbjergvej 15, Risskov
På mine børns skole er toiletterne lige så uhumske som før renoveringen.

Debat: Dansk landbrug er ikke rosenrødt

Holger Øster Mortensen, ”Liselyst”, Præstholm Mk., Odder

Debat: Selvfølgelig skal elever i folkeskolen til julegudstjeneste

Sebastian Joubert | S. Kaimson, Byrådskandidat for De Konservative, Vester Allé 21- 2., Aarhus C
Hvis ikke vi bliver mindet om, hvorfor vi holder jul, bliver det hele bare en gaveregn – uden at der er en mening med det.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her