Annonce
JP Aarhus 20 år
Uddannelse

»Kig godt på jeres sidemand. Til jul er han her ikke mere«

Eksamen: Høje dumpeprocenter og professorer, der glæder sig over høje dumpeprocenter, skal være fortid på Aarhus Universitet, siger prodekan på Aarhus BSS. Fremdriftsreformen skærper behov for, at flere består eksamen.

Fremdriftsreformen, som betyder, at fag ikke kan udsættes fra et semester til det næste, får en del af skylden for højere dumpeprocenter, som igen kan betyde større frafald – stik imod reformens hensigt. På billedet er der skriftlig eksamen i makroøkonomi på Aarhus BSS. Arkivfoto: Gregers Tycho

Professoren griner i skægget og skuer ud over de nye studerende.

»Kig godt på jeres sidemand. Til jul er han her ikke mere.«

Den slags historier kunne man – i hvert fald tidligere – høre på Aarhus Universitet.

Og altid med det underliggende tema, at her på universitetet holder vi den faglige fane så højt, at halvdelen knækker nakken, og det er helt fint.

Aarhus Universitet

Dumpeprocenter

Et udtræk af Aarhus Universitets gennemsnitlige dumpeprocenter på alle fag og kurser 2010-2016 viser, at 41 fag eller kurser har en dumpeprocent på 25 eller derover, når der kun medregnes fag, hvor mindst 500 studerende har været igennem. Nogle fag er dog overlappende.

Blandt fagene/kurserne er (dumpeprocent i parentes):

  • Finansiering, HA (45 pct.)
  • Matematik, HA (43 pct.)
  • Statistik II, HA (40 pct.)
  • Business statistics, HA (39 pct.)
  • Elektromagnetisme, fysik (36 pct.)
  • Algoritmer og datastrukturer, datalogi (36 pct.)
  • Organisk kemi, kemi (28 pct.)
  • Formueret I, jura (27 pct.)
  • Formueret II, jura (26 pct.)
  • Zoologi, biologi (25 pct.)

Sådan er det ikke mere – eller sådan skal det i hvert fald ikke være mere – påpeger prodekan Per Andersen på Aarhus BSS.

For han bifalder ikke høje dumpeprocenter.

»Jeg kan selvsagt ikke garantere, at den attitude ikke også kan forekomme i dag, men det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Det er også langt fra den verden, jeg møder, for jeg synes, at vores undervisere er meget opmærksomme på at hjælpe de studerende til at få en god uddannelse. Det er jo det, vi er her for,« siger han.

Formanden for Studenterrådet, Mads Hareskov Jørgensen, ser det sådan her:

»Der kan være enkelte undervisere, som nærmest sætter en ære i at dumpe mange studerende for at vise, at det faglige niveau er særligt højt, men det, tror jeg, er ikke særligt udbredt mere. Det forekommer dog stadig, og det er en uheldig indstilling, for selvfølgelig skal man have et højt fagligt niveau, men hvis halvdelen af ens studerende dumper, mener jeg også, at man har fejlet som underviser,« siger han.

Dumpeprocent på 54

Den slags professorer er der altså muligvis ikke mere – men de høje dumpeprocenter er der fortsat.

På baggrund af Aarhus Universitets tal over dumpeprocenter de seneste seks år på samtlige fag og kurser har JP Aarhus lavet en opgørelse over fagene med de højeste dumpeprocenter. Udtrækket medregner kun fag med dumpeprocenter på 25 pct. eller derover og kun fag eller kurser, hvor mindst 500 studerende har været igennem i perioden den 1. oktober 2010 til den 9. august 2016.

Det udtræk indeholder 41 fag eller kurser, hvoraf nogle dog er overlappende, med dumpeprocenter fra 25 pct. og op til 45 pct., som er det højeste tal.

Vælger man at sætte antallet af gennemførte studerende ned til mindst 100 studerende, stiger antallet af fag og kurser med dumpeprocenter over 25, så der nu er 99 fag over grænsen – også her nogle overlappende – og så er højeste dumpeprocent på 54.

Tallene er som nævnt et gennemsnit over de seneste seks år, men problemet med høje dumpeprocenter er blevet skærpet af den såkaldte fremdriftsreform, som skal få flere studerende hurtigere igennem studierne.

Årsagen er, at studerende ikke længere kan udsætte fag fra et semester til det næste, og dermed kan dumpede eksamener give så hård en belastning, at nogle studerende vælger at stoppe. Og øget frafald er stik imod universitetets målsætninger.

»Fremdriftsreformen skærper problematikken, for det kan betyde øget frafald, når så mange dumper og skal bruge tid på at læse et ekstra fag op i næste semester. Reeksamen på vintereksamen ligger f.eks. i februar, og det er et stykke ind i næste semester, og så kan studierne hobe sig op,« siger Per Andersen.

For mange dumper på Aarhus Universitet

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan dumpeprocenterne kan reduceres, og her ser Per Andersen tegn på, at det går den rette vej.

»Studienævnet har for nylig kigget på netop dumpeprocenterne, og der kan jeg glæde mig over, at procenterne over en årrække ser ud til at være faldende, så vi bevæger os i den rigtige retning, også selv om nogle af dem fortsat er for høje, når man både medregner eksamen og reeksamen,« siger han.

Digital matematik

Problemerne på hans område er bl.a. en række fag, hvor matematik indgår:

»Noget tyder på, at det især er de matematiske fag, som har høje dumpeprocenter, så enten har vi et ambitionsniveau, som er højere end det, de studerende kan klare, eller også har vi en undervisning i matematik, som skal lægges om. Som eksempel har man på matematik på naturvidenskab indført en form for digital læring, så de studerende kan teste sig selv løbende, og det kan måske være en mulighed for os også,« siger Per Andersen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her